Projekt Læringsledelse blev mødt med skepsis af teamkoordinatorerne fra skolerne i Roskilde, da de var til første seminar om projektet.

Stort dataprojekt fik lunken modtagelse af lærerne

Det var ikke smil og vilde klapsalver, der fyldte rummet, da Roskildes lærere blev introduceret til det hidtil største projekt, der skal bringe data ind lærernes forberedelse af undervisningen. Men det bliver en succes, er personerne bag projektet overbevist om.

Offentliggjort

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

I starten af august lød startskuddet til det omfattende A.P. Møller-fonds-støttede projekt Læringsledelse. 13 kommuner, 10.000 lærere og 79.000 elever er med i projektet, der over de næste fire år skal forsøge at inkorporere data om eleverne i planlægningen af undervisningen.

Projektet blev skudt i gang af projektleder professor Lars Qvortrup fra Aalborg Universitet som i løbet af en uge var på lynturne rundt i de deltagende 13 kommuner for at præsentere de overordnede linjer i projektet for bl.a. skoleforvaltninger og skoleledere.

Lærernes tur til introduktion

Her en måned senere er turen kommet til lærerne. Derfor er lokalet fyldt med teamkoordinatorer fra skolerne i Roskilde Kommune. Alle skal de stå i spidsen for team af lærere, der skal arbejde med de nye data, som projektet i fremtiden vil give lærerne i hånden.

Karavane sender data ind i undervisningen 

"Der skal sættes ind fra alle fronter, hvis det her paradigmeskifte skal lykkes. Det vil sige, at pædagoger, skoleledere, forvaltning, elever, forældre og jer alle skal være med til at producere data ved at udfylde et spørgeskema", lyder det indledende fra Mai-Britt Herløv Petersen, chefkonsulent i Center for Offentlig Kompetenceudvikling (COK).

Dagen bliver indledt med en spørgerunde om forventningerne til dagen. På deres medbragte laptops eller iPads svarer lærerne på, om deres forventninger er kæmpe, store, mindre eller om de slet ingen har. Resultatet bon'er ud på lærredet bag oplægsholderne. Søjlen med store og mindre forventninger ligger side om side.

En lærer rækker hånden op.

"Jeg har svaret blå (for store forventninger, red.), fordi blå er min yndlingsfarve, og fordi jeg har ret store forventninger til i dag. Jeg var med til introduktionsmødet (Lars Qvortrups oplæg, red.), hvor der var en masse flotte ord, men ikke så meget konkret indhold. Derfor ser jeg frem til at få noget mere konkret i dag", siger han.   

Svaret er nedslående.

"Vi kommer ikke til at gå så meget i detaljer. I dag snakker vi mest om de overordnede ting. Næste gang vi mødes bliver det mere hands-on", fortæller Lotte Colberg Olsen, underviser og ekstern konsulent, der sammen med Mai-Britt Herløv Petersen står for dagens seminar.

Mange uforløste spørgsmål

I dag er der tre hovedemner på skemaet. Der skal snakkes om at arbejde målstyret, arbejde med data og arbejde med feedback.

"Vi skal skabe et fælles professionelt didaktisk sprog, og så skal vi sørge for, at det professionelle skøn bliver styrende. Det er det, at vi kan bruge data til. Det er vigtigt at understrege, at data kommer til at danne udgangspunkt og kvalificere de beslutninger, I skal tage. De skal klæde jer på til at foretaget et professionelt skøn om, hvad der virker bedst", fortæller Mai-Britt Herløv Petersen.

Evidensbaseret undervisning er ny virkelighed i Fredericia 

Spørgsmål og kommentarer hober sig hurtigt op i salen. Mange af dem må indtil videre stå uforløste hen.

"Jeg vil gerne vide, hvad det nye er?", spørger en af deltagerne.

"Jeg er sikker på, at I gør meget af det allerede. Det nye er bl.a., at vi skal arbejde systematisk med den data, vi har", svarer Lotte Colberg Olsen.

En tredje lærer kommenterer, at lærerene allerede arbejder systematisk på hendes skole. Andre mumler ironisk, at de ser frem til at få flere ting at sætte sig ind i. Også en bekymring over, om der bliver tid til det hele, bliver ytret.

"Hvorfor skal det være nu? Jeg har jo slet ikke tid. Det her går fra min forberedelsestid. Hvis det her var kommet om et eller to år, havde jeg sagt 'Yes!' For jeg synes, at det lyder spændende. Men sidste år havde jeg ikke tid til at mødes i mine team", lyder det fra en af de skeptiske lærere.

Skepsissen ændrer ikke ved forventningerne

De negative røster slår ikke oplægsholderne ud. I pausen fortæller Mai-Britt Herløv Petersen, at hun ikke er i tvivl om, at projektet bliver en succes. Projektet er inspireret af erfaringer fra Canada, hvor metoderne har været en succes, fortæller hun.

"Jeg er selv blevet overrasket over, hvor stor betydning det har haft, når man i praksis arbejder med udgangspunkt i data. Allerede efter et-to år kan man se en markant effekt", fortæller hun.

Projektleder i Roskilde Kommune Carsten Wolfgang er ikke overrasket over, at lærerne udtrykker usikkerhed over, hvad der forventes af dem under det nye projekt. 

"Sådan er det ofte, når et nyt program introduceres, og hvor ens egen praksis udfordres. Når samarbejdet mellem underviserne fra COK og teamkoordinaterne bliver bedre afstemt, har vi store forhåbninger til, at Roskildes skolers deltagelse bliver en succes, hvor alle bidrager til udvikling af elevernes læring på et data- og forskningsinformeret grundlag", fortæller Carsten Wolfgang. 

Projektet er støttet med 21 millioner kroner af A.P. Møller Fonden. Indsamlingen af spørgskemasvar åbner i dag og kører til og med uge 41. Samme producedure gentages samme tid i 2017 og 2019.