Blog
0   35

Åbent brev til undervisningsminister Merete Riisager

Abonner på nyt om Tyskbloggen i dit personlige nyhedsbrev.


Kære Merete Riisager. Tillykke med jobbet. Du skriver den 4. december 2016 på din facebookprofil i en direkte henvendelse til vore kolleger i Grundskolen:  »Hvad skal der til, for at du og dine kolleger kan lave fremra­gende undervisning?«  Os, der i denne sammenhæng repræsenterer tyskkolleger i organisationen ”Tysklærerforeningen for Grundskolen” (TLFG) kunne vælge at svare dig på Facebook, men vi vælger denne form, da den fastholdes i folkeskolen.dk,  hvor vi gerne videregiver dit forhåbentlige svar til os….

Den 16.12.2016

Kære Merete Riisager.

Artiklen fortsætter under banneret

Tillykke med jobbet.

Du skriver den 4. december 2016 på din facebookprofil i en direkte henvendelse til vore kolleger i Grundskolen:  »Hvad skal der til, for at du og dine kolleger kan lave fremra­gende undervisning?« 

Os, der i denne sammenhæng repræsenterer tyskkolleger i organisationen ”Tysklærerforeningen for Grundskolen” (TLFG) kunne vælge at svare dig på Facebook, men vi vælger denne form, da den fastholdes i folkeskolen.dk,  hvor vi gerne videregiver dit forhåbentlige svar til os.

Folkeskolen 15.12.16

Du udtaler i et interview med Folkeskolen (Folkeskolen nr. 22 15. december 2016): ”Hvad vil man med skolen? Jeg håber, at især lærerne kommer mere på banen i forhold til at snakke om skolens indhold. Hvordan har fagene det, hvordan har fagligheden det? …. Hvad kunne vi godt tænke os, hvor vil vi gerne hen? Den samtale er rigtig vigtig”.

Vi bidrager som repræsentanter for tysklærerne i grundskolen med et bud.

Vi har netop afsluttet en landsdækkende forespørgsel blandt tysklærere om, hvorvidt der var interesse for en ligestilling af engelsk og tysk, hvad angår de afsluttende mundtlige prøver.

Underskriftsindsamlingen, der blandt tysklærere i folkeskolen pr. 1. december nåede over 600 underskrifter, understøttes af alle tidligere fagkonsulenter i undervisningsministeriet i perioden 1975 – 1994. I en henvendelse fra fagkonsulenterne til Tysklærerforeningen for Grundskolen hedder det:

”Undertegnede, tidligere ministerielle fagkonsulenter i tysk, støtter hermed den underskriftsindsamling, som Tysklærerforeningen for Grundskolen har iværksat vedr. prøven i mundtlig fremstilling.

Vi er enige med Tysklærerforeningen og regeringen i, at faget tysk skal styrkes i Danmark. Det skal primært – men selvfølgelig ikke udelukkende – ske i  folkeskolen. Det er i grundskolen, vi skaber grundlaget for tyskfagets succes – også fremadrettet i forhold til i ungdomsuddannelserne og  de videregående uddannelser.

Vi støtter Tysklærerforeningens synspunkt, at det i forhold til prøverne er nødvendigt at ligestille tysk med engelsk, således at mundtlig tysk bliver en obligatorisk prøve efter 9. klasse.

Vi deler endvidere foreningens bekymring mht. lovforslaget om en gymnasiereform, som vil betyde, at karaktererne ved 9.-kl-prøven i de prøvebundne fag i folkeskolen får langt større vægt end karaktererne i udtræksfagene. Dette vil svække udtræksfaget tysk i betydelig grad. Ved 9.-klasseprøven ligger tyskkarakterernes gennemsnit i forvejen lavere end karaktererne i samtlige andre fag. Det bidrager i høj grad til, at eleverne ikke oplever tyskfaget i folkeskolen som en succes.

Vi arbejder i tyskundervisningen derfor målrettet for, at eleverne får en større glæde ved faget tysk og dermed en succesoplevelse, der kan komme positivt til udtryk også ved en obligatorisk mundtlig prøve i tysk efter 9. klasse – og som efterfølgende kan betyde, at eleverne ikke fravælger faget tysk senere, fx som fortsættersprog i gymnasiet”.

Fagkonsulenterne støtter Tysklærerforeningens initiativ, og de opfordrer politikerne til at ændre prøvebestemmelserne, så mundtlig tysk bliver obligatorisk ved 9.-klasseprøven. Den skriftlige del af prøven i tysk efter 9. klasse vil således fortsat være en udtræksprøve, præcis som det gælder for faget engelsk.

Tyskkaraktererne i bund

Vi hæfter os i TLFG endvidere ved, at  de mundtlige tyskkarakterer ved 9. klasses prøven ligger helt i bund i forhold til samtlige andre fag i folkeskolen. Et særligt problem er, at den nuværende model vedr. 2. fremmedsprog betyder, at næsten ingen elever har mulighed for at få tre fremmedsprog i grundskolen. Skolerne bestemmer selv, hvilke valgfag de vil oprette. Meget få skoler tilbyder fremmedsprog i rækken af valgfag. På de skoler, der tilbyder valg mellem fransk og tysk fra 5. klasse, bliver modellen derfor de facto en fravalgsmodel. Den elev, der vælger tysk, kan ikke få fransk - og omvendt.

Obligatoriske 2. fremmedsprog for alle elever

Vi foreslår derfor, at  tysk bliver det obligatoriske 2. fremmedsprog for alle elever.

Da vi ikke ser ensidigt på faget tysk, foreslår vi, at  fransk og spansk styrkes som 3. fremmedsprog, som alle elever skal have mulighed for at vælge i 7. – 9. klasse med et timetal, der muliggør afsluttende prøve efter 9. klasse. En sådan mulighed har der været tidligere, og det gav meget mere sprog for pengene.

Det er i grundskolen, kimen til fagets stilling lægges, og det er derfor afgørende senere i forløbet ved valg i gymnasiet eller ved uddannelse herefter. Vi ved, at det står skidt til med fremmedsprogene (bortset fra engelsk) i uddannelsesbilledet. For eksempel er andelen af studenter med tre fremmedsprog faldet til kun 4 % i 2015 mod 33 % i 2007.

Det skal der naturligvis gøres noget ved.

Børnene skal lære noget

Du udtaler dig endvidere i Folkeskolen nr. 22: ”Jeg synes, det er vigtigt, at børnene skal lære noget. Og en gang imellem er det hårdt at lære noget”

Det er vi enige med dig i. Elevernes udbytte er ligefremproportionalt med lærerens engagement, og det er derfor vigtigt, at politikerne støtter lærerne i deres videreuddannelse. Mange kolleger er blevet opgraderet med ”linjefagskompetence”, og det er naturligvis godt. På den anden side ved vi, at utrolig mange af vore kolleger ikke får mulighed for at deltage i korte fagligt- pædagogiske kurser, der skulle give dem mulighed for at optræde som multiplikatorer og inspiratorer blandt fagkolleger. Midler til videreuddannelse er druknet i blandt andet kurser om it og inklusion frem for kurser til faglig inspiration. Også her burde der gøres noget.

Serviceorgan

Vi er desuden glade for, at du udtrykker dig således: ”Jeg betragter primært mig selv som et serviceorgan for skolefolk og praksis. Det er ikke sikkert, at man skal levere love, det kan også være, at man skal understøtte praksis på anden vis”.

Hvis du medvirker til en ændring af prøvemuligheden og gør tysk til obligatorisk prøvefag, vil du være med til at hæve fagets status. Det samme vil gøre sig gældende, hvis der gives mulighed for lærernes deltagelse i fagligt- pædagogiske kurser.

Vi håber, at vi med ovenstående åbne henvendelse imødekommer dit udsagn til Folkeskolen: ”Jeg håber, at lærerne vil komme endnu mere på banen i forhold til at snakke om, hvad skolen er, og hvad den skal kunne. Vi har mange dygtige, hårdtarbejdende lærere derude – det bliver ikke nødvendigvis lettere at være lærer med mig som undervisningsminister – man får ikke mindre sved på panden, end man har nu, men flere skal være glade for at gå på arbejde”.

Vi ser frem til at høre din holdning og ønsker dig samtidig en god jul og for os alle et lykkebringende nytår.

Tine Jespersen, Formand for Tysklærerforeningen for Grundskolen

og

Flemming Nygaard, Konsulent for TLFG.

 

 

 

 

 

 

 

 

 


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ

Tysk og fransknetværket er for alle, der underviser i eller interesserer sig for fagene. I samarbejde med Sproglærerforeningen, Tysklærerforeningen og Fransklærerforeningen.

Læs mere om de faglige netværk
2.600 andre er allerede tilmeldt