Elevråd

Elevstillede spørgsmål til skoleleder-jobsamtaler

"Generelt vil vi gerne involvere elevrådet i beslutninger så meget som muligt. De har blandt andet været med til at planlægge den nye legeplads og omstruktureret pauserne. Så kan de også have indflydelse på, hvem der skal lede skolen", siger elevrådskontaktlærer på Sønderbroskolen i Aalborg Jeppe Strauss, der fik ideen til at give elevrådet medindflydelse, da skolen for nylig skulle ansætte ny skoleleder. Det skriver DR.

"Jeg blev først meget overrasket, og så rettede jeg mig lige op. Men jeg var meget glad for, at man havde valgt at inkludere eleverne", fortæller den nyansatte skoleleder Mikkel Jepsen om at få spørgsmål til jobsamtalen, som elevrådet havde udvalgt.

DR.dk: "Til jobsamtalen fik skoleleder spørgsmål fra eleverne: 'Jeg rettede mig lige op i stolen'"