Lektier
4   916

Ny undersøgelse: Elever spilder tiden i lektiecaféer

Over halvdelen af lærerne vurderer, at skolernes obligatoriske tilbud om lektiehjælp ikke giver positiv effekt på elevernes faglige udbytte, viser ny undersøgelse. "Makværk", siger skoleledernes formand om forliget, der i 11. time gjorde det frivilligt for forældrene at tage imod tilbudet om lektiehjælp på skolen.

De første måneder med lektiehjælp på alle skoler tyder på, at lektiehjælpen er det mål i reformen, som skolerne har sværest ved at opfylde. På Undervisningsministeriets hjemmeside fremgår det, at skolerne skal tilbyde lektiehjælp og faglig fordybelse for »at give eleverne bedre mulighed for at få et tilfredsstillende udbytte af undervisningen«.

Artiklen fortsætter under banneret

En panelundersøgelse, som Scharling Research har udført for Folkeskolen, viser dog, at knap halvdelen af lærerne vurderer, at lektiehjælp ikke har nogen positiv effekt på elevernes faglige udbytte af undervisningen. 14 procent vurderer, at lektiehjælpen giver eleverne ringere fagligt udbytte. Hver femte lærer mener, at indførelsen af lektiehjælp er positivt for elevernes faglige udbytte. 17 procent ved ikke, hvad de skal svare på spørgsmålet.

Formand for skolelederne Claus Hjortdal kan nikke genkendende til, at skolerne kæmper med lektiehjælp og faglig fordybelse.

»Ikke alle skoler prioriterer det lige højt - for nu at sige det pænt. Lektiehjælp har ikke fået det udtryk og udseende, som man havde forventet«, siger han.

Skolelederformanden mener, at en del af forklaringen er, at partierne med folkeskoleforliget har signaleret til skolerne, at lektiehjælp er det, de kan prioritere lavest, fordi forældrene har mulighed for at vælge det fra. Desuden bremser kravet om placering af lektiehjælpen i ydertimerne for udvikling af nye metoder.

»Det makværk af et forlig, man indgik omkring lektiehjælp, spænder ben for de gode ting, der kunne ligge i det«, siger Claus Hjortdal.

»Lektiehjælpen lider under, at den skal ligge på nogle specifikke ydertidspunkter. Det gør, at vi ikke kan indtænke den i den faglige fordybelse og den understøttende undervisning, som det er meningen. Når faglig fordybelse, lektiehjælp og understøttende undervisning bliver obligatorisk, kan vi udnytte det på helt andre måder«.

Forældre: Ikke godt nok

Også forældrene oplever ifølge formanden for foreningen Skole og Forældre, Mette With Hagensen, at lektiehjælpen ikke lever op til forventningerne. »Det er det område, det har været sværest at komme i gang med. Det er samtidig det mest synlige for den brede kreds af forældre. Desværre er tilbagemeldingerne meget kritiske. Det handler om, at forventningerne til det, der i den offentlige debat er blevet kaldt lektiecafé, har været meget forskellige«, siger hun.

DLF: Lektiehjælp på 1.200 måder

Formand for skole- og uddannelsespolitisk udvalg i DLF Bjørn Hansen har netop været til møde med tillidsvalgte fra alle landets lærerkredse. Tilbagemeldingen lyder, at lektiehjælpen foregår på næsten 1.200 forskellige måder på skolerne, fortæller han.

»Sådan som lektiehjælpen bedrives lige nu, er der mange, der mener, at eleverne slet ikke får udbytte af den. Nogle steder er det opbevaring og nærmest spild af tid i forhold til formålet. Lektiehjælpen kunne bruges meget bedre, end den bliver nu«.

Forsker: Drop lektiecafé

Ph.d. med speciale i lektier Flemming B. Olsen mener også, at forligspartierne skød ved siden af, da de valgte, at lektiehjælpen i den første tid skal gøres frivillig og placeres i ydertimerne. Hans forskning viser, at lektier giver det bedste faglige udbytte, hvis de integreres i undervisningen - og den mulighed kan skolerne få efter et folketingsvalg.

»Man er begyndt uden at have forskningsmæssigt belæg for, at det virker. Der er en undersøgelse om lektiehjælp fra Norge, men den viser, at lektiehjælp stort set ikke har nogen effekt«, siger han.

Forskeren tror, at lektiehjælp først får betydning for eleverne, når skolerne får mulighed for at integrere den i undervisningen.

»Efter valget ville det være optimalt, hvis timerne blev fordelt til lærerteamene, så de selv kunne bestemme, om det er en ekstra time i dansk eller i matematik, der er behov for«, siger Flemming B. Olsen.

Det Konservative Folkeparti krævede, at lektiehjælpen blev gjort frivillig, hvis partiet skulle stemme for folkeskolereformen. Loven kan ændres efter et folketingsvalg, men Det Konservative Folkepartis nyudnævnte uddannelsesordfører, Daniel Rugholm, vil kæmpe for fortsat frivillighed.

FAKTA OM UNDERSØGELSEN

»Undersøgelse af folkeskolereformens virkninger på lærernes arbejdsliv« er en webundersøgelse foretaget af Scharling Research mellem den 15. og 24. september. 503 har svaret. Svarprocenten er på 57,6.

Læs  tema i fagbladet Folkeskolen, som udkommer på torsdag

»Der er blandede tilbagemeldinger, og vi er også klar over, at det deler vandene hos både personale og forældre. Jeg holder på, at det var det rigtige at stå fast, og på at det er en beslutning, der skal tages i hjemmene«, siger han.

Læs Folkeskolens tema om lektiehjælp i fagbladet Folkeskolen nr. 21, som udkommer på torsdag


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ