Nogle unge med særlige behov må bryde med deres kommune om STU-reglerne.

Reglerne om STU volder stadig kommunerne problemer

Selv om unge med funktionsnedsættelser har krav på en STU, er der stadig kommuner, som giver afslag, fordi de mener, at den unge er for svagt fungerende. Men der er ingen nedre grænse for, hvor godt en ung skal fungere, fastslår Klagenævnet for specialundervisning i sin årsrapport.

Publiceret

Lille stigning i STU-klager

Klagenævnet modtog 105 klagesager fra STU-elever i 2016. Det eren lille stigning fra året før. Dengang lød tallet på 100 klager. I2014 lå det på 107, så det er ret stabilt, hvor mange derklager.

Nævnet afsluttede 86 sager i 2016:

  • I 47 sager (55 procent) har nævnet enten stadfæstet ellerændret kommunens afgørelse eller hjemvist sagen til nybehandling.
  • I 28 sager (33 procent) er klagen bortfaldet, for eksempelfordi den unge og kommunen er blevet enige.
  • 8 sager (9 procent) blev afvist, typisk fordi nævnet ikke harhaft kompetence til at behandle dem. Det drejer sig for eksempel omklager over betaling af transport til uddannelsesstedet.

De 47 sager, hvor nævnet enten stadfæstede, ændrede ellerhjemviste sagen til ny behandling, fordeler sig således:

  • 23 sager om afslag på STU. I 17 tilfælde underkendte nævnetkommunen, mens det var enigt med kommunen i de seks andresager.
  • 19 sager om, at den unge ønskede at tage sin STU et andet sted.Her var nævnet enigt med kommunen i 14 sager, men ikke i de femandre tilfælde.
  • To sager om indholdet af den tilbudte uddannelse. I beggetilfælde fik kommunen medhold.
  • To sager om kommuner, som har afbrudt den unges STU. Nævnetændrede begge afgørelser.
  • Den sidste af de 47 sager var uden for kategori, da denhandlede om behovet for hjælpemidler i forbindelse meduddannelsen.  Nævnet hjemviste sagen til ny behandling ogafgørelse i kommunen.

Færre voksne klager

Klagenævnet kan ikke tage stilling til den faglige vurdering ien kommunes afgørelse om, hvorvidt borger kan få kompenserendespecialundervisning for voksne eller ej. Nævnet kan alene se på, omkommunens vurdering er foretaget ud fra lovlige kriterier, foreksempel om kommunen har anvendt saglige hensyn i sit skøn. Nævnetser også på, om forvaltningslovens regler om blandt andetpartshøring, begrundelse og klagevejledning er overholdt.

Nævnet kan enten hjemvise en sag til ny behandling i kommuneneller stadfæste kommunens afgørelse, men kan altså ikke tagestilling til, om kommunens tilbud er godt nok.

Klagenævnet modtog 12 klagesager på voksenområdet i 2016. Det erfem færre end i 2015 og hele 24 færre end i 2014.

Nævnet afsluttede 10 sager i 2016:

  • I seks sager stadfæstede nævnet kommunens afgørelse.
  • I en sag vurderede klagenævnet, at kommunens afgørelse havde såvæsentlige retlige mangler, at sagen blev hjemvist til nybehandling.
  • To sager blev afvist på grund af manglende kompetence hosklagenævnet.
  • I en sag trak borgeren sin klage tilbage.

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Når kommuner giver afslag på en STU med den begrundelse, at den unge enten er for svagt fungerende, at et uddannelsesforløb ikke vil give progression i den unges udvikling, eller at den unge ikke vil kunne følge uddannelsens omfang på 840 timer årligt, så ændrer klagenævnet afgørelserne. Det skyldes, at alle unge, der er vurderet til at være omfattet af målgruppen, skal have et STU-tilbud, hvis de ønsker det.

"En ung kan ikke have for store funktionsnedsættelser eller være for svagt fungerende i forhold til at få tilbud om et uddannelsesforløb", skriver Klagenævnet for specialundervisning i sin årsrapport for 2016.

Loven, der trådte i kraft 1. august 2007, bygger på den forudsætning, at ingen uanset fysisk eller psykisk handicap er u-underviselige, men at alle kan lære og udvikle sig. Derfor må uddannelsen tilrettelægges, så indholdet tager hensyn til elevens funktionsniveau. For eksempel ved at lade elementer af træning og sociale aktiviteter indgå i uddannelsesplanen, forklarer klagenævnet, der også behandlede en række sager om afslag i 2015.

Flere end hver tredje klage over afslag på en STU ændres til en godkendelse

Unge behøver ikke deltage i 840 timer om året

Den unge kan heller ikke få afslag med den begrundelse, at den unge ikke kan følge uddannelsens omfang på 840 timer. Klagenævnet har behandlet to sager, hvor kommunen afbrød et STU-forløb. Klagenævnet ændrede i begge tilfælde kommunens afgørelse, fordi kriterierne for at kunne afbryde ungdomsuddannelsen ikke var opfyldt.

Kommunes ulovlige STU-praksis lander på ministerens bord

De to kommuner henviste til, at de unge havde fravær på grund af kronisk lidelse og vurderede, at de ikke fik optimalt udbytte af uddannelsen. En af dem var Aarhus, som fratog en elev sin STU, fordi hun tit var fraværende på grund af sit psykiske handicap. Den sag landede i foråret 2016 på bordet hos daværende undervisningsminister Ellen Trane Nørby (V), da handicap- og ligestillingsordfører Karina Adsbøl fra Dansk Folkeparti bad hende kommentere sagen.

Ministeren: Kommunerne bør nu kende proceduren for at afbryde en STU

Ellen Trane Nørby svarede, at reglerne om afbrydelse ville fremgå af en ny vejledning om STU, som var på trapperne. Herefter ville kommunerne ikke længere være i tvivl om, at en afbrydelse forudsætter:

  • at fraværet ikke skyldes sygdom, fødsel eller andre særlige forhold.
  • at kommunen har forsøgt at afhjælpe årsagen til den unges fravær gennem samtaler med den unge og forældrene og ved at justere uddannelsesplanen.

Ung med behov for at spejle sig i mænd sendt i tilbud med kvinder

I andre sager har kommunen visiteret den unge til et STU-tilbud, men efterfølgende vurderede klagenævnet, at tilbuddet ikke tilgodeså den unges særlige behov.

For eksempel var en ung mand med generelle indlæringsvanskeligheder beskrevet med et stort behov for at kunne spejle sig i jævnaldrende unge mænd med lignende vanskeligheder. Alligevel gav kommunen ham et tilbud, som udelukkende bestod af få kvindelige elever.

Kommuners indddragelse af unge bliver en del af evalueringen af STU

Her lagde klagenævnet vægt på, at eleven havde behov for at indgå i et miljø med en langt bredere gruppe af unge, end kommunens STU-tilbud kunne tilbyde.

Et andet eksempel handler om en normaltbegavet ung med autisme. Han har haft hele sin skolegang i et autismespecifikt miljø og har behov for en meget tydelig struktur og høj grad af forudsigelighed og guidning i skoledagen. Men kommunen visiterede ham til et tilbud uden særlig viden om autisme.

Stadig et problem at elever sendes i specialtilbud uden at have afprøvet støtte

Ordblinde præger igen klagenævnets rapport

Også her ændrede klagenævnet kommunens afgørelse og beskrev over for kommunen, hvad der skulle kendetegne elevens STU-tilbud. Herefter var det op til kommunen at finde en anden uddannelsesinstitution sammen med den unge og hans forældre.

Medlemmerne af nævnet er ikke altid enige

I enkelte tilfælde har klagenævnet gjort opmærksom på, at en kommune må tilbyde et STU-forløb uden for kommunens grænser, hvis kommunen ikke har et tilbud, som kan imødekomme den unges behov i en STU.

I flere af de afgørelser, hvor nævnet har været enigt i kommunens afgørelse om uddannelsesstedet, har der været tale om flertalsafgørelser. Nogle af nævnets medlemmer har altså stemt for at ændre kommunens afgørelse. Disse medlemmer har vurderet, at kommunens tilbud om uddannelsessted ikke har kunnet tilgodese den unges ønsker i forhold til tilrettelæggelsen af uddannelsen.

Du kan læse klagenævnets årsrapport via dette link:

Læs mere

Klagenævnets årsrapport 2016