Arbejdstid
0   1552

Forberedelse af næste år i Skjern: Nu skal vi være foran!

Mens solen brager ned udenfor, er 50 lærere på Amagerskolen i Skjern i gang med en omfattende forberedelse af næste års undervisning. Efter et hårdt år vil de starte med at være foran, når eleverne kommer. Vi er slidte, siger skolelederen. Folkeskolen.dk har besøgt en skole i Skjern i Vestjylland for at høre, hvordan de har klaret året, og hvordan det bliver til næste år.

"Det har været et forfærdeligt år. Jeg ønsker ikke, at lærerne skal have sådan et år igen. De har løbet bagefter hele året, og vi har haft et højt sygefravær. Det skal ikke ske igen".

Sådan lyder begrundelsen fra skoleleder Katja Uth på, at alle lærerne, den øvrige ledelse og hun selv, når skoleåret starter, har brugt syv arbejdsdage uden elever på at lave planer for næste år.

Skolelederen erkender, at det kom bag på hende og den øvrige ledelse, at det hele har været så svært.

"Vi tænkte, inden året gik i gang, at vi var godt med. Vi havde været DGI-profilskole, vi arbejdede med engelsk i 1. klasse, vi havde holdopdeling og ind i mellem aldersintegreret undervisning som forsøg. Og alle lærerne var til stede 36 timer om ugen på den gamle arbejdstidsaftale. Sådan har vi arbejdet de seneste fem år, og det er gået fint. Så vi tænkte, at det bliver en smal sag med det nye", siger hun.

Artiklen fortsætter under banneret

"Derfor kom det bag på mig, at reaktionen på den fulde tilstedeværelse var så voldsom, som den var. Der er ingen modstand her mod reformen. Men problemet har været, at vi har fået lov 409 og reformen samtidig. Så set i bagklogskabens lys ville jeg gerne have taget noget af det lidt lettere her i starten, så det ikke var blevet så hårdt med så mange nye ting på en gang. Vi har ikke været der særlig meget for lærerne i år, fordi vi har været begravet i skrivebordsarbejde - og en masse brandslukning", siger hun.

Men det skal ikke ske igen:

"Nu vil vi starte med at være foran i stedet for bagefter", siger skolelederen med fast overbevisning.

De små kommer ikke igen

Lærerne sidder rundt omkring på skolen og slider i deres team med at få så meget på plads som muligt. De deler erindringen om et hårdt år med sygefravær, stress og mange vikartimer. Men de er også optimistiske i forhold til fremtiden:

"Jeg har været sygemeldt siden jul, men er nu på vej tilbage. Jeg fik det dårligt, fordi jeg følte, at jeg slet ikke kunne følge med. Det var der mange årsager til. Jeg har også savnet tid til at tage mig af eleverne. Især de små kommer jo ikke igen, hvis man må afvise dem, fordi man ikke har tid", fortæller Kaja Douglas, som har været uddannet i to år. Hun sidder sammen med et par kolleger midt i 70'er-skolens store fællesrum.

Dorte Knudsen har været lærer i ti år og sammen med sine kolleger på mellemtrinnet fortæller hun om for mange timer, hvor forberedelsen har manglet, og det sociale liv i klassen har været presset.

"Det er jo mennesker, vi har med at gøre, men vi har ikke tid til at være mennesker over for dem. Så hvis der er problemer, så vælger jeg det sociale - og så må jeg klare det faglige ved siden af. Det er jo også det, forældrene ønsker: Vi har lige holdt forældremøde i 5. klasse og spurgt dem, hvad de forventede. Kun to af forældrene sagde noget om det faglige, resten ønsker først og fremmest at det sociale bliver godt" fortæller hun.

Hun ser frem til et bedre skoleår efter sommerferien:

"Nu glæder jeg mig til at få rigtig god tid i uge 32 til den sidste planlægning. Jeg plejer at lave nogle powerpoint, hvor målene og indholdet af forløbet står, så jeg kan hive dem frem og huske det hele, når jeg skal i gang - også selv om det er senere på året. Så det ser jeg frem til".

For kollega i overbygningen, Jens Vognsen, 27 år som lærer, er det dog Lov 409, som fylder:

"Det er virkelig hårdt, at de ikke har tillid til, at vi laver vores arbejde", siger han og fortæller, at han ikke længere arbejder derhjemme. Men han ser dog tolerant på sin kollega i overbygningen, som indrømmer, at hun som ny meritlærer har været nødt til at "morakke" derhjemme.

Undervejs har ledelsen forsøgt at justere, så lærerne kunne klare opgaven, fortæller tillidsrepræsentant Trine Andersen:

"Det har været meget fredeligt. Vi har haft evalueringer og møde mange onsdag eftermiddage, hvor man kunne komme med alt. De er meget lydhøre, og de har jo en interesse i, at det kan hænge sammen. Dette har været et øveår, har de sagt og vi har været velkomne til at komme og snakke - også selv om man ikke lige havde en løsning med", fortæller hun.

Skemalagt forberedelse

Selv om kommunen kører ren lov 409 vil der være ændret nogle ting, når skolen slår døren op efter sommerferien. 

Til næste år er der skåret ned på tilstedeværelsen, så man nu skal være 38,33 timer på skolen. Der er også lagt to gange to moduler, i alt tre klokketimer, med sammenhængende tid ind til forberedelse for hver lærer. Desuden er selve skemalægningen ændret, så lærerne bedre kan arbejde på tværs af årgangene  .

Trine Andersen har især ros til den skemalagte forberedelsestid:

"Det er rigtig godt, at der nu er både noget individuel tid og noget skemalagt forberedelse, så forberedelsen ikke bliver den tid, der er til overs når alt det andet er klaret. I praksis er det så de andre opgaver, der bliver tilbage" siger hun. Så hun ser også optimistisk på det kommende år.

Ved ikke, om jeg vil være lærer

Men når skolen åbner igen efter sommerferien bliver det uden Rasmus Nielsen, som har sagt op:

"Jeg har en times transporttid hver vej. Og når der så er 40 timers tilstedeværelse, hænger det slet ikke sammen. Tidligere forberedte jeg mig i toget, men det vil jeg ikke nu, når jeg skal være her så længe. Lederne tænker, at det er godt, at vi er til stede, for så har vi tid til at mødes. Men i overbygningen har de alligevel ikke tid. Det er lidt nemmere her i indskolingen, fordi eleverne har kortere skoledag", siger han.

Faktisk har han helt mistet modet i forhold til at være lærer, i hvert fald lige nu:

"Jeg har været lærer i ti år, men jeg har følt mig utilstrækkelig og ikke været i stand til at levere alt det, jeg plejer. Jeg ved slet ikke, om jeg vil være lærer mere. Jeg kan godt lide at undervise. Men det er ikke godt nu", slutter han.


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ