"Lærere og pædagoger har et benhårdt arbejdsmiljø, og ved at have en dialog i ro og mag kan vi finde ud af, hvad vi som forældre og personale kan gøre for hinanden, og hvad vi har af forventninger til hinanden", siger Nauja May Fleischer.

Nyt råd vil lette presset på specialklassers forældre og lærere

Forældre fra specialklasser har både brug for et fælles talerør til skoler og politikere og for at kunne drøfte de udfordringer, de har med deres børn, mener Nauja May Fleischer, som har en søn med autisme. Hun vil nedsætte et forældreråd på sønnens skole, men ambitionen rækker videre end det.

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Nauja May Fleischer fik ideen til et råd for forældre med børn i specialtilbud, da hun i forsommeren deltog i to arbejdsgrupper om, hvordan Aarhus Kommune kan styrke handicapområdet for børn.

"Min søn går et forholdsvis privilegeret tilbud på Sølystskolen i Egå, hvor der både er specialklasser, enkeltintegrerede elever og elever specialafdelingen Kaløvigskolen. Men i Aarhus som helhed er handicapområdet for børn voldsomt underprioriteret, og det var et gennemgående ønske blandt forældrene i arbejdsgrupperne, at man ønsker et tværgående forældreråd", fortæller Nauja May Fleischer.

Forældre til inkluderede elever har brug for et særligt talerør

Selv om skolerne har hver en bestyrelse, har forældre til børn i specialtilbud behov for deres eget talerør, mener Nauja May Fleischer.

"En skolebestyrelse er optaget af skolens værdisætning og af mere praktiske beslutninger, så det er ikke der, vi skaber en dialog mellem forældre til børn i specialklasse", siger hun og tilføjer, at skolebestyrelsen på Sølystskolen bakker op om hendes initiativ.

For nylig foreslog formanden for skolebestyrelserne i Aarhus, Charlotte Jacobsen, at der på tværs af skolerne bliver etableret et særligt talerør for forældre til inkluderede elever.

Forældre kan se, om der er basis for legeaftaler

Forældre til børn med specielle står med andre problemstillinger end de forældre, der har deres børn i distriktsskolen.

"Vores børn kommer fra flere forskellige områder i byen, så det er svært at lave legeaftaler. For børn med autisme er det fundamentalt, at de øver sig i sociale kontakter, og med et forældreråd kan vi skabe dialog mellem forældrene, så de kan se, om deres børn har fælles interesser at mødes om", siger Nauja May Fleischer.

Samtidig vil legeaftalerne have den fordel for børn med udviklingsforstyrrelser, at de vil komme til et hjem med forudsigelige rammer.

"Børnene vil opleve sig selv som mere afslappede end i klub og SFO, hvor der alt andet lige er mere uro end i et privat hjem. Jeg har lige meldt min søn ud af SFO'en, for efter en lang skoledag bliver han presset af de ekstra timer der".

Man skal lede længe efter skolernes informationer om specialtilbud

Forældrene kan også bruge hinanden i forhold til skolen. For eksempel kan de udveksle erfaringer, når de en gang om året skal genansøge om støtte til deres børn.

"Her er det vigtigt, at vi har et fælles afsæt med skolen. Vi kan også pege på, om der er forhold på skolen, vi gerne vil høre om. Det kan for eksempel handle om mål og opfølgning på vores børns elevplaner", siger Nauja May Fleischer.

Det kan også være på et lidt mere overordnet plan.

"Jeg har gennemgået hjemmesiderne for alle de skoler i Aarhus, som er vært for specialklasser, for at se, hvordan de præsenterer deres specialtilbud. Det er dybt kritisabelt. Man skal virkelig lede for at finde informationerne. Som forældre til børn med særlige behov er vi pressede i hverdagen, så vi har brug for let adgang til informationer om, hvordan den enkelte skole arbejder med deres specialklaser, hvad de forventer af os forældre, og hvem man skal kontakte på skolen".

Nauja May Fleischer fremhæver Holme Skole, der har en pixiudgave liggende på sin hjemmeside om, hvordan skolen organiserer og vægter undervisningen i specialklasserne.

"Et forældreråd kan pege på, at der er brug for, at alle skoler beskriver deres specialundervisning", siger hun.

Du kan se pixiudgaven fra Holme Skole via linket til højre for artiklen.

Forældre kan lette presset på lærerne

Et forældreråd kan også hjælpe med at styrke arbejdsmiljøet for specialtilbuddenes lærere og pædagoger.

"De har et benhårdt arbejdsmiljø, og ved at have en dialog i ro og mag kan vi finde ud af, hvad vi som forældre og personale kan gøre for hinanden, og hvad vi har af forventninger til hinanden. Hvor er der bump på vejen for alle parter, og hvad kan vi gøre for at glatte dem ud? Vi kommer på ingen måde tromlende for at tage magten over lærerne. Jeg oplever selv, hvordan det er at være presset. Det er medarbejderne også, og det kan ingen holde til, så vi er nødt til at have et godt skolehjemsamarbejde".

Her kan det være en hjælp, hvis man i skolernes tilfredshedsundersøgelser kan skille de forældre ud, som har børn i specialtilbud.

"I dag kan man ikke se, om forældre til børn med særlige behov er tilfredse med deres børns skoletilbud. Derfor kan vi ikke måle på, hvordan det går. Det samme gælder skolernes karaktermålinger. Her kan vi heller ikke skille almen- og specialområdet fra hinanden, og derfor kan vi heller ikke følge børnene og de unge fra specialklasserne", siger Nauja May Fleischer.

Ambitionen er et råd for hele kommunen

I første omgang forsøger Nauja May Fleischer at få etableret et forældreråd på Sølystskolen, der har 43 elever i specialklasse og 24 elever på Kaløvigskolen. Dertil kommer et antal enkeltintegrerede elever.

"Jeg har foreslået tre datoer i mødeindkaldelsen, og så vælger vi den dag, flest kan. Først holder jeg et oplæg om mine tanker, og så drøfter vi, hvad vi har af ideer, og hvad vi kan tænke os at samarbejde om", siger initiativtageren.

I første omgang bliver der tale om et forældreråd for Sølystskolen og Kaløvigskolen, men ambitionen er at udvide rådet til dække hele kommunen, så forældrene kan dele viden på tværs af skolerne.

"Det vil være dejligt, hvis vi kan blive et høringsorgan i forhold til politiske beslutninger", siger Nauja May Fleischer.

Læs mere

Pixiudgave om specialundervisning på HolmeSkole