Anmeldelse

Professionelle læringsfællesskaber og fagdidaktisk viden

Fagdidaktik og fællesskaber

Ny dansk antologi giver et indblik i, hvordan professionelle læringsfællesskaber kan skabe rammer om fagdidaktisk udvikling mellem lærere. De bedste af bidragene er virkelig spændende at gå i dialog med.

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Mange skoler arbejder i øjeblikket med udvikling af professionelle læringsfællesskaber (PLF), hvilket er udgangspunktet for denne antologi, som består af 11 selvstændige artikler, heraf tre oversat fra engelsk. I en meget kort introduktion præsenterer redaktøren PLF og dens sammenhæng med fagdidaktikken.

Fakta:

Titel: Professionelle læringsfællesskaber og fagdidaktisk viden

Pris: 342

Sider: 236

Serie: Undervisning og læring

Forlag: Dafolo

PLF defineres i bogen som: “Et professionelt læringsfællesskab er en pædagogisk gruppe, der deler og kritisk reflekterer over deres praksis med henblik på at fremme både elevers og læreres læring og dermed støtte skoleudviklingen”.

Mange bidrag forholder sig løst til de to overordnede temaer. Dette gælder dog ikke Birgitte Lund Nielsens "Professionel læring gennem undersøgelse af elevernes læring - eksempler fra QUEST/naturfag", som efter min opfattelse er antologiens bedste bidrag.

Nielsen beskriver det konkrete udviklingsforsøg QUEST, hvor samarbejdende lærere har arbejdet i tilbagevendende cyklusser med afprøvninger af undervisningstiltag, undersøgelser af elevernes udvikling, fælles, kollektive refleksioner og tilpasning til nye afprøvninger. Forløbet har vist sig gavnligt for de fleste læreres undervisning, i betydningen at det har gavnet elevernes faglige udvikling. Samtidig har de fleste team udviklet deres samarbejdsevner. En sådan positiv udvikling kræver dog meget af de rammer og vilkår, kommunen og de enkelte skoler kan stille til rådighed.

Dorthe Carlsen har skrevet en spændende artikel, "Professionelle læringsfællesskaber - i dansk?", hvor hun udfordrer begrebet PLF. Carlsen stiller det vigtige spørgsmål, om PLF er “et middel til at øge effektivitet og performance. Eller understøtter ideen om professionelle læringsfællesskaber faktisk dansklærernes fagdidaktiske kompetence?”

Carlsen viser, hvordan PLF kan anvendes til at spænde skolen, lærerteam og lærerne for en bestemt læringsideologi, og hun udfordrer dermed hele den politiske brug af PLF som et værktøj i skoleudviklingen. “Grundfiguren i [PLF] er læreres fokus på at effektivisere elevernes læring på baggrund af beviser og data”. At dette ikke er dækkende for andre forståelser af PLF, ændrer ikke ved, at PLF i mange sammenhænge netop kædes sammen med en snæver forståelse af læring og data.

De fremhævede bidrag formår at tage udgangspunkt i en konkret case, som er med til at gøre deres fremstillinger konkrete, så man kan se deres relevans. En del af de danske bidrag virker meget løse i deres måde at anvende begrebet PLF på, og de fremstår også mere abstrakte i deres tilgang til problemstillingen om PLF og fagdidaktikken.

To af de oversatte artikler, nemlig Lee Schulmans om fagdidaktik og dens sammenhæng med "vidensbaser" og Judith Warren Littles om PLF, bidrager fint med uddybning af de overordnede to temaer: fagdidaktik og PLF.

Bogen er et fint bidrag til diskussionen af, hvordan vi kan udvikle skolen med lærerne som centrum. Der er dog lidt for mange "tynde" bidrag i antologien, der hverken får en teoretisk diskussion op at stå eller bidrager med indsigt i konkrete udviklingsforløb, man kan generalisere og lære noget af. Så min anbefaling er sådan lidt lunken, men de nævnte danske bidrag er særdeles gode diskussionsoplæg til en videre refleksion over professionelle læringsfællesskaber i en fagdidaktisk ramme.

Powered by Labrador CMS