Specialundervisning
0   599

Ny rapport: Talblindhed er en diagnose på linje med ordblindhed

Talblindhed er en diagnose på linje med ordblindhed, men uden en samlende definition af begrebet er det svært at hjælpe de få procent af danskerne, som dagligt kæmper med at forstå priser, husnumre, togplaner og andre former for tal. Det viser en ny forskningsoversigt fra SFI.

For langt det fleste er det en selvfølge, at to plus to er fire, men for en mindre gruppe af befolkningen giver udsagnet ingen mening. Mennesker med talblindhed - dyskalkuli - mangler den grundlæggende evne til at forstå tal og mængder, og det kan være et stort handicap i hverdagen, fordi det gør det svært at læse adresser og telefonnumre for slet ikke at tale om at kæmpe sig igennem en matematiktime i skolen.

Talblindhed er en reel diagnose

Det er svært for lærere og skoler at identificere og hjælpe de elever, der eventuelt har dyskalkuli, uden at kende til, hvad dyskalkuli indebærer. Undervisningsministeriet vil derfor udvikle en test til skolebørn og udarbejde elektroniske vejledninger med eksempler på, hvordan relevant vidensbaseret undervisning kan indgå i almenundervisningen for elever med dyskalkuli gennem hele skoleforløbet.

I den forbindelse har ministeriet bedt Det Nationale Forskningscenter for Velfærd, SFI om at kortlægge den eksisterende viden om talblindhed. Rapporten er netop udkommet og giver en oversigt over viden om talblindhed i Danmark, Norge, Sverige og Storbritannien.

Artiklen fortsætter under banneret

 

Defination på talblindhed

Dyskalkuli er en funktionsnedsættelse, der kan have negativ indvirkning på den berørtes uddannelses- og arbejdsliv. Tilstanden drejer sig om tilbagestående regnefærdigheder, som ikke modsvares af tilsvarende tilbagestående færdigheder på andre felter.

De specifikke regnevanskeligheder omfatter påfaldende vanskeligheder med at forstå og håndtere basal talbehandling såsom at sammenligne tal og antal i mængder eller tælle små antal genstande. I forlængelse heraf er der påfaldende vanskeligheder ved addition, subtraktion, multiplikation og division.

Tilstanden omfatter ikke nødvendigvis vanskeligheder med mere abstrakte matematiske færdigheder i algebra, trigonometri, geometri og komplekse beregninger.

Vi taler ikke om dyskalkuli, hvis baggrunden for vanskelighederne er mental retardering eller mangelfuld skolegang. Dog kan tilstanden omfatte kognitive problemer som mangelfuld semantisk hukommelse og arbejdshukommelse.

Forskerne slår fast, at det - på trods af stor faglig uenighed - giver mening at tale om talblindhed som en reel diagnose.

"Ud fra vores undersøgelse finder vi det helt rimeligt at tale om talblindhed som en diagnose på linje med ordblindhed. Det er en elementær færdighed, som mangler hos de her mennesker, nemlig at kunne læse og forstå tal og mængder", siger seniorforsker Steen Bengtsson.

Dyskalkuli bunder i en neurologisk funktionsnedsættelse

Nogle elementære evner til talforståelse og opfattelse af mængder kan ses hos spædbørn allerede en uge efter fødslen. Det peger i retning af, at dyskalkuli, forstået som evnen til at abstrahere antal, er medfødt.

Det vil sige, at der findes en intuitiv talfornemmelse, som kan mangle hos enkelte mennesker, og som kan gøre det specielt vanskeligt for disse mennesker at forstå selv simple forhold, der har med tal og mængder at gøre. Det styrker troen på fænomenet dyskalkuli ganske meget, at neurologerne kan udpege et område i hjernen, som beskæftiger sig med forståelsen af tal og mængder.

"Talblindhed forekommer i mange forskellige grader og har ikke nødvendigvis noget med matematisk forståelse at gøre. Nogle talblinde kan for eksempel klare differentialregning på gymnasieniveau, fordi der her ikke indgår så mange tal", forklarer Steen Bengtson.

En arvelig faktor i talblindhed

Forskningen kan ikke sige, hvad der gør det omtalte område af hjernen i stand til at bearbejde tal og mængder, eller hvordan denne evne udvikler sig over tid.

"Man ved heller ikke, hvad der bevirker, at evnen undertiden mangler. Men da der er en arvelig faktor i dyskalkuli, er der mulighed for, at forskningen på sigt kan finde frem til et eller flere gener, som har en betydning i forhold til dyskalkuli. På den anden side tyder forskningen på, at arvemassen alene ikke er afgørende for eksempel i tilfælde, hvor kun den ene af to enæggede tvillinger har dyskalkuli", fortæller SFI-forskerne i rapporten.

Forskerne foreslår en samlende definition

Et af de store problemer i arbejdet med talblindhed er, at der ikke findes en samlende definition. På baggrund af kortlægningen af den eksisterende forskning og viden foreslår SFI's forskere en definition, som kan danne fælles referencepunkt for arbejdet med talblindhed (se faktaboks).

Forskerne har også kortlagt de eksisterende test, indsatser og støtteformer for talblinde. På den måde giver rapporten et grundlag for et mere struktureret arbejde med at hjælpe mennesker, som kæmper med talblindhed.

Alle sanser skal integreres i støtteindsatsen

I litteraturen er der gennemgående konsensus om, at alle sanser skal integreres i støtteindsatsen for børn, der har regnevanskeligheder. Især bliver visuelle, fysiske og verbale aktiviteter fremhævet.

"I den forbindelse er det en gennemgående anbefaling i litteraturen, at matematik bliver integreret i børnenes lege og hverdagssituationer på en måde, så det giver mening for børnene. Børn kan allerede i førskolealderen lære strategier og særlige teknikker til at håndtere tal og dermed lære strategier til at leve med dyskalkuli. Flere eksperter fremhæver, at god og inkluderende matematikundervisning stimulerer og aktiverer flere sanser for eksempel ved brug af ord og billeder, fysisk aktivitet, hverdagssituationer og lege", hedder det i rapporten. 

Eksperter anbefaler først diagnosticering omkring 4. klassetrin

Der findes ikke grundige evalueringer af de forskellige støtteformer og materialer, så det er ikke muligt at vurdere, hvad der virker, og hvad der ikke virker i forhold til dyskalkulikere. Men SFI-forskerne har funder frem til en række konsensuspunkter i forhold til, hvornår det giver mening at igangsætte en indsats, og hvordan indsatsen kan formes:

• Tidlig indsats (forebyggende og observerende) kan igangsættes omkring to-års-alderen. En specifik dyskalkuli-indsats kan igangsættes efter diagnosticering. Eksperter anbefaler først diagnosticering omkring 4. klassetrin.

• Matematik integreres i barnets lege og hverdagsaktiviteter, hvor flere sanser bliver inddraget.

• Undervisningsformen omfatter alle tre niveauer: klasse-, gruppe- og individniveau.

• Barnet lærer at bruge hjælperedskaber, såsom lommeregnere, og kan selvtræne via digitale læringsmidler.

Eksperter vurderer, at mellem en og seks procent af befolkningen har dyskaluli i en eller anden grad. Estimatet varierer afhængigt af, hvordan dyskalkuli defineres.

Læs rapporten via linket til højre.


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ

Specialpædagogiknetværket er for alle, der interesserer sig for eller arbejder med undervisning af børn og voksne med særlige behov. I samarbejde med Tidsskriftet specialpædagogik

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
9.423 andre er allerede tilmeldt

Matematiknetværket er for alle, der underviser i eller interesserer sig for faget. I samarbejde med Danmarks matematiklærerforening.

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
7.670 andre er allerede tilmeldt