Madkundskab
0   585

Stort skolemadsprojekt udbredes til flere skoler

Madprojektet Loma - lokal mad - begyndte på Nymarkskolen i Svendborg. Nu bliver projektet udbredt til yderligere fem skoler i Herning, Aalborg, Svendborg og Ishøj.

På Nymarkskolen var det elever fra ungeskolen fra 7. til 9. klasse, der på skift en uge om året har lavet mad til alle elever og lærere, der er tilmeldt skolens madordning. Præcis sådan er det ikke sikkert, det kommer til at foregå på de nye skoler, der skal være med i projektet. Men overskriften på alle skoler bliver ligesom i på Nymarksskolen "Loma - lokal mad en innovativ og bæredygtig model for læring og næring til danske skolelever".

Eleverne i projektet skal lave mad til resten af skolen. Arbejdet med mad, måltider, teknikker og råvarer er en del af undervisningen i forskellige fag, hvor der anvendes nye undervisningsformer i et tæt samarbejde med lokale fødevareproducenter.

Artiklen fortsætter under banneret

Undervisningsminister Christine Antorini støtter projektet.

"Loma forener en række af de elementer, som vi har ønsket mere fokus på med folkeskolereformen: Madkundskab som nyt fag, mere anvendelsesorienteret undervisning og en åben skole, der inddrager lokalsamfundet i undervisningen. Det er godt, at de positive erfaringer nu udbredes til flere skoler. Uddannelse og mad hænger tæt sammen. Sunde og mætte børn har ganske enkelt mere energi og koncentration til undervisningen og dermed bedre forudsætninger for at lære og trives", siger hun i en pressemeddelelse.

Det er takket være støtte fra Nordeafonden med 7,4 millioner kroner, at projektet nu kan bredes ud. Fondens direktør Henrik Lehmann Andersen håber, at støtten fra fonden vil få de gode resultater fra Svendborg til at brede sig som ringe i vandet:

"Vi håber, at de nye Loma-skoler vil medvirke til at fremme sundhed og læring blandt eleverne og samtidig skabe social innovation i kraft af samarbejdet med lokale fødevareproducenter", lyder det fra Nordea-Fondens direktør Henrik Lehmann Andersen i pressemeddelelsen.

De fem nye Loma-skoler har forskellige forudsætninger for at indgå i pro-jektet, og ingen af dem kan kopiere modellen fra Nymarkskolen én til én.

Det betyder, at der fra nytår 2015 vil foregå pilotarbejde på skolerne med at udvikle nye, unikke versioner af Loma-modellen.

Midtvejs i forløbet vil der blive afholdt seminarer for både lærere og sam-arbejdspartnere og for de medvirkende elever.

De fem skoler, som skal i gang med udviklingen af læring og næring, er Filstedvejens skole i Aalborg, Tjørring Skole i Herning, Strandgårdskolen i Ishøj og Stokkebækskolen og Tved Skole i Svendborg Kommune.

Projektet afsluttes i juli 2017.


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ

Ernæring og sundhedsnetværket er for alle, der underviser i eller interesserer sig for madkundskab, sundhed og ernæring. I samarbejde med Foreningen for madkundskab.

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
4.273 andre er allerede tilmeldt