Specialundervisning
3   592

Aarhus-skole inkluderer som den første i Europa autisme-elever efter amerikansk metode

Til august opretter Katrinebjergskolen i Aarhus to 0. klasser efter den amerikanske metode Nest, hvor elever med autisme går i en almen klasse med særligt tydelige rammer for undervisningen. Skolen er den første i Europa, som afprøver metoden fra New York.

Elever med autisme, som går i en almen klasse med en særlig struktur og tydelighed, lærer mere, end hvis de gik i en specialklasse. Samtidig klarer alle klassens elever sig bedre fagligt, socialt og adfærdsmæssigt, uden at skoletilbuddet samlet set bliver dyrere.

Artiklen fortsætter under banneret

Det viser erfaringerne fra det amerikanske program Nest, som Katrinebjergskolen i Aarhus vil afprøve i to 0. klasser efter sommerferien. Det er første gang, metoden skal bruges i Europa. Hver klasse kommer til at bestå af 12 almene elever og fire normalt begavede børn med autisme, og der vil være to voksne i samtlige timer.

Tre lærere, en børnehaveklasseleder og en pædagog har været i New York sammen med psykologer og konsulenter fra PPR for at blive uddannet i metoden på universitetet og har desuden fået undervisning via Skype. De har blandt andet lært om autisme, kommunikation, strategier, sociale historier og udvikling af relationer og og skal dække timerne i de to klasser.

"I USA besøgte vi Nest-skoler, hvor vi så veltilrettelagt undervisning med en varm og favnende stemning, fordi de voksne forstår, hvad børnene har med sig. Der er ro i timerne, fordi eleverne ved, hvad de skal. Alle er med, og vi kunne ikke nødvendigvis få øje på, hvem der havde autisme", fortæller Brita Jensen, der er afdelingsleder for skolens specialklasserække og de kommende Nest-klasser.

Sammenhængen mellem elementerne er afgørende

Nøgleordene i den amerikanske metode er struktur, tydelighed og visuel støtte. Det taler man også om i Danmark. Den afgørende forskel er, at Nest-skolerne er endnu tydeligere end i Danmark, og at de holder fast.

Forskere skal evaluere det danske Nest-program

Det danske Nest-program udvikles i et samarbejde mellem Katrinebjergskolen, University of New York og PPR og Specialpædagogik i Aarhus Kommune. Samarbejdet er planlagt til tre år, og i takt med at programmet tilpasses den danske kultur og pædagogiske virkelighed, overtager PPR og Specialpædagogik træningen af Nest-lærere og -pædagoger.

Egmont Fonden støtter projektet med 5,8 millioner kroner, som blandt andet skal sikre en forskningsbaseret evalueringen af Nest-programmet i en dansk kontekst. Det sker i samarbejde med blandt andre professor Simon Calmar Andersen fra Aarhus Universitet

Inspirationen til de to Nest-klasser på Katrinebjergskolen i Aarhus opstod efter en studietur til New York, hvor kommunens børn- og ungeudvalget besøgte en Nest-skole.

"Det, vi så i New York, var inklusion i praksis og et konkret bud på, hvordan vi kan udmønte folkeskolereformens mål om at udfordre alle elever, så de bliver så dygtige de kan. Samtidig er programmet med til at styrke trivslen og tilliden til folkeskolen", siger rådmand for børn og unge Bünyamin Simsek (V) i en pressemeddelelse.

Jan Kirkegaard, pædagogisk chef i børn- og ungeforvaltningen, har det faglige ansvar for projektet. Han supplerer:

"Med Nest ophæver vi skellet mellem almene klasser og specialklasser og skaber i stedet et fælles tredje. Erfaringerne fra New York viser, at alle børn profiterer af et læringsmiljø med en fast struktur præget af ro, respekt og tryghed. Jeg er sikker på, at Nest vil være med til at bane vejen for nye måder at tænke inklusion på", siger Jan Kirkegaard.

Kommunens mål er, at andre skoler på sigt kommer med i den aarhusianske udgave af Nest, og at programmet spredes til andre kommuner.

"Strukturen er virkelig gennemtænkt og er det hele tiden. Vi bruger ti procent af hjernen til at lære nyt, og ved at lave en gennemtænkt forudsigelighed med visuel støtte får eleverne overskud til at lære. Der er ingen revolution i de enkelte elementer. Det er sammenhængen, som er afgørende. Struktur lyder firkantet, men en struktur, som er tydelig og entydig at aflæse, gavner alle elever", siger afdelingslederen.

Stemmeskala med fem måder at tale på

Brita Jensen giver et eksempel med en stemmeskala, hvor læreren kan sætte pilen ud for fem måder at tale på:

  • Man kan sige ingen ting.
  • Man kan hviske.
  • Man kan snakke indendørs.
  • Man kan snakke udendørs.
  • Man kan alarmere.

"Hvis eleverne skal arbejde i grupper, sætter læreren pilen ud for 3. Så ved elevene, at de må snakke indendørs. Bagefter skal de måske læse individuelt, og så peger pilen på ingen snak. Og når de skal arbejde individuelt i matematik, må de gerne hviske til sidemanden, hvis de har brug for hjælp", uddyber Brita Jensen.

Lærerne skal være enige om at bruge stammeskalaen, betoner hun, for så skal eleverne ikke bruge energi på at tænke på, hvad de voksne vil have dem til.

"Det skal være tydeligt for eleverne, hvad de skal. Som vores pædagog fra specialklasserækken sagde den anden dag: 'Jeg troede, at jeg var tydelig og god til at skabe struktur. Men jeg kan blive meget tydeligere'. Vi har haft talt meget om, hvilken visuel støtte vi skal bruge i vores to Nest-klasser, og det har gjort meget ved vores opfattelse af, hvad det vil sige at være tydelig", siger Brita Jensen.

Alle nye aktiviteter udgår fra et gulvtæppe

Også klasseværelset indrettes på en bestemt måde. Det har blandt andet et firkantet gulvtæppe til fællessamling.

"Når eleverne sidder på tæppet, ved de, at de skal have en besked, og at de skal i gang med en ny aktivitet, når de rejser sig. Alle nye aktiviteter udgår fra gulvtæppet, og eleverne sidder på en fast plads, også på tæppet. Men det kan være, at en elev skal sidde på en kuglepude eller ved siden af en voksen", siger Brita Jensen.

Eleverne med autisme har et område, som de kan trække sig tilbage til, når de har brug for en pause. Det kan være til et lille telt eller en sækkestol bag en reol i hjørnet. Der hænger heller ikke noget på væggene, som ikke giver mening, for det er vigtigt med orden.

"Vi får fire 0. klasser efter sommerferien, og vi indretter alle fire klasselokaler på ny, så det er ikke sådan, at de to Nest-klasser får en forkromet løsning", siger Brita Jensen.

Nest kan også give ro i de voksnes hoveder

Næsten al undervisning i Nest-klasserne bliver fælles for eleverne. I tre timer om ugen tages de fire elever med autisme dog ud af klassen til social træning, som børnehaveklasselederen og pædagogen skal stå for sammen med to psykologer fra PPR.

"Børn med autisme har brug for at lære og træne de ting, andre børn samler op af sig selv. Eleverne skal blandt andet lære, hvad de skal spørge om, når de vil lege med andre, eller hvordan de kan se, at andre ikke længere vil være med i en leg. Pædagogerne skal så hjælpe eleverne med at bære træningen ind i resten af skoledagen", fortæller Brita Jensen.

I New York har programmet kørt i over ti år, og resultaterne viser, at børn med autisme klarer sig lige så godt fagligt som klassens almene elever. Samtidig løftes disse elever både fagligt, socialt og følelsesmæssigt.

"Nest er ikke en mirakelkur, men et svar på rigtig meget af det, folkeskolen kalder på lige nu. Nest handler ikke om, hvordan eleverne skal lære at læse. Det handler udelukkende om at skabe rammer, så lærerne kan tilrettelægge god undervisning. Jeg tænker, at det også kan give ro i de voksnes hoveder".

Stor interesse blandt forældre for at få deres barn med

PPR i Aarhus har haft 13-14 normalt begavede børn med autisme at vælge imellem til de i alt otte pladser i de to Nest-klasser.

"Deres forældre er meget glade for at få deres børn ind i en sammenhæng, hvor de kan spejle sig i almindelige børn, og hvor der tages hensyn til deres handicap med struktur, tydelighed og social træning. Børnene har brug for at lære det, andre børn selv samler op", siger Brita Jensen.

De 24 andre elever er valgt, at forældrene er blevet informeret om metoden og har haft mulighed for at sige ja eller nej tak til at få deres barn i en Nest-klasse.

"Det vil være lige flot nok at sige, at forældrene har stået i kø for at få plads, men vi har haft flere end 24 børn at vælge imellem, og nogle forældre har ringet og sagt, at de var utilfredse med, at de ikke fik en plads".

Nest-klassernes almene elever er valgt ud efter samme principper, som gælder for almindelige klasser, understreger Brita Jensen.

"Vi skummer ikke fløden og sætter de mest velfungerende elever i de to Nest-klasser. Det er en helt almindelig blanding af elever ud fra det, vi ved om dem i forvejen, for det er vigtigt for os, at vi får fire gode 0. klasser".

De fire elever med autisme finansierer den ekstra voksne

Hvis man virkelig vil inklusion, skal man investere i det, sagde formand for Landsforeningen Autisme Heidi Thamestrup i sidste uge til folkeskolen.dk i om foreningens undersøgelse, som viser, at hver tredje inkluderede elev med autisme lider af skolevægring. I den forbindelse nævnte hun Nest-skolerne i New York, som foreningen har fulgt i en årrække.

I Aarhus koster det skolerne cirka 150.000 kroner at få en elev i specialklasse på Katrinebjergskolen, så en Nest-klasses fire elever med autisme finansierer stort set den ekstra voksne.

"Foreløbig kører vi i tre år og starter hvert år nye 0. klasser efter Nest-principperne, men tanken er, at vi skal være en Nest-skole, så eleverne kan fortsætte i klassen efter 2. klasse. I USA udvider skolerne klasserne til fem elever med autisme og 20 almene elever efter 6. klasse. Det kan lade sig gøre, fordi de beholder strukturen", siger Brita Jensen.

Du kan læse mere om Nest-metoden via linket til højre for artiklen. Linket er til Steinhard på New York University, og der er blandt andet en side om samarbejdet med Katrinebjergskolen.


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ

Specialpædagogiknetværket er for alle, der interesserer sig for eller arbejder med undervisning af børn og voksne med særlige behov. I samarbejde med Tidsskriftet specialpædagogik

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
9.369 andre er allerede tilmeldt