Vi begrunder ikke læringsmålstyret undervisning i forskning eller i erfaringer fra andre lande, siger kontorchef i Undervisningsministeriet Anders Andersen.

Ministeriet: Vi har opfundet 'læringsmålstyret undervisning'

Det er os, der har opfundet begrebet 'læringsmålstyret undervisning', lyder det nu fra Undervisningsministeriet. "Det har aldrig indgået i begrundelsen, at der skulle være direkte forskningsmæssig belæg for, at 'læringsmålstyret undervisning' har en effekt på elevernes faglige resultater", siger en kontorchef fra ministeriet.

Publiceret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Begrebet "læringsmålstyret undervisning" er opfundet i det danske Undervisningsministerium. Det siger kontorchef i ministeriet, Anders Andersen, til folkeskolen.dk.

Og derfor er det ikke så mærkeligt, at skoleforskeren Keld Skovmand ikke har kunnet finde begrebet i international forskningslitteratur, anfører Anders Andersen.

Og heller ikke så mærkeligt, at Keld Skovmand ikke har kunnet finde begrebet i andre landes læreplaner. "Læringsmålstyret undervisning" er jo simpelthen en dansk opfindelse, fastslår kontorchefen.

Men når andre lande ikke har afprøvet læringsmålstyret undervisning, og når fænomenet ikke er beskrevet i forskningslitteraturen, er der jo ingen evidens for, at det virker?

"Det indgår ikke i begrundelsen for udarbejdelsen af den didaktiske ramme om læringsmålstyret undervisning, at man i andre lande anvender det konkrete begreb 'læringsmålstyret undervisning'", siger Anders Andersen.

"Det har heller aldrig indgået i begrundelsen, at der skulle være direkte forskningsmæssig belæg for, at 'læringsmålstyret undervisning' har en effekt på elevernes faglige resultater", tilføjer han.

"Vi har taget udgangspunkt i, hvad vi i øvrigt ved fra forskningen, og i det, som vi kan se virker i andre lande, og så udarbejdet en form, der passer på danske forhold. Det er den måde, som alle lande arbejder på. Det vil ikke give mening at lave en præcis kopi af, hvad andre lande gør," fastslår Anders Andersen.

"Derfor har det  i sagens natur ikke været tilfældet, at ministeriet har begrundet læringsmålstyret undervisning direkte på praksis i andre lande - fordi både Fælles Mål og vejledningen om læringsmålstyret undervisning er konkrete rammer og begreber, der er udviklet i Danmark til brug i en dansk kontekst", præciserer han.

Afsløring: Ingen evidens for, at læringsmålstyret undervisning virker

Ministeriets opfindelse

Det er altså ministeriet, der har opfundet begrebet læringsmålstyret undervisning?

"Begrebet læringsmålstyret undervisning er et begreb, som vi vælger at sætte ind som et overordnet begreb for rammen, ja. Det er formuleret af ministeriet efter dialog med de forskere, der har bistået os i arbejdet".

Keld Skovmand påviser, at der ikke er evidens for, at læringsmålsstyret undervisning virker - hvad siger ministeriet til denne for offentligheden nye oplysning?

"Den didaktiske ramme om læringsmålstyret undervisning er en konkret ramme og et konkret begreb, der er udviklet i Danmark til brug i en dansk kontekst. Men den didaktiske ramme har baggrund i forskningsresultater, der viser, at tydelige mål, feedback og evaluering har en positiv betydning for elevernes læring", siger Anders Andersen.

"Som flere forskere allerede har anført i debatten, også på folkeskolen.dk, så viser international forskning, at arbejdet med mål og evaluering og feedback har en stor betydning for elevernes læring, og da det blev besluttet at forenkle og præcisere Fælles Mål - blandt andet på baggrund af en række evalueringer fra Eva - valgte ministeriet at inddrage en række fagpersoner, herunder Jens Rasmussen og Andreas Rasch-Christensen, for at få overblik over den viden, der er i international forskning om effekten af at arbejde med mål", tilføjer kontorchefen.

"Samtidig blev Rambøll bedt om at udarbejde en oversigt over curriculum i en række lande", siger han.

"Den viden indgik samlet i grundlaget for at udarbejde en ramme for udarbejdelse af forenklede fælles mål. Rammen blev udarbejdet af en mastergruppe bestående af blandt andet Jens Rasmussen og Andreas Rasch-Christensen og Morten Misfeldt. DLF var i øvrigt også med i gruppen".

"Efterfølgende besluttede vi at udarbejde en vejledning - en praktisk ramme - for lærernes arbejde med læringsmål, også kaldet 'Vejledning om læringsmålstyret undervisning'", fortæller han.

"Rigtigt nok, at der ikke foreligger evidens for læringsmålstyret undervisning"

Upræcis Rambøll

Keld Skovmand påviser, at Rambøll er upræcis i sin rapportering?

"Som for eksempel Jeppe Bundsgaard og Jens Rasmussen allerede har anført i debatten på folkeskolen.dk, så indgår dét at arbejde henimod læringsmål i den måde, man arbejder på i Ontario - så der er ikke noget misvisende i det, som Rambøll har skrevet i deres rapport", siger Anders Andersen.

Vil ministeriet drage konsekvenser af, at der ifølge Skovmand ikke er noget forskningsmæssigt belæg for, at læringsmålstyret undervisning som sådan virker?

"Begrebet læringsmålstyret undervisning er som nævnt ikke er brugt af udenlandske forskere, herunder Hattie, fordi det er en betegnelse, ministeriet på baggrund af en dialog med de deltagende videnskilder har valgt i en konkret vejledning, der er udviklet i Danmark til en dansk kontekst", fastholder Anders Andersen og tilføjer:

"Men igen: Vejledningen har baggrund i forskningsresultater, der viser, at tydelige mål, feedback og evaluering har positiv betydning for elevernes læring.

Højt spil at satse på læringsmålstyret undervisning

På grund af den manglende evidens mener Keld Skovmand, at det er højt spil at satse på læringsmålstyret undervisning - spiller ministeriet højt spil med folkeskolen, når ministeriet presser læringsmålstyret undervisning ned over læreruddannelsen og folkeskolen?

"Den måde, vi har udviklet vejledningen på er helt i tråd med gængs praksis. Vi kan ikke kopiere for eksempel en metode eller et læreplanssystem fra et andet land. Det er vi nødt til at udarbejde i en dansk kontekst. Det er sådan andre lande også gør. Det vil ikke give mening at kopiere et andet lands konkrete praksis og så kalde det evidens", siger Anders Andersen

"Men igen - vi står på tydelige mål, vi står på feedback, vi står på evaluering, som har en betydning for elevernes læring. Det er hele fundamentet for den ramme, vi har sat", tilføjer han og fortsætte:.

"Der er ikke grund til at ændre på at have fokus fra elevernes læring, og der er ikke grund til at holde op med at vejlede lærerne i at arbejde med læringsmål. Den systematik er bare rigtig vigtig".

"Vejledningen er en inspiration. Det er en hjælp til, hvordan man som lærer kan arbejde mere systematisk med elevernes læring. Den står på Fælles Mål.

Men er læringsmålstyret undervisning højt spil med folkeskolen?

"Nej. Vi siger, at vi står på konkret viden, som har peget i retning af den ramme, som vi har sat", siger kontorchefen.

Skoleforsker: 
»Læringsmålstyret undervisning« er højt spil

Et vildt eksperiment

Er det et eksperiment at indføre læringsmålstyret undervisning, når der ikke er evidens for, at det som sådan virker?

"Det er en ramme, der er sat på baggrund af helt klare forskningsresultater, der viser, at der er effekter, når der er tydelige mål, så det mener vi ikke. Vi mener, vi står på den bedste viden".

Vil ministeriets læringskonsulenter tage Keld Skovmands kritiske analyse af læringsmålstyret undervisning med ud på skolerne?

"Vejledningen for arbejdet med læringsmål står på en forskningsviden, som vi stadigvæk står ved. Og vi synes sådan set, at den ramme er rigtig god. Den går ind og understøtter lærerne i at arbejde systematisk med læringsmål. Så det vil vi ikke umiddelbart ændre på", siger Anders Andersen og fortsætter:

"Vi vil fortsat inspirere lærerne med rammer for, hvordan man kan arbejde systematisk med synlige mål, med feedback og med evaluering".

"Og så må man i en lokal kontekst finde ud af, hvordan man vil arbejde med det på den enkelte skole eller i den enkelte kommune. Det er en beslutning, man ofte tager på enten kommunalt plan eller ude på skolen i skoleledelsen. Man sætter en ramme, så man er sikker på, at man arbejder på en ensartet måde".

Ministeriet har fjernet sin definition

I ministeriets vejledning om læringsmålstyret undervisning definerer ministeriet begrebet ved hjælp af en udenlandsk forskningsartikel. Keld Skovmand har læst den pågældende artikel og siger, at der ikke er noget belæg for ministeriets definition i artiklen - vil ministeriet tage konsekvensen og rette eller fjerne definitionen?

"Den tekstboks er der ikke længere - den er fjernet. For nylig justerede vi vejledningen, og tekstboksen med definitionen er ikke medtaget i den justerede version. Den reference, der var angivet i tekstboksen, er heller ikke med i den justerede version af vejledningen", siger Anders Andersen.

Er det sket som følge af Keld Skovmands påvisning?

"Vi justerer løbende vejledningen. Sådan er det med det materiale, der ligger på Emu'en, og ministeriet har for nylig justeret den vejledning på baggrund af vores erfaringer og dialogen med skoler og praktikere, som sker gennem læringskonsulenterne. Og i den seneste justering er den særskilte tekstboks med definitionen af læringsmålstyret undervisning altså ikke medtaget".

Den justerede version af "Læringsmålsstyret undervisning i folkeskolen. Vejledning" er omdøbt til "Læringsmål - Inspiration til arbejdet med læringsmål i undervisningen". Den nye version af vejledningen blev lagt på Emu i marts 2016.

Ministeriet præciserer: Individuelle mål i elevplaner - ikke i hver time

Læs mere

Læringsmål - Inspiration til arbejdet medlæringsmål i undervisningen

Powered by Labrador CMS