Udannelsesparathedsvurderingen skal vendes på hovedet, lød udspillet i går fra Socialdemokraternes formand Mette Frederiksen:

"I stedet for konstatere, at de unge ikke er egnet til noget, skal vi konstatere, hvad de er egnet til. For selvfølgelig har alle børn og unge et potentiale. I et samfund som vores, hvor vi har så meget behov for alle, ønsker vi ikke længere, at man skal have stemplet som ikke-egnet, siger Mette Frederiksen til DR.

Siden 2011 har man ikke vurderet elevernes egnethed, men derimod deres uddannelsesparathed. I forbindelse med reformen af erhvervsuddannelser (2014) blev uddannelsesparathedsvurderingen flyttet til 8. klasse. Danmarks Evalueringsinstitut (Eva) kom i 2016 med en foreløbig evaluering af nogle af erfaringerne med den nye ordning. Her bliver der blandt andet argumenteret for, at uddannelsesparathedsvurderingen ikke skal ses som en endelig dom:

"Arbejdet med uddannelsesparathed skal ses som en proces. Elever, der endnu ikke er uddannelsesparate, kan gennem tiltag som eksempelvis praktik og brobygning få en bedre mulighed for at afprøve og opleve nye sider af sig selv uden for en normal skolesammenhæng. Det kan gøre eleverne mere opmærksomme på deres styrker og bidrage til at udvikle dem både fagligt, personligt og socialt. Vurderingen i 8. klasse kan samtidig for nogle elever fungere som en form for wake up call, der får dem til at fokusere på, at tiden er inde til at gøre en indsats, hvis de vil have en uddannelse. En særlig indsats i den forbindelse kan være med til at gøre dem mere afklarede med hensyn til, hvad der motiverer dem, når det gælder det videre uddannelsesvalg".

Ordningen blev indført med i skoleåret 2014-15, og forventningen var, at kun 20 procent af eleverne ville blive erklæret for ikke-uddannelsesparate. Men sidste år var der 27 procent af 8.-klasses- eleverne, der ikke i første omgang kunne blive erklæret for uddannelsesparate.

Mark Jensen, formand for UU-Danmark, mener at UU-vejledere i samarbejde med skolerne er kommet godt i gang med at arbejde med den nye opgave, og han mener, at det er godt, at vurderingen er rykket til midten af 8. klasse.

"Det er sat godt i søen at fortælle elever og forældre, at deres børn ikke er uddannelsesparate, uden det bliver betragtet som en dom. For mange elever, skoler og lærere, er det her et wake up call. I 8. klasse får man at vide, at hvis man ikke er uddannelsesparat, og så skal der ske noget, før man ved afslutningen af folkeskolen skal være klar til en ungdomsuddannelse", siger Mark Jensen.

LMinisteriet: 27 procent er ikke klar til en ungdomsuddannelse

Virker godt at sige det direkte Mark Jensen overvejer, om det kan have en positiv pædagogisk effekt, hvis alle elever som udgangspunkt skal have at vide, at de er parate til en eller anden uddannelse. Må man sige, at de er parate til noget andet end det, de ønsker? Eller skal man tale direkte ud af posen og sige, du er ikke parat til det, du ønsker? Hvordan skal det tolkes af forældre og elev?

Mark Jensen og peger på erfaringer fra Eva-rapporten:

"Ellemarksskolen i Køge, hvor der er mange to-sprogede, er en af skolerne, der er med i rapporten. Her sidder skolelederen sammen med UU-vejledere og giver en vurdering. Herefter laver de sammen med forældrene en handleplan. Det virker godt, at tingenen bliver sagt direkte og uden alt for meget omsvøb", siger Mark Jensen. Han fortæller, at eleverne for eksempel konkret kan få at vide, at der skal ske noget i danskundervisningen, med elevens fremmøde og respekt for kammerater, lærere og skolen.

"Eleven får direkte at vide, at der skal ske noget, og hvor det skal ske, og det er godt, at det bliver sagt direkte og i sammenhæng med, hvad der skal ske efter skolen", siger Mark Jensen.