Horsens har for få kvadratmeter på skoleområdet. Elevtallet stiger og der er behov for om- og tilbygning
Horsens skal bygge ud – og spare
Lockoutpengene bliver brugt på folkeskoleområdet, og der skal investeres i de fysiske rammer, fordi der er stigende elevtal, viser budgetforliget. Der mangler kraftigt kvadratmeter – også til lærerarbejdspladser. Men kredsformanden frygter de generelle besparelser, der kan få et godt fungerende skoleområde til at falde kraftigt.
Bemærk
Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.
Budgetforliget rummer både positive og negative nyheder, mener kredsformand Claus Andersen fra Horsens Lærerforening. De 20 millioner kroner, som kommunen sparede under lærerlockouten, bliver brugt på folkeskoleområdet til implementering af folkeskolereformen. Pengene skal gå til efteruddannelse og lærerarbejdspladser.
"Vi mangler bare kvadratmeter i Horsens - og det er jo den dyreste del. Politikerne er opmærksomme på arbejdspladser til lærerne og møbler. På nogle skoler vil det være let at etablere arbejdspladser, mens andre skoler har stor pladsmangel", siger Claus Andersen.
"Et flertal af politikerne mener, at der skal sættes ind med hensyn til at etablere arbejdspladser, hvis lærerne skal være på skolen i hele deres arbejdstid. Men netop hvor meget af arbejdstiden, lærerne skal være på skolen, er de ikke afklaret på. Der bliver ikke lavet arbejdstidsaftaler. Hvis vi kan komme igennem med nogle overordnede rammer og principper, så er det nok sådan, det kommer til at se ud".
Nødvendigt med om- og tilbygning I budgetforliget står, at der frem til 2022 vil ske en elevstigning på omkring 700 elever i kommunen, og at de ikke kan rummes i de eksisterende fysiske rammer. Det vil kræve om- og tilbygning. Det stigende antal elever er skævt fordelt over skoledistrikterne. Kredsformanden gætter på, at der vil ske noget med skolestrukturen, men det er ikke afklaret endnu.
I alt er der i budgetforliget afsat 270 millioner kroner frem til 2022 til de fysiske rammer.
Desuden er der afsat 5 millioner kroner til en socialpædagogisk indsats overfor udsatte børn.
"Det er et godt initiativ, men det koster jo også at få folkeskolereformen skudt i gang. Det får Horsens Kommune omkring 6 millioner kroner til i forhøjet bloktilskud, så de bliver nærmest brugt på den indsats", siger kredsformanden.
"Horsens er ikke et udsultet skolevæsen - vi har allerede 30 timer i indskolingen med lærere i alle timerne og en ekstra ugentlig undervisningstime i 4. og 5. klasse, men der er også en effektiviseringspulje på 6 millioner kroner årligt og en generel besparelse på 1 procent om året de næste fire år. Den ene procent svarer til 7 millioner kroner på folkeskoleområdet. Det er 13 millioner kroner bare i år. Det hedder en effektiviseringspulje, men det er en besparelse. Og det er mange penge", understreger Claus Andersen.
Han frygter, at det gode skoleområde vil falde voldsomt de kommende år på grund af de mange besparelser.
Lærerkredsen er involveret i noget af arbejdet sammen med forvaltningen og har spurgt, om medarbejderne ikke kan komme med i de projektgrupper, der skal arbejde med folkeskolereformen. Kommunen har ikke svaret endnu, men kredsformanden håber, at lærerne bliver involveret i arbejdet.
