Fagligt netværk om naturfagene i folkeskolen, dvs. natur/teknologi, biologi, geografi og fysik/kemi. I samarbejde med Danmarks Fysik- og Kemilærerforening, Biologforbundet og Geografforbundet.

(6.920 følger) Se alle medlemmer

Det faglige netværk for danskundervisning er for alle, der underviser i danskfaget.

(16.241 følger) Se alle medlemmer

Matematik-netværket er for alle, der interesserer sig for og underviser i matematik. Dækker alle klassetrin. I samarbejde med Danmarks Matematiklærerforening.

(6.886 følger) Se alle medlemmer
Forskning Læremidler
48   32

Forskere: Træningsopgaver fylder for meget i skolen

En ny undersøgelse viser, at op til halvdelen af de opgaver, danske elever løser i fagene dansk, matematik og naturfag, ikke udvikler de kompetencer, der kræves i det 21. århundrede, såsom kreativitet, samarbejde og selvstændig vidensproduktion. Det er blandt andet afgangsprøvernes skyld.

»Når lærere beder elever om at løse en opgave, er det alt for ofte en kommaøvelse og alt for sjældent en fristil. Eller sagt på en anden måde: En træningsopgave eller opgave, der øver eleverne i det, de måske allerede ved, og mere sjældent en opgave, som understøtter dem i at producere viden selv«.

Det mener ph.d. og lektor ved Center for Anvendt Skoleforskning på University College Lillebælt Marie Falkesgaard Slot, som er en af forskerne bag den første større kvantitative undersøgelse »Elevopgaver og elevproduktion i det 21. århundrede«. For kommaøvelser og andre træningsopgaver gør ikke eleverne bedre til at samarbejde, innovere eller arbejde multimodalt. Og det er alt sammen ting, de har brug for at kunne i dagens samfund - i hvert faldt ifølge forskerne bag undersøgelsen.

Artiklen fortsætter under banneret

DE FEM OPGAVETYPER

er for eksempel at indsætte nutids-r eller løse simple matematikopgaver.

Ekspliciteret procedurefølge kan for eksempel være at følge en bestemt tekstanalysemodel i danskfaget.

Forklaringsopgaver kan være produktion af en film eller en tekst, hvor eleven forklarer en bestemt regnemetode.

Reflekteret stillingtagen kan for eksempel indebære planlægning af en kortfilm, hvor eleverne skal beslutte tema, karakterer med videre.

Kreativ produktion kan være en dansk fristil eller at skrive en fagbog til natur/teknik.

Tidsforbruget ikke klart

Undersøgelsen viser ikke, hvor meget tid eleverne bruger på de enkelte opgavetyper. »Vi har alene opgjort antal af de forskellige opgavetyper«, understreger Marie Falkes­gaard Slot, som er helt klar over, at en udfyldningsopgave som regel er mindre tidskrævende end en selvstændig kreativ produktion af eksempelvis en film eller en fristil.

»Omvendt kan man sige, at skolen fremmer en bestemt tænkning, også gennem de opgaver, eleverne bliver stillet. Og de får mange simple regneøvelser og sætninger, hvor der skal sættes komma. Og det kan man overveje hensigtsmæssigheden i«.

Men det er ikke, fordi eleverne ikke skal have træningsopgaver. »Selvfølgelig skal eleverne øve sig i konkrete færdigheder. Det er balancen mellem den traditionelle færdighedstræning og det vidensproducerende arbejde, der måske ikke er helt i balance. Når elever i 4. klasse for tredje gang i deres skoletid bliver sat til at løse en udfyldningsopgave med præsens-r, kan man måske godt forstå, at det kniber lidt med motivationen«.

Afgangsprøven præger opgavetyperne

Tallene fra undersøgelsen viser, at der er stor forskel på, hvilke opgavetyper der bliver stillet på de forskellige klassetrin. I danskfaget bliver andelen af udfyldningsopgaver mindre, jo ældre eleverne bliver.

FAKTA: OM UNDERSØGELSEN

Formålet med undersøgelsen var at afklare, om de opgavetyper, eleverne får stillet i fagene dansk, matematik og naturfag, udvikler kompetencer som it-kendskab, samarbejde, innovation og selvstændighed. Til det formål har forskerne indsamlet omkring 460 opgaver med tilhørende besvarelser fra 15 skoler på forskellige klassetrin.

Forskerne har inddelt opgaverne i forskellige kategorier, nemlig udfyldningsopgaver, ekspliciteret procedurefølge, forklaringsopgaver, reflekteret stillingtagen og kreativ produktion. Desuden har forskerne målt, om eleverne har arbejdet i grupper, brugt it i opgaveløsningen, arbejdet multimodalt med mere.

Det er Marie Falkesgaard Slot, Rune Hansen og Jesper Bremholm, som står bag undersøgelsen.

Samtidig vokser andelen af opgaver, der kræver reflekteret stillingtagen. I matematikfaget falder antallet af udfyldningsopgaver også, men bliver især erstattet af opgaver i kategorien »Ekspliciteret procedurefølge«, som er den kategori, der dominerer i afgangsprøverne. Og det er vigtigt, mener Marie Falkesgaard Slot.

»Formen på afgangsprøven har afgørende betydning for, hvilke opgaver eleverne får stillet i undervisningen«, siger hun. »Vi kan se, at de trænes til skriftlig fremstilling i danskfaget og ikke i for eksempel at udvikle multimodal tekstkompetence. Så hvis der for alvor skal ændres i de opgavetyper, eleverne stilles, skal der ændres i prøveformen«.

 


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ