Talblindhed
0   470

Ta1b1inde e1ever b1iver overset

En til to elever i hver eneste klasse er talblinde. Men mange lærere kender ikke til handicappet. Center har undersøgt, hvad undervisere kan gøre for at hjælpe.

»Tag bøgerne frem og slå op på side ??«.

»Til næste gang læser I fra side ?? til ??«.

Artiklen fortsætter under banneret

»Husk at tage ?? kroner med til klassekassen senest den ??. juni«.

Det kan være svært at forstå selv ret enkle beskeder, hvis tallene ikke giver nogen mening. Og det gør de ikke for de fem procent af befolkningen, der er talblinde. For at være talblind er ikke bare at have problemer med andengradsligninger og problemregning. Svært talblinde kan simpelthen ikke læse de tal, der omgiver dem i hverdagen, og har derfor problemer med at læse busplaner og prisskilte.

Mange lærere ved ikke, hvordan de skal forholde sig til talblindhed.

»Jeg vil sige det sådan, at jeg ikke aner, om jeg er stødt på talblinde elever i mine 20 år som lærer, for jeg vidste ikke, at begrebet fandtes«, siger matematiklærer Annette Volfing Højager, Absalonskolen i Holbæk.

»Holdningen har nok været, at 'det er okay ikke at være så god til matematik'. Men jeg har oplevet børn, som ikke kunne lære klokken. Så har vi været gode til at finde på undskyldninger som 'Børn går jo heller ikke med ur i dag', men måske har der været en dybere årsag til det. Vi skal som lærere være opmærksomme, hvis børn ikke kan klokken, og vide, at det kan være tegn på større problemer«.

Lærere famler sig frem

»Det er vigtigt, at der kommer fokus på elever, der har svært ved matematik, for mange lærere aner ikke, hvordan de skal gribe det an. De famler sig frem. Hjælpen til elever med matematikvanskeligheder halter ti, måske 20 år efter hjælpen til dem med læsevanskeligheder«, siger matematikkonsulent Pernille Pind.

På Østfyns Center for Specialundervisning for Voksne (CSV Østfyn) har hun sammen med andre undersøgt de forskellige aspekter af talblindhed, blandt andet hvad undervisere kan gøre for at hjælpe.

Resultaterne tyder på, at mange lærere slet ikke kender til dia­gnosen talblindhed. Derfor ved de i sagens natur heller ikke, hvordan de skal hjælpe talblinde elever.

Ingen snuptagsløsninger

Pernille Pind understreger, at talblinde elever ikke kan »helbredes«, men at de kan lære strategier til at leve med deres handicap. Der er ingen snuptagsløsninger, men det er vigtigt, at lærerne tager problemet alvorligt, og forstår, at nogle elever ikke bare har brug for mere tid, træning eller specialundervisning, men for at lære særlige teknikker til at håndtere tallene.

Det kan for eksempel være at »tænke højt«, mens de regner, eller høre på andre i klassen gennemgå processen i regnestykket trin for trin. Det kan også være at forenkle tallene og for eksempel smide decimaler væk. Og måske kommer de alligevel aldrig til at beherske basale matematiske færdigheder.

»De lærere, jeg har talt med, gør, hvad de kan for de svage elever, men de er også pressede af faste målsætninger, som for eksempel at man skal kunne hovedregning på et vist klassetrin«.

»Der er nogle elever, der aldrig kommer til at regne i hovedet. De skal have lov til at bruge lommeregneren uden at blive flove«, siger hun.

??

Konference om talblindhed

CSV Østfyn har netop afsluttet et stort udviklingsprojekt om talblindhed. Resultaterne bliver fremlagt på en konference i Nyborg 3. juni, hvor blandt andre Pernille Pind vil være på programmet. Se mere på www.dyskalkuli.dk

Talblindhed

- Talblindhed eller dyskalkuli er en matematisk indlæringsvanskelighed, der rammer omkring fem procent af befolkningen.

- WHO anerkender talblindhed som et handicap på linje med ordblindhed.

- Årsagerne er ikke helt afklarede, men der er en arvelig faktor. Ofte har flere i familien indlæringsvanskeligheder.

- Findes i flere former og sværhedsgrader. Nogle kan for eksempel godt være gode til geometri, men samtidig have svært ved simple plus- og minusregnestykker.

- Talblindhed er ikke den eneste mulige årsag til svære matematikvanskeligheder. Forskeren Bjørn Adler taler for eksempel om pseudo-dyskalkuli, hvor eleven har en følelsesmæssig blokering over for faget matematik. Sådanne elever skal hjælpes med andre metoder end »ægte« talblinde.

- Symptomerne på »ægte« talblindhed kan, ud over matematikvanskeligheder, være, at eleven har svært ved at læse et tal, selv om han kender de enkelte cifre, dårlig retningssans og tidsfornemmelse og svært ved at kende forskel på højre og venstre.


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ

Specialpædagogiknetværket er for alle, der interesserer sig for eller arbejder med undervisning af børn og voksne med særlige behov. I samarbejde med Tidsskriftet specialpædagogik

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
9.284 andre er allerede tilmeldt

Matematiknetværket er for alle, der underviser i eller interesserer sig for faget. I samarbejde med Danmarks matematiklærerforening.

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
7.525 andre er allerede tilmeldt