995 kroner koster det for en elev i folkeskolen at få to timers individuel uddannelsesvejledning hos det private vejlederfirma Skolesparring. Efter erhvervsskolereformen i 2014 er den individuelle vejledning for alle elever skrottet, og nu er det kun de elever, der er erklæret ikke-uddannelsesparate, der får individuel vejledning. Resten må nøjes med kollektiv vejledning.

Det har åbnet vej for op til flere private udbydere af uddannelsesvejledning, skrev Berlingske forleden. Pia Guldbæk startede efter jul firmaet Skolesparring, der hver dag får henvendelser fra unge folkeskoleelever og deres forældre. Pia Guldbæk startede oprindeligt firmaet for at lave brobygningsprojekter mellem uddannelser og folkeskoler, men hurtigt blev hun overvældet af henvendelser om individuel vejledning.

"Mange af de unge har nok i den kollektive vejledning, og de ved lige, hvad de vil. Men hvis man er splittet og ikke ser sig selv i gymnasiet, som er målet hos mange elever og derfor bliver talt meget om til vejledningerne, så kan det være svært at blive klar over, hvad man så ellers kan", siger Pia Guldbæk.

Næsten hver tredje elev er ikke klar til en ungdoms-uddannelse

Lærerne har travlt og mor ved for lidt

Pia Guldbæk er cand.pæd. og har tidligere været uddannelseschef på en erhvervsskole. Men hun har også væretleder af en folkeskole i Helsingør indtil for nogle år siden, og derfor ved hun, at der, efter at individuel uddannelsesvejledning for alle blev afskaffet, opstår et hul for eleverne, som lærerne ikke nødvendigvis kan udfylde.

Vejledningen til unge er blevet dårligere efter EUD-reformen

"Lærerne har i forvejen tusindvis af opgaver og mål for undervisningen, de skal forholde sig til, så at oveni forholde sig til mange forskellige slags erhvervsuddannelser, tilbud og adgangskrav, er meget at kræve. Den helt tætte dialog og sparring om, hvad der kunne være en vej for lige præcis den tvivlende elev, kan være svær at få resurser til", siger Pia Guldbæk og påpeger, at unge i dag har god grund til at være forvirrede:

"Jeg synes jo, det er fantastisk at prøve så mange ting som muligt for at finde ens vej i livet. Men vores samfund lægger op til, at man skal gå den lige vej, og det skal gå hurtigt. Og det pres mærker de unge. Derfor synes jeg, de unge skal have så stor en chance som muligt for at kende deres muligheder".

Pia Guldbæk oplever mange unge, der er glade for at få et par timers grundig vejledning med en voksen.

"Dem, jeg møder, har et behov for, at nogen sætter sig ned med dem, tager dem seriøst og kun koncentrerer sig om dem. Når de unge skal vælge uddannelse, går de til deres mor eller til kammeraterne. Og selvom mor kan være god, har hun ingen forudsætninger for at kunne sætte sig ind i alle de muligheder, der er", siger Pia Guldbæk og nævner erhvervsuddannelsen EUX som noget, forældre typisk ikke kender til.

Foreslår mere brobygning

En måde at dække det hul, der opstod, efter individuel vejledning blev afskaffet, er mere samarbejde mellem folkeskolen og uddannelserne, mener Pia Guldbæk.

Store forskelle i uddannelsesparathed

"Folkeskolen kan med fordel tænke i flere forløb, hvor uddannelserne kan komme ind på skolen og vise, hvad lige præcis de kan. Uddannelserne er eksperter på deres egne områder, så de kan allerbedst vise eleverne, hvilke muligheder, de kan tilbyde. Her er det også oplagt at få nuværende studerende til at komme og holde oplæg", siger hun.