Efter to et halvt års folkeskolereform med lektiehjælp, kæmper mange familier stadig med lektier hjemme.

Forsker: Stop med at belaste elever med lektier hjemme

Selvom reformen indtænker lektier som en del af skoledagen, får eleverne alligevel hjemmearbejde, mener en lektieforsker. Men lektierne er i mange tilfælde meningsløse og skadelige, siger han.

Publiceret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Spanske forældre sagde i november fra over for lektiepresset. Forældreorganisationen CEAPA organiserede en decideret boykot, og nogle af de deltagende forklarede det med, at de savnede kvalitetstid med deres børn. Selvom spanske elever har flere lektier for end de danske, er der også for danske forældre grund til at bekymre sig over deres børns lektiemængder. Det mener ph.d. og lektieforsker Flemming B. Olsen, der netop har haft et debatindlæg i Politiken med titlen 'Lektier er meningsløse'. For det mener han nemlig.

"Lektier fungerer kun, hvis de laves sammen med den lærer, der kender elevens faglige niveau og interesser. Den gammeldags tænkning af lektier som en straf er forældet og giver i virkeligheden eleven mindre lyst til at lære", siger Flemming B. Olsen.

I Middelfart har eleverne (næsten) ikke lektier for 

Lektier integreres i undervisningen - eller hvad?

I folkeskolereformens første år var lektiecafeerne frivillige for eleverne og lå derfor i ydertimerne. Efter folketingsvalget i 2015 blev 'lektiehjælp og faglig fordybelse' en obligatorisk og integreret del af skoledagen, og timerne kan bruges forskelligt af skolerne. 

Derfor skulle man tro, at lektiemængden bliver mindre, fordi eleverne i højere grad laver lektierne i skolen. Men Flemming B. Olsens erfaring er, at mange elever stadig får gammeldags lektier med hjem. Og i en undersøgelse fra Skole og Forældre i 2015, var 44 procent af forældrene utilfredse eller meget utilfredse med lektiehjælpen og den faglige fordybelse. Blandt andet fordi de stadig oplevede meget hjemmearbejde. Formand for Skole og Forældre Mette With Hagensen:

"Det virker som om, forældrene føler, der stadig er mange lektier. Og hvis de føles meningsløse, er lektierne altså kilde til unødvendig frustration og konflikt i hjemmet. Forældrene vil også prøve bare at være sammen med deres børn, og vi skal huske, at læring ikke behøver at gennemsyre hele børnenes liv", siger Mette With Hagensen.

Ny undersøgelse: Elever spilder tiden i lektiecaféer

Flemming B. Olsen har gennem sin forskning fået et indtryk af, at lektier ofte er en vane:

"Lektier har været en stor del af vores alles skoletid, så det er svært at bryde den vane, at eleverne lige får et ark med repetitionsopgaver med hjem", siger Flemming Olsen, der mener, at de 'gammeldags' lektier er meningsløse:

"Lektier skal være relevante og give mening for eleven. Eleven skal være helt klar over, hvad meningen er med øvelserne, for at de lærer noget af dem. Og selvom undersøgelser viser, at man lærer noget af at gentage de samme øvelser, så nytter det jo ikke, hvis lektierne ikke er differentierede og eleven enten skøjter henover opgaverne eller slet ikke kan finde ud af det. Så bliver lektierne en straf, som vi kender fra vores egen skoletid", siger Flemming B. Olsen.

Forældrene skal tage det alvorligt

Flemming B. Olsen opfordrer i sit debatindlæg forældreorganisationen Skole og Forældre til at lave aktioner inspireret af den i Spanien. Måske ikke en lektieboykot, men at de lader sig inspirere af aktions-tankegangen. For forældrene bør tage problemet med meningsløse lektier alvorligt.

"Organisationen Skole og Forældre og gymnasiets elevorganisationer må komme ud af busken og iværksætte aktioner, der kan føre arbejdsformer ind i den nye tid, som vi befinder os i", skriver Flemming B. Olsen.

Mette With Hagensen mener til gengæld, at Skole og Forældre flere gange har sat lektier på dagsordenen.

"Vi vil ikke opfordre til at strejke, men vi har flere gange taget emne op i debatindlæg og artikler i vores magasin. Ligesom vi flere gange har opfordret skolebestyrelserne til at vedtage faste principper for lektier, så lektier ikke bare bliver automatisk med risiko for total meningsløshed", siger Mette With Hagensen.

Forsker: Skrot lektierne, og få dygtigere elever 

Hvad er så gode lektier?

Ifølge Flemming B. Olsen er gode lektier dem, der tilrettelægges for den enkelte elev. Og selvom det lyder som ekstraarbejde, mener professoren sagtens, at man let kan gøre det.

"Når eleverne laver gruppearbejde, og læreren går rundt og taler og hjælper eleverne med opgaven, tror jeg godt man kan fornemme de enkeltes interesser og niveau. Så det er et godt tidspunkt at dele individuelle opgaver ud, som eleverne allerede har lært at kende og har lyst til at gøre færdige", siger Flemming B. Olsen.

Han fremhæver også forberedelse som en læringsmetode, der nytter mere end hjemmearbejde. At både forældre og lærere i ugerne og dagene op til et forløb taler med eleverne om, hvad det handler om, og hvor de kan finde mere om emnet. Så får eleverne ejerskab over læringen og får overskud til at løse forløbets opgaver med engagement og kreativitet.