Fra næste skoleår skal skolerne ikke længere kunne vælge de digitale prøver fra. Undervisningsministeren vil spare den tid, det tager lærerne at rette prøver i geografi, biologi, færdighedsregning, retskrivning og læsning.

Minister-udspil: Mere skolegang og mindre prøvetid i 9. klasse

Den 24. april næste år får 9.-klasse-eleverne at vide, hvilke udtræksfag, de skal til afgangsprøve i, og derefter er der skriftlige prøver fra 4. maj til 13. maj og mundtlige fra 1. til 24. juni. Hele det forløb skal forkortes, mener undervisningsministeren, så der bliver tid til mere skolegang.

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Prøvesystemet skal gøres mere effektivt, så der frigives mere tid til undervisning og samvær mellem elev og lærer, hedder det i det politiske udspil til ændring af afgangsprøverne, som undervisningsminister Christine Antorini nu fremlægger for folkeskoleforligspartierne. Det skal blandt andet ske ved at rykke de skriftlige prøver længere hen mod de mundtlige. "Det giver et mere sammenhængende skoleår for eleverne, og mere undervisning op til prøverne kan finde sted".

For at bevare elevernes motivation for alle fag også i den allersidste periode af folkeskolen, vil undervisningsministeren også rykke tidspunktet for, hvornår eleverne får at vide, hvilke fag, de skal op i, og hvilke de ikke bliver prøvet i. 

Samtidig vil ministeren lukke helt ned for muligheden for at gennemføre færdighedsafgangsprøver på papir, efterhånden som de bliver digitaliseret. Der er stadig enkelte skoler, der gennemfører de skriftlige afgangsprøver i biologi og geografi på papir, og det er den mulighed, ministeren nu vil lukke ned. I 2015 bliver det for første gang muligt for skolerne at vælge at gennemføre prøven i færdighedsregning digitalt, mens kun pilotskoler afprøver en digital selvrettende prøve i retskrivning og læsning. De prøver skal altså ifølge udspillet helt erstatte papirprøverne og dermed spare resurser både i ministeriet og på skolerne.

Hacking lægger testsystem ned en uge før afgangsprøverne

"Det er oplagt at lave digitale prøver i de færdighedsbetonede prøver, for der er ingen grund til, at lærerne bruger tid på at rette den type prøver", forklarer ministeren i Berlingske i dag.

Til eksamen i "åben skole"

Folkeskolereformens nye "åbne skole" har også fået en plads i ministerens udspil til nye prøveformer. Hun foreslår et to-årigt forsøgsprogram fra næste skoleår med nye prøveformer, hvor prøveoplæggene til mundtlige prøver tager form af opgaver forankret i et partnerskab mellem skolen og lokale virksomheder, institutioner eller foreninger.

Til sommer er det valgfrit for skolerne, om de vil afvikle de nye projektorienterede prøveformer i kristendomskundskab, samfundsfag og historie eller den ældre mundtlige prøveform. Nu lægger ministeren op til, at de projektorienterede prøveformer skal være den obligatoriske model fra 2016.

Forsøg: 24 timers forberedelse til mundtlig prøve 

Forsøg med prøve i indvandrersprog

På samme måde vil ministeren gøre forsøget med nye prøver i dansk skriftlig fremstilling permanent. Her vil eleverne have adgang til internettet undervejs. Samtidig foreslår hun et forsøgsprogram med adgang til nettet, når eleverne skal skrive stil i engelsk og tysk/fransk ved afgangsprøven. Det sidste udspil går på, at man skal kunne komme til eksamen i andre valgfag end madkundskab og håndværk og design. Her foreslår ministeren et to-årigt forsøgsprogram med tre-fire centralt fastsatte valgfag i praktiske fag og fremmedsprog. Det kan for eksempel være teknologi, sundhed og sociale forhold, motorlære og byggeværksted samt sprogfag, som elever kan vælge på efterfølgende ungdomsuddannelse samt  indvandrersprog.

Forsøg: Frit slag for internet ved skriftlig fremstilling og gruppeprøve i fysik