Der er brug for et fælles billede af, hvordan det går med regeringens reformer, forklarer lærerne i et brev til landets statsminister.

Kongressen i brev til Thorning: Lad os arbejde sammen

Kongressen sender et brev til statsministeren. Det er en invitation til regeringen om et samarbejde, hvor DLF og regeringen sammen analyserer, hvordan virkeliggørelsen af de nye reformer på skoleområdet lykkes.

Publiceret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Lad os sætte os ned og sammen analysere, hvordan det egentlig går ude på skolerne med implementeringen af de reformer, som Folketinget har vedtaget i de senere år. Sådan lyder opfordringen fra kongressen til regeringen i et brev, som kongressen i dag sender til statsminister Helle Thorning-Schmidt.

"Så vi kan få et fælles billede af, hvordan det ret faktisk går på skolerne og institutionerne", fastslog DLF-formand Anders Bondo Christensen, da han fremlagde den skitse til brev, som hovedstyrelsen havde skrevet på forhånd.

DLF vil dokumentere den nye skolevirkelighed

Inklusionsloven er tre år gammel Problemet er nemlig, at der forskellige forståelser af, hvordan det er ude i virkeligheden. Det viser for eksempel en evaluering af inklusionsområdet. Forvaltningerne syntes, at det gik fint, men forældre og lærere var mere kritiske. 

Inklusionsloven er nu tre år gammel og skal inklusionen lykkes, kræver det, at skolerne har mulighed for at tilrettelægge individuel undervisning for elever med særlige behov, og det kræver igen tid til forberedelse og inddragelse af lærere, der har særlige kompetence og ekspertise.

"Ellers lykkes inklusionen ikke, og det går så udover elevernes udbytte af undervisningen og lærernes arbejdsmiljø. Og det kan også betyde, at forældrene i større antal fravælger folkeskolen", sagde Anders Bondo Christensen.

Og med hensyn til specialundervisning til voksne og unge er det også påkrævet, at regeringen og DLF sætter sig ned og kigger hinanden i øjnene. I øjeblikket sker der nemlig en glidning fra undervisning til ren pasning, som er billigere.

"Den specialundervisning, som nogle unge og voksne får, vil formentlig ikke kunne ses på den samfundsøkonomiske bundlinje, men den er afgørende for et værdigt liv".

Nogle skoler har 29 lektioner Også hvad angår implementeringen af folkeskolereformen er der brug for at få et fælles, retvisende billede af, hvordan det går ude i virkeligheden. Her er politikerne nemlig også tilbøjelige til at lave et skønmaleri, som lærerne ikke kan genkende sig selv i.

"På nogle skoler har lærerne 28, 29 lektioner om ugen og har kun tre-fire timer til forberedelse, og så er det umuligt at levere den undervisning, som regeringen beskriver i reformen. Det misforhold bliver vi nødt til i fællesskab at få rettet op på, hvis folkeskolereformen skal blive en succes", sagde lærerformanden.

Og ligeledes vil EUD-reformens målsætning om, at en større andel af de unge skal vælge en erhvervsuddannelse, heller ikke lykkes, når regeringen med den anden hånd skærer over 100 millioner kroner ud af UU-centrene. Også her er der behov for at få etableret en balance mellem resurser og opgaver.

Reformerne er vedtaget, men hvis de også skal virkeliggøres, kræver det balance mellem resurser og intentioner, fastslog formanden. Og et fælles billede af, hvordan virkeligheden ser ud.

KL sætter gang i stor fyringsrunde blandt UU-vejlederne

 Læs brevet via linket til højre for artiklen.

Læs mere

Læs hele brevet til Helle Thorning-Schmidt her.