Forskning
3   21

Forsker:
 Grupper af drenge med anden etnisk baggrund bruger modersmål til mobning

»Mit modersmål – arabisk – blev udelukkende brugt til mobning og voldsomme udtryk«, fortæller ph.d. fra Syddansk Universitet efter besøg på to skoler. Især gik det ud over piger, somaliske elever og danske lærere.

Under feltarbejdet til sin ph.d. fik Jalal El Derbas et chok. Han opholdt sig på to skoler for at undersøge tosprogethed og sprogbrug blandt elever med anden etnisk baggrund. Han oplevede udelukkende arabisk brugt af eleverne til mobning, bagtalelse og udelukkelse af andre. Især gik det ud over somaliske elever, piger og danske lærere eller lærere med shiabaggrund.

»De arabiske drenge talte kun dansk, hvis de skulle. De sagde 'røvhul' til læreren på arabisk - med et smil på læberne - og læreren forstod ikke, hvad de sagde. De deltog overhovedet ikke i skolearbejdet, når der var gruppearbejde«, fortæller Jalal El Derbas fra sine mange besøg, hvorfra han har mere end 60 timers videooptagelser og lige så mange timers lydoptagelser.

Artiklen fortsætter under banneret

Sidste år forsvarede han sin ph.d. på Syddansk Universitet, hvor han underviser i interkulturel kommunikation på Center for Mellemøststudier.

»Alle undersøgelser fra Pisa, Danmarks Evalueringsinstitut og andre viser, at det går dårligt især for de tosprogede drenge. Jeg ønskede at finde ud af hvorfor. Og jeg oplevede, at disse drenge slet ikke deltog i skolearbejdet. Når der var gruppearbejde, lavede de alt muligt andet. Samtidig er der forskning, der viser, at hvis man er tosproget, har man mulighed for at blive bedre til andre fag - dansk og matematik for eksempel - fordi det er godt at være tosproget. Men disse elever brugte slet ikke sproget til noget fornuftigt og positivt«.

Jalal El Derbas fortæller, at han som regel var fluen på væggen under undersøgelserne. Når han trådte ind i klassen, og læreren præsenterede ham, oplevede han stor respekt fra drengene med anden etnisk baggrund. Fordi han selv har palæstinensisk baggrund ligesom flere af dem.

Flere piger videreuddanner sig

»Sproget er meget relevant og vigtigt i ens identitet, men jeg oplevede desværre, at sproget blandt disse drenge blev brugt til noget negativt. De talte kun dansk, når de skulle, men de vokser op og synes, at de har muligheden for at bruge arabisk til noget ondt og negativt. Det er et problem. De skifter mellem koderne - slår over i arabisk, når de vil sige noget til hinanden, som får dem til at stå sammen mod andre«, siger Jalal El Derbas.

Han oplevede, at pigerne med anden etnisk minoritet havde flere forskellige roller i skolen. Ofte var de stille, så væk og dukkede sig i klassen. De dækkede over de arabiske drenge i gruppearbejdet, fik læreren til at tro, at gruppen arbejdede. Men han oplevede også piger, der så skolen som et frirum.

»En del af pigerne har ikke de samme muligheder som drengene. De har ikke samme status som drengene hjemme, og de er ofte mere disciplinerede. For dem kan skolen være et frirum. Et sted, hvor forældrene tillader dem at være, og det betyder, at uddannelse kan være vejen videre for dem. Derfor ser vi flere piger med anden etnisk baggrund i videregående uddannelser«.

Opdragelsen fejler

Jalal El Derbas mener ikke, at det er sproget, der er problemet. Det er hjemmet.

»Nogle skal fortælle forældrene, at de ikke hjælper deres børn - deres drenge - på den måde. Deres opdragelsesmetode dur ikke. Det er katastrofalt. Jeg kunne ikke være positivt til stede i én eneste undervisningslektion med disse elever«.

Han fortæller, at inden han skulle ud på skolerne, havde flere fortalt ham, at han nok ville opleve lærere, der opførte sig racistisk over for eleverne.

»Det så jeg ikke en eneste gang. Jeg så lærere, der prøvede alt muligt for at hjælpe eleverne. Prøvede at motivere, lytte og sætte arbejdet i gang. Men en gruppe af drenge var helt ligeglade, de ønskede ikke at deltage i skolearbejdet, og de behandlede især somaliske elever, piger og danske lærere som skidt«.

»Umiddelbart så det ud, som om de arbejdede, men det gjorde de ikke. De kom hele tiden med undskyldninger, som at deres computer var gået i stykker, deres forældre eller søskende havde forhindret dem i at arbejde eller andet lignende. Lærerne var flinke, men de kunne intet gøre. Det så også ud, som om de havde opgivet. Især gik det dårligt i gruppearbejdet. Her talte drengene om Messi, Real Madrid, de sloges og mobbede andre. De gjorde intet skoleagtigt«.

Opgaver på modersmålet

Jalal El Derbas mener ikke, at modersmålsundervisning vil gøre en forskel for elever med anden etnisk baggrund. Han anerkender, at sprog er vigtigt og har stor betydning for ens identitet, og at det psykologisk er godt at have sit modersmål med sig både i skolen og i livet, men eleverne brugte overhovedet ikke arabisk i skolearbejdet. Det var ikke faglige problemstillinger, de diskuterede, når de talte arabisk.

»Men måske ville det være godt, hvis eleverne ud over deres danske opgaver også skulle aflevere opgaver på arabisk og skulle læse på deres modersmål. Så de kunne bruge modersmålet til noget positivt og fornuftigt«.

I sin ph.d. forholder han sig til, at tidligere forskning har peget på løsninger på modersmålsundervisning. Han skriver, at hans studier peger på, at problemet ikke kun handler om sprog. »Der er tale om mere komplekse problemstillinger til at forbedre tosprogedes faglighed end kun at forbyde eller fremme modersmålet i undervisningen«.

»Der var modersmålsundervisning i danske folkeskoler op til 2002, men så stoppede regeringen den økonomiske støtte, og mange kommuner stoppede modersmålsundervisningen. Men tosprogede elever har klaret sig dårligt i undersøgelser både før 2002 og efter 2010. Der er ingen forskel at aflæse dér. Det handler om sociale problemer, opdragelse, og for eksempel at kønnene behandles forskelligt. Arabiske drenge bliver opdraget som små konger. Blandt andet dét giver problemer og skaber grobund for dårlig opførsel og manglende disciplin. Sådan hjælper man ikke sine børn«.

Inviter forældrene ind

Jalal El Derbas foreslår, at man inviterer forældrene ind i skolen.

»Ingen vil acceptere at høre eleverne omtale deres lærere på den måde eller omtale somaliske elever og piger, sådan som de drenge kan finde på. Forældrene vil reagere over for det. I den arabiske kultur behandler man sin lærer med respekt, og der står ingen steder, at læreren skal se ud på en bestemt måde. Profeten sagde, at en lærer er en vidende person, som kan lære en noget, og som man selvfølgelig behandler med respekt. Den respekt skal eleverne også have over for en dansk lærer eller en lærer med shia­baggrund«.

Netop danske lærere og lærere med shia-muslimsk baggrund blev behandlet meget dårligt af den drengegruppe, han fulgte på de to skoler.

»De omtalte en kvindelig lærer som Satan og kaldte hende luder. Det ville ingen forældre acceptere, hvis de oplevede det«.

Jalal El Derbas mener, at mange forældre med anden etnisk baggrund har svært ved at forstå det danske skolesystem. De tænker på skolen som et lærested. Men de oplever, at deres børn går videre til næste klassetrin, selv om de klarer sig dårligt i skolen. Og de forstår ikke, hvorfor deres børn skal på lejrskole eller til svømning.

»Jeg har ikke interviewet forældrene, men jeg tror ikke, de tænker skolen som et dannelsessted - et sted, hvor man bliver socialiseret. De forstår ikke betydningen af at bakke op om skolen, spørge til lektier, og hvad der sker i skolen. Jeg oplevede, at mange af pigerne med anden etnisk baggrund var stille, dukkede sig og intet sagde. De hører nogle instruktioner fra deres forældre og nogle andre i skolen, og pigerne bliver trætte af at skulle forklare dilemmaerne. I stedet risikerer man, at de isolerer sig. Men det hele begynder i hjemmene, og derfor vil det være godt, hvis man inviterer forældrene ind i skolen«.

Han fortæller, at han selv blev meget respektfuldt modtaget af de arabiske drenge. Fordi han har palæstinensisk baggrund, ligesom flere af dem har. Han har boet i Libanon, og de kaldte ham »onkel«. Han mener, at det er forkert at se på drengene og familierne med anden etnisk baggrund som ofre. Han kender det samme liv, som de kommer fra. I dag er han dansk gift og har to børn i folkeskolen.

»Som forælder er det dig, der er ansvarlig for dit barn og dets opførsel. Alle ønsker succes for deres børn, så hjælp dit barn. Hvis du ikke selv kan hjælpe med lektier, så er der måske en dansk nabo, der vil træde til«, lyder hans opfordring.

El Derbas' feltarbejde

Jalal El Derbas var på feltarbejde på to skoler - én beliggende i et ghettoområde og én uden for i den samme by. Han fulgte 6.-klasser og videofilmede blandt andet en del gruppearbejde, hvor i alt 19 arabiske drenge deltog. I 2015 forsvarede han sin ph.d. »Bilingualism: disruptive practices in main-stream schools«.

Han underviser på Syddansk Universitet i interkulturel kommunikation på Center for Mellemøststudier.

Jalal El Derbas' ph.d. findes på engelsk på denne adresse: http://urlen.dk/Qqf


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ

Netværket Dansk som andetsprog er for alle, som underviser i dansk som andetsprog eller har interesse for undervisning af flersprogede elever og nyankomne. 

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
515 andre er allerede tilmeldt
Nyhed: Nyt fagligt netværk

NYHED! Vidste du, at du lige nu læser på Folkeskolens helt nye faglige netværk Dansk som andetsprog?

Tilmeld dig netværket og få en mail med ny faglig viden, forskning og erfaringsdeling.

Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.