I starten af december opfordrede den nyudnævnte undervisningsminister Merete Riisager på sin Facebook-profil lærere til at komme med bud på, hvad der skal til for, at der kan laves fremragende undervisning.

Det fik Tysklærerforeningen til at sende ministeren et brev, som de offentliggjorde på folkeskolen.dk/tyskfransk med deres synspunkter. 

Blog: Åbent brev til undervisningsminister Merete Riisager

Brevet indeholder blandt andet opfordringer til, at tysk skal være obligatorisk 2. fremmedsprog for alle elever, og at mundtlig tysk skal være en obligatorisk prøve i 9. klasse. 

Tysk og fransk fortsat ligestillede

Nu har undervisningsminister Merete Riisager svaret. Hun skriver blandt andet:

"Det er min holdning, at det i højere grad er undervisningen frem for prøverne, der skal styrke tysk", samt at "den samlede prøvepakke er udtryk for en balance mellem fagene, som jeg mener, at vi skal fastholde. Det vil sige, at engelsk er 1. fremmedsprog, mens fransk og tysk er 2. fremmedsprog og dermed ligestillede."

Til forslaget om, at tysk skal være obligatorisk 2. fremmedsprog, mens fransk og spansk skal være 3. fremmedsprog med et øget timetal, skriver ministeren desuden, at hun gerne vil støtte en mangfoldighed i udbuddet af sprog i folkeskolen og høre mere om deres tanker om at kunne vælge både tysk og fransk i folkeskolen - men understreger altså, at fransk og tysk fortsat skal være ligestillede valgmuligheder fra 5. klasse. 

Blog: Undervisningsminister Merete Riisager svarer på 'Åbent brev' fra Tysklærerforeningen for Grundskolen

"Ikke overraskende"

Formanden for Tysklærerforeningen, Tine Jespersen, kalder brevet for 'en smule forudsigeligt'.

"Undervisningsministeren skal tale ud fra den nuværende status på faget, så jeg er ikke overrasket over, at hun svarer, som hun gør. Hun skriver også, at hun er åben over for at høre om vores fag og vores tanker, når vi har et møde med hende i februar. Det glæder jeg mig meget til, og jeg værdsætter åbenheden, så vi kan arbejde for sproglig mangfoldighed i fællesskab", siger hun og tilføjer, at hun dog var skuffet over ministerens holdning til forslaget om afgangsprøven.

Til sommer: Adgang til nettet ved danskprøven, men ikke ved engelsk og tysk

"Det er negativt, at hun synes, prøveformen er, som den skal være. Skolen i dag er i stor grad bundet op på prøver, så derfor ligger der en stor anerkendelse i at blive prøvebunden. Vi er med på, at tysk ikke skal skubbe et andet fag ud af prøvepakken, som ministeren skriver, det vil kræve - men måske man så i stedet bør se på, om prøverne kunne skrues sammen på en anden måde", siger tysklærerformanden.

Der er ikke balance, når kun få kan få fransk

Tine Jespersen er heller ikke enig med ministeren i, at den nuværende opbygning fremmer den sproglige mangfoldighed, dels fordi mange skoler slet ikke tilbyder fransk, og dels fordi eleverne kun kan vælge mellem enten tysk eller fransk og altså ikke lære begge sprog.

"Ministeren skriver, at der er en balance mellem sprogfagene nu, men det passer ikke. Vi ser gerne, at flere lærer fransk, men i eksempelvis Vestjylland har vi ikke lærere og elever til at kunne tilbyde fransk - og fordi det kun er tysk, vi skal tilbyde, får eleverne herude ikke noget valg", siger hun og fortsætter:

"Ved at gøre tysk obligatorisk og pålægge skolerne at tilbyde enten fransk eller spansk som valgfag fra 7. klasse, kommer der en større sproglig mangfoldighed, end der er i dag - gode intentioner eller ej".

Hvad er vigtigst - tysk eller fransk?

Forslaget om at gøre tysk til obligatorisk 2. fremmedsprog fra 5. klasse med fransk og spansk som valgfag fra 7. klasse har fået debatlysten frem under ministerens svar til Tysklærerforeningen. Fransklærernes formand, Christine Leturgie, siger til folkeskolen.dk/tyskfransk, at foreningens vigtigste politik er sproglig mangfoldighed, og at eleverne skal have en valgmulighed.

Opfordring til nye ministre: Glem ikke fremmedsprogene

"Sprogfagene er præget af, at eleverne mangler lysten til at lære sprogene, så ved at give dem et valg imellem to fag øger vi også deres motivation for faget, fordi de selv har bestemt, hvad de ville lære. På den måde bliver det mere et tilvalg end en obligatorisk ting".

Hun er ikke enig med Tysklærerforeningen i, at fransk i stedet bliver et valgfag, som skolerne skal tilbyde i 7. klasse.

"Hvis fransk bliver et valgfag, kommer det i konkurrence med rigtig mange andre valgfag, og så er risikoen stor for, at eleverne kun lærer engelsk og tysk. Vi vil ikke bekæmpe tysk, for der er gode grunde til, at danskerne skal lære tysk - danskerne bliver bare for sprogligt begrænsede, hvis det kun er tysk, eleverne lærer udover engelsk".