Bjørn Hansen og Danmarks Lærerforening er imod brugerbetaling i folkeskolen.

DLF: Forældre skal ikke betale for skolen

Debatten raser: Er det ok at forældre betaler, hvis klassen skal en tur på museum eller i Tivoli? Danmarks Lærerforening opfordrer forældre til at gå til skole- og kommunalbestyrelser, hvis skolen lægger op til at forældre skal til at betale penge for deres børns skolegang i folkeskolen.

Publiceret

Det siger loven omforældrebetaling

Kommunen dækker alle udgifter, hvisafholdelse er en forudsætning for gennemførelsen af ekskursioner oglejrskoler, men kommunalbestyrelsen kan kræve, at elevens forældresørger for elevens forplejning under lejrskoler ogskolerejser.
Klassens elever og forældre kan ved indsamling eller på anden mådeskaffe penge af udgifter, der ikke dækkes af kommunen. Det er dogfrivilligt for forældrene, om de vil give økonomiske bidrag ud overudgifter til forplejning under lejrskoler og skolerejser. Foreksempel er det er således frivilligt at bidrage til enklassekasse.

 

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

"DLF's holdning er klar: Folkeskolen skal være et frit og gratis tilbud" siger Bjørn Hansen fra Danmarks Lærerforenings hovedstyrelse. "Det gælder både, når vi taler om mindre beløb til for eksempel entreer og større udgifter, som når skoler beder elever om at medbringe egne computere til undervisningen".

Det handler om, at alle ikke har råd. Og at økonomiske forskelle, eleverne imellem, bliver udstillet, når nogen sidder med det nyeste mac's, mens andre må bruge skolens årgamle computere for at løse den samme opgave.

Forældre opfordres til at købe computere til skolebrug

"Brugerbetalingen i folkeskolen truer med at skabe et A-og et B hold. Ikke kun skolerne imellem, men også blandt klassens elever" udtalte formand for foreningen Skole og forældre, Mette With Hagensen, i fredags til Politiken.

Skole og Forældre: Medbragte iPads skaber ulighed mellem elever

DLF: Gå til kommunalbestyrelsen "Vi er klar over at skolerne er trængt økonomisk, men vejen frem er ikke at lade forældrene betale" siger Bjørn Hansen. "Hvis skolen ikke har penge til for eksempel ekskursioner, må den melde ud, at så bliver der ingen ekskursioner. Og så må forældrene lægge pres på kommunalbestyrelserne for at sørge for en ordentlig finansiering af vores folkeskole".