"Kun sammen kan vi løse opgaven med at springet fra uddannelse til job er for stort", siger uddannelseschef Lis Madsen fra Professionshøjskolen UCC, der med i den arbejdsgruppe, som er nedsat på initiativ af Anders Bondo og Danmarks Lærerforening.

16 procent af de nyuddannede lærere fravælger skolen

Knap 16 procent af de nyuddannede lærere arbejder ikke i skolen, viser en ny analyse fra DLF og Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.

Publiceret

17.000 lærere ude af faget

Her er hovedkonklusionerne i den analyse ArbejderbevægelsensErhvervsråd har lavet i samarbejde med Danmarks lærerforening:

• Arbejderbevægelsens Ervervsråd, (AE)  har ud fra denyeste detaljerede lønmodtagerdata undersøgt, hvor mangelæreruddannede, der hverken er ansat i offentlige eller privategrundskoler.

• Resultaterne viser, at mere end 17.000 uddannede lærere iseptember 2014 var ansat uden for grundskolen. Det svarer til 23procent eller mere end hver femte læreruddannet.

• Den største andel af lærerne, der er ansat uden forgrundskolen, er ansat inden for "undervisning, sundhed eller andenoffentlig administration", "kultur, fritid og anden service" ellerinden for brancher såsom "handel og transport" eller"erhvervsservice".

• Andelen af lærere, der ikke arbejder i grundskolen, er højestblandt lærere, hvis uddannelse er 15 år eller ældre, hvor knap 30procent er ansat uden for skolen. Blandt nyuddannede lærere har 16procent ikke job i grundskolen.

Kilde: Arbejderbevægelsens Erhvervsråd 

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

I september 2014 var der 328 ud af 2115 af de nyuddannede lærere (max et år efter eksamen), der ikke arbejdede i grundskolen.

Danmarks Lærerforening går nu sammen med ministerierne og en række interessenter på jagt efter indsatser, der kan fastholde især nyuddannede lærere i jobbet.

Samlet set er der i alt 17.000 uddannede lærere, der arbejder i andre fag. Undersøgelsen viser, at lærere opsøger mange andre job, når de fravælger skolen - mest udbredt er ansættelse inden for anden form for undervisning, men også sundhed eller anden offentlig administration. Ansættelse inden for kultur, fritid og "anden service" er også udbredt, det samme gælder handel og transport samt erhvervsservice.

17.000 læreruddannede arbejder ikke i skolen 

"På mange måder er det spild af gode resurser, at 16 procent af de nyuddannede lærere forlader grundskolen. De har fået en læreruddannelse, og så får de ikke brugt den. Det er også problematisk i forhold til, at vi står og mangler lærere i skolen", siger formand for Danmarks Lærerforening Anders Bondo Christensen til folkeskolen.dk

"Vi har ikke råd til, at mange lærere kun er ansat kort tid i skolen. Og det allermest problematiske er, at nogle af disse lærere rigtig gerne ville arbejde som lærere, men de oplever, at de ikke kan lykkes med at arbejde, og det er helt urimeligt, siger Anders Bondo, der fremhæver at forskning og internationale undersøgelser viser, at det hjælper, når nyuddannede lærere understøttes i overgangen fra studie til job.

Lærere forlader folkeskolen for at få tid til at gøre jobbet professionelt   

Mentorordninger

DLF er initativtager til den bredt sammensatte arbejdsgruppe, der skal komme med initativer og levere end rapport i 2017. Gruppen består desuden bl.a. repræsentanter for Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling, Uddannelses- og Forskningsministeriet, Skolelederforeningen, Danmark Evalueringsinstitut (Eva), og KL. Arbejdsgruppen skal komme med konkrete initiativer, der skal støtte nyuddannede lærere i deres første job som lærer.

Han nævner en mentorordning som en af mulighederne.

"Selvfølgelig skal uddannelsen være så god så muligt, blandt andet derfor skal vi have en fem-årig uddannelse, men vi bliver nødt til mere systematisk at sørge for at nye lærere får fodfæste. Samtidig ved vi, at mange af de lærere, som bliver i grundskolen har nogle rigtig hårde år. Det er ikke rimeligt", mener Bondo.

En helt konkret udfordring er ifølge Anders Bondo, at mange lærere bliver ansat i midlertidige job, for eksempel barselsvikariater og overtager en anden lærers job.

"Jeg kender lærere, der er startet med 28 lektioner om ugen. Det kan man ikke, og selv om det er besværligt, og det kræver flere resurser, så bliver man nødt til at fjerne fem lektioner om ugen - så der er højst 23 lektioner om ugen. Det er et eksempel må noget af det, vi bliver nødt til at gøre".

"Så kan man sige, at koster penge. Men man må lade være med at se så snævert på det, for de resurser vi kommer til at spilde på den anden konto er langt større, siger Bondo, der håber at det er problemer som disse arbejdsgruppen kan afdække og komme med konkrete forslag og initiativer til at ændre".

"Lad os nu lave nogle ordentlige ordninger, så lærerne føler, at de kan lykkes med deres arbejde", siger Anders Bondo.

Trane: Respekt for lærerprofessionen

I en pressemeddelse siger minister for børn, undervisning og ligestilling Ellen Trane Nørby:

"Én ting er at blive uddannet lærer, noget andet er at stå med ansvaret for en hel klasse. Det arbejde, vi nu sætter i gang, skal være med til at sikre, at overgangen bliver så smidig som mulig. Dygtige lærere har stor betydning for vores børns læring og trivsel i skolen, og vi skal i endnu højere grad anerkende dem og have respekt for lærerprofessionen. Vi har brug for endnu flere lærere, som kan gøre en forskel for vores børn. Derfor er det også glædeligt, at så mange vælger at søge mod lærerfaget".

Praksis-chok

Professionshøjskolerne er også repræsenteret i arbejdsgruppen ved Lis Madsen, der er uddannelseschef for bl.a. læreruddannelsen på Professionshøjskolen UCC i København.

"Jeg synes, det er superærgerligt, hvis nyuddannede lærere forlader grundskolen, fordi de ikke kan magte opgaven, fordi springet fra uddannelse til job bliver for stort", siger Lis Madsen til folkeskolen.dk og tilføjer:

"Kun sammen kan vi løse den udfordring med at få overgangen fra studieliv til arbejdsliv gjort lettere".

"Man kan ikke eliminere praksischokket. Det er ikke kun lærere, der får et praksis-chok, det gør alle nyuddannede. Men det er noget særligt, når man som nyuddannet fx bliver kastet ud i at være lærer i en 4.klasse med en forældregruppe, der er enormt krævende. Hvis læreren ikke bliver understøttet i, hvordan pokker man skal gøre det i praksis, er det voldsomt", siger Lis Madsen.

Hun mener, at det er supervigtigt, at alle aktører får talt sammen:

"Uddannelsen kan ikke løfte opgaven alene. Den nye læreruddannelse har endnu større fokus på praksis end tidligere uddannelser, men det er ikke alt, man kan lære på en uddannelse", siger Lis Madsen

Selv har hun på en international konference i Kroatien oplevet, hvad andre lande gør, og hun nævner, at Holland fx er langt fremme med forskellige modeller for, hvordan nyuddannede understøttes i deres job.

Arbejdsgruppen har en række fælles anbefalinger som mål, og endnu er intet fastlagt, men forskellige idéer drøftes i gruppen, herunder fx mentorordning til nyuddannede, særlige startaftaler til nyuddannede lærere, udvikling af læreruddannelsen, styrket samarbejde i lærerteamet.

Arbejdsgruppen forventes at komme med deres rapport med anbefalinger i 2017.

Powered by Labrador CMS