Understøttende undervisning
3   632

Minister til kommunerne: Lad være at skubbe aben videre

Undervisningsminister Ellen Trane Nørby forstår ikke, hvorfor kommuner søger om at blive fri for understøttende undervisning og lektiecafeer, når begge dele kan allerede er muligt inden for lovens rammer. "Brug nu de frihedsgrader, der allerede er i loven og lad være med at skubbe aben videre. For så kan jeg godt forestille mig nogle, der har fantasi til at indskrænke jeres frihed", sagde hun på KL's Børn&Unge Topmøde i Aalborg i dag.

Ifølge Politiken har Frederiksberg Kommune netop fået afslag fra Undervisningsministeriet på sin meget omtalte ansøgning om at blive helt fri fra folkeskolereformens krav om lektiecafeer og understøttende undervisning.

"Der er udfordringer i reformen, der er ting, som ikke fungerer godt nok endnu", erkendte ministeren. "Men det er ikke alle de udfordringer, jeg som minister eller forligskredsen kan eller skal løse. Ikke fordi jeg er bange for tage ansvar, men fordi de ikke skal løses fra centralt hold for 1200 lokale folkeskoler".

Artiklen fortsætter under banneret

"I sidste uge sendte jeg et brev til jer om mulighederne for at konvertere den understøttende undervisning til to voksne i fagtimerne. Og i august udsendte jeg en vejledning om mulighederne for faglig fordybelde for ekempel i form af 15 minutters faglig fordybelse i matematik efter matematiktimerne i stedet for lektiecafeer. Derfor kan jeg måske godt undre mig en lille smule over, at kommuner som end ikke bruger de frihedsgrader, der ligger i loven i dag, stadig føler sig kaldet til indsende dispensationsansøgninger om blive fritaget fra det hele", lød det fra talerstolen på Aalborg Kultur & Kongres Center.

"Så brug nu friheden, påtag jer ansvaret! Når I så har brugt friheden og støder på, at I ikke kunne lave den faglige fordybele, som I gerne ville, så udfordr os!" lød opfordringen fra ministeren. 

"Som Lolland, der har bedt om mulighed for at give karakterer fra 7. klase, Lyngby, der gerne vil nøjes med ét skoledistrikt og Slagelse, der vil have lov til at tone sine linjer i udskolingen mere. Jo, selvfølgelig får I lov til det. Men brug dog den frihed, I har i forvejen, før I spørger om noget, I allerede har mulighed for!"

Opsangen skabte heftig mumlen blandt de omkring 1500 skolepolitikere og forvaltningsfolk, som er samlet til det årlige topmøde for 0-18-års-området i dag og i morgen. 

Ro til reformen

I sin indledningstale lagde formand for KL's børne- og kulturudvalg Anna Mee Allerslev (R) vægt på arbejdet med at bryde den sociale arv og give alle børn lige muligheder i dagtilbud og skole.

"Ingen kan være i tvivl om, at vi har fået en længere skoledag, for det har skabt overskrifter og skabt debat. Men det er, som om der er nogle, der har glemt, hvorfor vi skabte den nye skole. Et bredt politisk flertal tog udgangspunkt i, at vi har en god folkeskole, men vi vil ikke nøjes. Resultaterne især i forhold til social baggrund er ikke gode nok, og jeg er persnligt enig i de højere ambitioner. folkeksolen er en af de vigtigste, hvis ikke den vigtigste innsitution, vi har", lød det fra Anna Mee Allerslev.

"Nu må Folketinget og forligskredsen sammen med kommunerne sikre ro om den nye skole. For vi knokler ude i kommunerne med en historisk stor reform", understregede hun.

"Den føste følgeforskning viser, at det går betydeligt bedre, end debatten i medierne er udtryk for", påpegede hun. "Jeg mener især, vi bør hæfte os ved, at langt de fleste skoleledere er enige i, at går bedre på deres skole og enige i, at reformen vil føre til bedre skole".


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ