Inklusion
3   734

Ledere og KL kæmper om at tage ansvaret for inklusion

Hvem har ansvaret for at inklusionen lykkes? Det mener både skolelederne og kommunerne at de har. Ambassadør for ADHD-foreningen, Anders Stjernholm, pegede på, at lærerne har ansvaret.

Mellem tegneserier og børnebøger havde Rådet for Børns Læring inviteret til debat på Biblioteket i Allinge om, hvordan man kan lykkes med, at flere børn bliver en del af fællesskabet.

"Inklusion er ikke en opgave for lærerne alene - det er også en opgave for skoleledere, forvaltninger, politikere, elever og forældre", sagde formand for Rådet for Børns Læring Agi Csonka.

Artiklen fortsætter under banneret

"Ja, det er meget belejligt, at alle har ansvaret", kommenterede en mand blandt publikum. "Men hvem sætter sig for enden af bordet, og tager ansvaret?"

"Vi har alle sammen ansvaret for inklusionen", svarede Agi Csonka, men det var der ikke enighed om i forsamlingen.

"Jeg vil sige det kort, det er skolelederens ansvar", sagde Claus Hjortdal, formand for Skolelederforeningen. "Men der er også et ansvar opad for at skabe rammer. Hvis vi ikke er dygtige nok, er der nogle forvaltningsfolk, der skal banke os i hovedet".

Deltagerne i paneldebatten

Agi Csonka, Formand, Rådet for Børns Læring

Stefan Hermann, Medlem af formandskabet, Rådet for Børns Læring

Claus Hjortdal, Formand for Skolelederforeningen

Anders Stjernholm, Stand-up komiker tv-vært og journalist, Ambassadør for ADHD-foreningen

Anna Mee Allerslev, Formand for KL's Børne- og Kulturudvalg

KL: Ansvaret er vores
Den ansvarsfordeling, er Anna Mee Allerslev, formand for KL's Børne- og Kulturudvalg (R), ikke enig i.

"Skolelederne siger, at ansvaret er deres, men jeg vil sige, at det er vores ansvar. Det allervigtigste er, at kommunerne får sat nok resurser af. Inklusion er ikke en spareøvelse. Langt de fleste kommuner har ikke sparet på det", sagde Anna Mee Allerslev. Hun udddybede, at der er et politisk ansvar for at sige til skolelederne, hvis de skal se sig om efter et andet arbejde. Hvis politikerne ikke gør det ordentligt, så skal I ikke stemme på os næste gang, tilføjede hun.

Komiker, tv-vært og ambassadør for ADHD-foreningen, Anders Stjernholm har været rundt og holde oplæg for lærere på kurser, om det at have ADHD, og han havde en opsang med til lærerne.

"Jeg vil sige, at ansvaret ligger hos den enkelte lærer. Jeg ser mange lærere rundt om på kurser, der er pisseirriterede over, at deres forhold ændrer sig. Det kræver en mentalitetsforandring".

Inklusion handler om læringsmiljøer
Rådet for Børns Læring er netop kommet med deres første rapport, der stiller skarpt på inklusion.

"Inklusionsdebatten handler ofte om hvor børn fysisk befinder sig, men inklusion handler i bund og grund om at skabe gode læringsmiljøer for alle børn", siger formand for rådet Agi Csonka.

For Louise Aasberg Paaske Rasmussen, der er bestyrelsesmedlem i Sammenslutningen af Unge Med Handikap, handler inklusion om at børn med  handicap bliver inkluderet i samfundet.

"Børn skal kunne se sig selv som en resurse, når de skal videreuddanne sig og ud på arbejdsmarkedet. Det er vigtigt, at man ikke kun ser på skolen men også på fritids- og foreningslivet - bliver de også inkluderet der?" Louise Aasberg Paaske Rasmussen kom også med en opsang til forældre om at lade være  med at pakke deres børn ind i vat, hvis de har et handicap.

"Det er okay at få lidt skrammer", sagde hun.


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ

Specialpædagogiknetværket er for alle, der interesserer sig for eller arbejder med undervisning af børn og voksne med særlige behov. I samarbejde med Tidsskriftet specialpædagogik

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
9.370 andre er allerede tilmeldt