Forskning

Figuren viser, hvilke typer af opgaver lærerne stiller elever på alle klassetrin i fagene dansk, matematik og naturfag på de 15 undersøgte skoler.

Forskere: Træningsopgaver fylder for meget i skolen

En ny undersøgelse viser, at op til halvdelen af de opgaver, danske elever løser i fagene dansk, matematik og naturfag, ikke udvikler de kompetencer, der kræves i det 21. århundrede, såsom kreativitet, samarbejde og selvstændig vidensproduktion. Det er blandt andet afgangsprøvernes skyld.

Publiceret

DE FEM OPGAVETYPER

er for eksempel at indsætte nutids-r eller løse simplematematikopgaver.

Ekspliciteret procedurefølge kan foreksempel være at følge en bestemt tekstanalysemodel idanskfaget.

Forklaringsopgaver kan være produktion afen film eller en tekst, hvor eleven forklarer en bestemtregnemetode.

Reflekteret stillingtagen kan for eksempelindebære planlægning af en kortfilm, hvor eleverne skal besluttetema, karakterer med videre.

Kreativ produktion kan være en danskfristil eller at skrive en fagbog til natur/teknik.

FAKTA: OM UNDERSØGELSEN

Formålet med undersøgelsen var at afklare, om de opgavetyper,eleverne får stillet i fagene dansk, matematik og naturfag,udvikler kompetencer som it-kendskab, samarbejde, innovation ogselvstændighed. Til det formål har forskerne indsamlet omkring 460opgaver med tilhørende besvarelser fra 15 skoler på forskelligeklassetrin.

Forskerne har inddelt opgaverne i forskellige kategorier, nemligudfyldningsopgaver, ekspliciteret procedurefølge,forklaringsopgaver, reflekteret stillingtagen og kreativproduktion. Desuden har forskerne målt, om eleverne har arbejdet igrupper, brugt it i opgaveløsningen, arbejdet multimodalt medmere.

Det er Marie Falkesgaard Slot, Rune Hansen og Jesper Bremholm,som står bag undersøgelsen.

Figuren viser, hvordanopgavetyperne i danskfaget er forskellige på forskellige alderstrin. For eksempel er der en del flere udfyldningsopgaver i indskolingen end i udskolingen, hvor der så til gengæld er skruet op for den reflekterende stillingtagen.
I faget matematik falder andelen af udfyldningsopgaver, jo ældre eleverne bliver. Den kreative produktion og den reflekterende stillingtagen kommer aldrig i gang.
De naturvidenskabelige fag har overraskende mange opgaver, der kræver kreativ produktion.
Marie Falkesgaard Slot er en af de tre forskere bag undersøgelsen, der viser, at der generelt er for mange komma­øvelser og træningsopgaver i folkeskolen – frem for opgaver, der træner eleverne i selv at producere viden. 


Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

»Når lærere beder elever om at løse en opgave, er det alt for ofte en kommaøvelse og alt for sjældent en fristil. Eller sagt på en anden måde: En træningsopgave eller opgave, der øver eleverne i det, de måske allerede ved, og mere sjældent en opgave, som understøtter dem i at producere viden selv«.

Det mener ph.d. og lektor ved Center for Anvendt Skoleforskning på University College Lillebælt Marie Falkesgaard Slot, som er en af forskerne bag den første større kvantitative undersøgelse »Elevopgaver og elevproduktion i det 21. århundrede«. For kommaøvelser og andre træningsopgaver gør ikke eleverne bedre til at samarbejde, innovere eller arbejde multimodalt. Og det er alt sammen ting, de har brug for at kunne i dagens samfund - i hvert faldt ifølge forskerne bag undersøgelsen.

Tidsforbruget ikke klart

Undersøgelsen viser ikke, hvor meget tid eleverne bruger på de enkelte opgavetyper. »Vi har alene opgjort antal af de forskellige opgavetyper«, understreger Marie Falkes­gaard Slot, som er helt klar over, at en udfyldningsopgave som regel er mindre tidskrævende end en selvstændig kreativ produktion af eksempelvis en film eller en fristil.

»Omvendt kan man sige, at skolen fremmer en bestemt tænkning, også gennem de opgaver, eleverne bliver stillet. Og de får mange simple regneøvelser og sætninger, hvor der skal sættes komma. Og det kan man overveje hensigtsmæssigheden i«.

Men det er ikke, fordi eleverne ikke skal have træningsopgaver. »Selvfølgelig skal eleverne øve sig i konkrete færdigheder. Det er balancen mellem den traditionelle færdighedstræning og det vidensproducerende arbejde, der måske ikke er helt i balance. Når elever i 4. klasse for tredje gang i deres skoletid bliver sat til at løse en udfyldningsopgave med præsens-r, kan man måske godt forstå, at det kniber lidt med motivationen«.

Afgangsprøven præger opgavetyperne

Tallene fra undersøgelsen viser, at der er stor forskel på, hvilke opgavetyper der bliver stillet på de forskellige klassetrin. I danskfaget bliver andelen af udfyldningsopgaver mindre, jo ældre eleverne bliver.

Samtidig vokser andelen af opgaver, der kræver reflekteret stillingtagen. I matematikfaget falder antallet af udfyldningsopgaver også, men bliver især erstattet af opgaver i kategorien »Ekspliciteret procedurefølge«, som er den kategori, der dominerer i afgangsprøverne. Og det er vigtigt, mener Marie Falkesgaard Slot.

»Formen på afgangsprøven har afgørende betydning for, hvilke opgaver eleverne får stillet i undervisningen«, siger hun. »Vi kan se, at de trænes til skriftlig fremstilling i danskfaget og ikke i for eksempel at udvikle multimodal tekstkompetence. Så hvis der for alvor skal ændres i de opgavetyper, eleverne stilles, skal der ændres i prøveformen«.

 

Læs mere

Rapporten 'Elevopgaver og elevproduktion i det 21.århundrede' (pdf)

Powered by Labrador CMS