"De her prøver siger ikke noget som helst. Vi studerende skal have feedback på det, vi laver. Det er sådan, vi bliver klogere", siger de studerendes formand, Bob Bohlbro, om kvantitativ evaluering af modulprøverne.

Ingen faglige krav til prøver på læreruddannelsen

Den nye læreruddannelse er opbygget af faglige moduler. Seks gange om året afslutter man et modul med en prøve, men den bliver ikke fagligt bedømt. Hvis den afleveres til tiden og opfylder længdekravet, eller hvis man møder op til en mundtlig fremlæggelse, så stryger man lige igennem. Dekan på UCC afviser de lærerstuderendes kritik af ordningen.

Publiceret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

En del af den nye læreruddannelse, der trådte i kraft i august sidste år, er, at de studerende afslutter hvert modul med en såkaldt modulprøve, der enten består af en skriftlig aflevering eller en fremlæggelse. 

Kravene for at bestå disse i alt seks årlige modulprøver er mildest talt overskuelige for de studerende. Alt efter, om underviserne vælger at evaluere de studerende gennem en skriftlig prøve eller fremlæggelse, kan de studerende glide igennem og bestå ved enten at opfylde afleveringsfrist og krav om antal tegn, eller blot sørge for at møde op til fremlæggelsen.

Studerende: Læreruddannelsen er for dårlig 

Da kravene til prøverne ikke beror sig på fagligt indhold, men på formmæssige krav, kategoriseres de som kvantitative prøver. I modsætning til kvalitative prøver, hvor de studerende vurderes på det netop det faglige indhold.

Behøver ikke bestå

Studerende behøver i øvrigt ikke at gå rundt og være nervøse for, om de klarer skærene og består de kvantitative modulprøver, så de kan fortsætte til næste modul - der er nemlig ikke noget krav om at bestå alle prøverne.

Bob Bohlbro, formand for Lærerstuderendes Landskreds, synes, det er en underlig evalueringsform, der er på modulprøverne.

"De her prøver siger ikke noget som helst. Vi studerende skal have feedback på det, vi laver. Det er sådan, vi bliver klogere", siger han.

"Vi skal flere kvalitative prøver, hvor studerende kan få ordentlig feedback. Eller også skal man helt droppe modulprøverne og finde en anden løsning til at sikre mere kvalitet i uddannelsen", mener Bob Bohlbro. 

Ny rapport bekræfter: Læreruddannelsen er ikke et fuldtidsstudium

Valgfri evalueringsform

Den kvantitative evaluering af modulprøverne er ikke noget, professionshøjskolerne har opfundet. Det står i bekendtgørelsen under styrelsen for videregående uddannelser og er en del af eksamensregulativet, fortæller dekan på UCC i København og formand for den nationale styregruppe for udvikling af Ny Læreruddannelse, Tove Hvid Persson.

Da reformen til den nye læreruddannelse først blev lagt frem, stod der, at uddannelsesstederne kun kunne afslutte modulerne med en kvantitativ evaluering af de studerende. Det protesterede professionshøjskolerne imod, hvilket betalte sig, for det er nu op til uddannelsesstederne selv at afgøre, om moduler skal afsluttes med en kvantitativ eller kvalitativ vurdering.

Et spørgsmål om økonomi

Men det er ikke så nemt at erstatte de kvantitative prøver med kvalitative på grund af meromkostningerne, siger Tove Hvid Persson.

"Selvfølgelig er det bedre for kvaliteten at bruge de kvalitative prøver, men det er også et problem, hvis vi bruger for mange penge på evaluering og mindre på undervisning", siger hun.

Tove Hvid Persson mener, at modulprøveformen er god. Det er et udtryk for en modernisering af læreruddannelsen, siger hun og understreger, at studerende stadig skal op til eksamener for at bestå et semester og indløse adgang til næste trin i uddannelsen.

Rektor: Den nye læreruddannelse løser mange af problemerne

"Vi prøver på med opbygningen af den nye læreruddannelse at sortere de studerende fra, som ikke er motiveret. Jeg tror, modulstrukturen hjælper de studerende. Man skal leve op til nogle læringsmål inden for en overskuelig periode, hvor man hele tiden er i dialog med sin underviser. Jeg er helt sikker på, at det er det, man lærer noget af", siger dekan på UCC i København og formand for den nationale styregruppe for udvikling af Ny Læreruddannelse, Tove Hvid Persson.

"Jeg tror, prøverne giver et kvalitativt løft", tilføjer hun.

Hun tror og håber på, at evaluering af modulprøver er god læring, selv om der ikke er store lovmæssige krav forbundet med dem.

"Jeg vil søreme håbe, at de studerende har fået feedback på de her prøver på en eller anden måde", siger hun.

"Man kan jo godt som underviser give faglig respons, uden at det bliver udtrykt i en karakter, så forhåbentlig findes der gode, pædagogiske processer omkring modulprøverne".

Kræver flere midler til uddannelsen

Bob Bohlbro medgiver, at de kvalitative prøver, hvor en censor eksempelvis skal have løn, er væsentligt dyrere at gennemføre, end de kvantitative modulprøver. Derfor mener han også, at politikerne bør afsætte flere midler til læreruddannelsen, så man ude på uddannelsesstederne kan investere i en mere grundig evaluering af de studerendes studieaktiviteter.

Lærerstuderende: Stop nedskæringer og drop karakterkrav