Det faglige netværk for danskundervisning er for alle, der underviser i danskfaget.

(16.056 følger) Se alle medlemmer

Nyheder, blogs og indlæg om it i undervisningen, it-didaktik, gadgets og erfaringer fra lærer til lærer

(10.667 følger) Se alle medlemmer
Dansk overbygning
3   685

Unge er ligeglade med nutids-r-fejl på Facebook

»Jeg køre« er ikke en slem stavefejl, når den begås i en statusopdatering på Facebook. Det mener de unge i hvert fald ikke.

Er det slemt at misse et nutids-r i et verbum i en statusopdatering? Det synes kun fire ud af ti gymnasieelever ifølge cand.mag. Anna Kristiansens undersøgelse af unges bevidste og ubevidste holdninger til stavefejl på de sociale medier.

I undersøgelsen er de unge blandt andet blevet bedt om at bedømme en dreng, der skriver følgende i sin statusopdatering på Facebook: »Jeg har 4,5 dag til at arrangere hvordan jeg score Lisa Lents:-P«. Er drengen klog eller dum, tjekket eller utjekket? Det skal de unge blandt andet vurdere. 

Artiklen fortsætter under banneret

Det samlede resultat overrasker Anna Kristiansen. Mens tidligere undersøgelser har vist, at fejl i nutids-r er en af de stavefejl, der irriterer folk allermest, så ser de unge tilsyneladende igennem fingre med netop den fejl.

»Min undersøgelse viser, at de unge er ret tolerante over for nutids-r-fejl. Under halvdelen af de unge kategoriserer det som en slem stavefejl. Der er heller ikke noget, der tyder på, at de dømmer andre unge særlig hårdt, når de begår nutids-r-fejl på Facebook«, siger hun. En forklaring på de unges afslappede forhold til r'et bag på verber i nutid finder Anna Kristiansen i det forståelsesmæssige.

»Det er nutids-r'er i verber, der ender på re, jeg har undersøgt, så på den måde er det verber, hvor man ikke kan høre, om det er der eller ej, det her nutids-r«.

Slåfejl, sær- og sammenskrivningsfejl og forvirring ved store og små bogstaver er dog tre fejltyper, de unge ser på med endnu blidere øjne end på nutids-r'er.

Hellere doven end dårlig staver

Undersøgelsen er foretaget på 352 danske elever i gymnasiet, på teknisk skole og handelsskolen og er rygraden i Anna Kristiansens speciale fra Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab på Københavns Universitet. Muligvis nedvurderer de unge i højere grad nogle bestemte ord i forhold til nogle bestemte stavefejl, lyder en af specialets antagelser. »Køre« uden nutids-r er for eksempel værre end »score« uden nutids-r, viser studiet.

»Fordi 'score' er et engelsk ord, så tænker de unge måske ikke, at det ord skal følge danske bøjningsmønstre på samme måde som et mere etableret ord som 'køre'. Man kunne også forklare det med, at 'køre' er et mere hyppigt ord end 'score'. Det giver mening, at der er mindre tolerance over for at stave hyppige ord forkert. Man tænker, at de ord er så normale, at dem burde alle kunne«, siger Anna Kristiansen.

En ting står imidlertid klart: Det er værre at være en dårlig staver end en doven staver. Anna Kristiansen forklarer, hvordan de unge giver udtryk for, at slåfejl ikke er specielt slemme. Fejl i store og små bogstaver er også mere eller mindre ligegyldige på Facebook. Logikken er altså den lidt mærkværdige, at de fejl, man nemt kunne have undgået, er de mindst slemme.

»De unge siger det selv i de interview, jeg har haft med dem bagefter. Når man godt ved, at det er en fejl, så gør det ikke noget, at man begår den. De stavefejl, der betyder noget, det er dem, der har noget med kompetencer at gøre, dem, hvor man kommer til at virke dum«, siger Anna Kristiansen. Det er for eksempel fejl ved stumme bogstaver eller fejl ved dobbelt-/enkeltkonsonanter.

De unges logik i den her sammenhæng undrer Anna Kristiansen lidt.

»Jeg synes jo bedre, at man kunne forvente, at folk lige læser deres ting igennem, end jeg synes, det er rimeligt at dømme folk, der har svært ved stavningen på de vanskelige områder«, siger hun.

Egne stavefejl er slemme

Det ville på mange måder være forkert at sige, at de unge slet ikke har respekt for retskrivning. Selvom de ikke synes, at nutids-r'et er det vigtigste at have styr på, så er de oplært med, at man skal kunne stave.

»Ja og det er interessant. Jeg stillede dem jo også spørgsmålet, hvor meget de går op i deres egne stavefejl, og der blev jeg overrasket over, at dem gik de meget op i, hvilket vel egentlig er meget sympatisk, for på den måde er de tolerante over for andre, men gør sig alligevel selv umage med at stave korrekt«, siger Anna Kristiansen.

Der er imidlertid ingen signifikant forskel på, hvordan piger og drenge vurderer andres stavefejl i undersøgelsen. I lyset af undersøgelser foretaget af Dansk Sprognævn af, hvor dygtige henholdsvis drenge og piger er til at stave, er det resultat også en smule overraskende.

»Drengene har flere fejl i diktat end pigerne i de undersøgelser. Så på den baggrund kunne man godt forestille sig, at drengene ville være mere tolerante over for stavefejl, men det har altså ikke vist sig i min undersøgelse«, siger Anna Kristiansen.

Måske ryger nutids-r-reglen

Fagligt netværk Danskundervisning

I det faglige netværk for dansklærere på folkeskolen.dk kan du læse om dit fag, debattere og dele viden. Flere end 5.000 dansklærere og andre sprog- og litteraturfolk er allerede en del af netværket. Mens Folkeskolens journalister skriver nyheder til siden, blogger både faglige fyrtårne og helt almindelige lærere om danskfaglige op- og nedture.

Man kan ifølge Anna Kristiansen kun forvente, at de unge i fremtiden i stadig større grad vil begå fejl i sær- og sammenskrivninger, fordi de ikke finder fejltypen slem og ikke dømmer andre, der begår den. Det samme gælder muligvis for nutids-r-fejl. Men grund til bekymring for det danske skriftsprog mener hun ikke, at dansklærerne bør have.

»Det er jo sådan med sprog, at det udvikler sig. Vi skriver heller ikke i dag, som vi skrev for hundrede år siden. Og det er godt. Det er det, der gør, at sproget er levende«, siger Anna Kristiansen og fortsætter: »I sprogsamfund, hvor man i alt for høj grad prøver at holde fast i det gamle og ikke lader sproget få sin udvikling, gider de unge ikke tale sproget. Så signalerer det for meget, at man er gammel, og så stopper de unge med at tale det. De begynder måske at tale engelsk i stedet«.

Derfor skal man selvfølgelig stadig have nogle fælles normer for, hvordan man staver, mener Anna Kristiansen. Hun holder på, at det ikke er en dårlig ting, at sprog og staveformer ændrer sig med tiden. Heller ikke hvis det bliver acceptabelt at undlade nutids-r'et på »jeg kører«.

»Nej, altså, man kunne godt forestille sig, at man med tiden afskaffede nutids-r på verber, der slutter på re. Det ville jo stadigvæk være en gennemgående regel«, siger Anna Kristiansen og understreger, at den gisning er for egen regning og ikke en, der tilhører Dansk Sprognævn, hvor hun arbejder til daglig.

 


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ