Forskning Lærermangel
4   733

Lærere forlader folkeskolen for at få tid til at gøre jobbet professionelt

Lærere forlader folkeskolen, fordi de vil have tid til at være professionelle lærere. Sådan lyder en foreløbig opsamling på svar fra over 400 lærere om, hvorfor de har forladt folkeskolen.

Dårlig ledelse. Manglende tid til opgaverne. Og meningsløs organisering af arbejdet. Det er nogle af begrundelserne, som lærere, der har forladt folkeskolen, giver i en undersøgelse, der indgår i tre forskeres projekt om tidsstyring i folkeskolen.

Svarlystne lærere

Artiklen fortsætter under banneret

Forskerne efterlyste lærere, der har forladt folkeskolen, via folkeskolen.dk. En fredag eftermiddag efterlyste de lærere, der havde forladt folkeskolen inden for de seneste tre år, og som ville begrunde deres valg. Responsen overraskede dem.

"Om mandagen havde vi allerede 330 svar. Det blev delt via Facebook. Efter en uge havde over 400 givet fyldige svar. Det tyder på, at folk har noget på hjerte", siger ph.d., adjunkt ved professionshøjskolen UCC Nana Katrine Vaaben. 

Og det foreløbige resultat er, at lærerne forlader folkeskolen, fordi de vil have rammer, der giver dem mulighed for at være gode lærere.

"Undersøgelsen viser, at når lærerne stopper i folkeskolen, er det ikke fordi de vil stoppe med at være lærere, men fordi de vil blive ved med at være lærere", siger Nana Katrine Vaaben og forklarer, hvordan arbejdstidsloven og folkeskolereformen tilsammen betyder, at lærerne bliver presset på deres professionalisme.

"Når al deres tid er øremærket til for eksempel  et bestemt læringsmål, så er det ikke noget tid til overs til at tage sig af det, som de mener, en rigtig lærer skal. Eksempelvis hvis børn mistrives, og man ikke kan tage at det som lærer, så føler man sig ikke som en særlig god lærer. Hvis man ikke har tid til at tage sig af uforudsete situationer, uden at man i det næste sekund står uforberedt i en klasse, så kan man ikke være en professionel lærer", siger Nana Katrine Vaaben.

"Der er en sammenhæng mellem det at kunne agere professionelt og have et råderum af en tid, som man kan gøre noget i. Hvis man hele tiden hænger i en klokkesnor, og nogle kan kommandere rundt med en, så ender man at gå på kompromis med, hvad man selv synes en lærer gør og kan".

Afvisning af elever var dråben

En lærer beskriver i undersøgelsen, hvordan det, at hun greb sig selv i at afvise nogle piger, som var i konflikt, og søgte hjælp hos hende, fik bægeret til at flyde over.

"Hun var så forhippet på at nå sin forberedelsestid. Men bagefter tænkte hun: Sådan gør en lærer ikke. En lærer afviser ikke børn, der har et problem. På den måde opdagede hun, at hun faktisk var holdt op med at være lærer og måtte ud af folkeskolen for at blive det igen".

Mange leder så efter en anden kommune med en bedre arbejdstidsaftale eller en anden skole med en bedre leder, men mange vælger også at søge job på friskoler, VUC'er eller efterskoler, viser lærernes kommentarer i undersøgelsen.

"'Nu er jeg på en friskole, nu har jeg det godt'. 'Nu kan jeg se mig selv i øjnene igen' er nogle af de kommentarer, der går igen. Der er to store grupperinger, der flytter til friskoler og efterskoler eller til VUC. Men der er også mange, der er stoppet før tid, som er gået på efterløn eller pension og forklarer det med; 'det orker jeg ikke. Så stopper jeg hellere'", siger Nana Katrine Vaaben.

"Der var også en, der skrev: 'Rul reformen tilbage, og jeg vil være lærer til jeg dør'. De vil være lærere, men de synes ikke, at muligheden er der med den stramme tids- og målstyring".

Fastlåsthed hos både lærere og ledere

De tre forskere peger i dag i en kronik i Politiken også på, at før Lov 409 og skolereformen, var det skolelederne som følte, at de ikke kunne rykke på lærernes arbejdskraft, når der opstod uforudsete hændelser i løbet af et skoleår. Nu er den følelse endt hos lærerne.

"Vi er ikke ude på at dæmonisere skolelederne, for de er også presset - hvis vi peger på noget, der er problematisk, så er det den politiske fantasi om, at man kan få mere produktivitet ud af skolerne ved at målstyre og øremærke alting. Når meget tid bliver øremærket, bliver lærernes professionalitet hjemløs. Den bliver til overs. Der er ingen steder, de kan udfolde sig. De kan stå og have en lærerprofessionel viden om, hvad de skal gøre i en given situation, men de har ikke mulighed for at gøre det".

Men hvad kan man gøre?

"Der er noget omkring de her tidspolitikker, som ser ud til at have nogle slagsider. Det er det, som vores forskningsprojekt gerne skal sige noget mere om på sigt. Måden man organiserer skolerne på bliver nødt til at foregå på en måde, hvor man også lytter til lærerne, eleverne og de lokale ledere - dem der er i skolerne", siger Nana Katrine Vaaben.

Det er planen, at forskningsprojektet skal løbe frem til 2018. 


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ