Ny nordisk skole
1   674

Debat: Hvor er Ny nordisk skole i reformen?

Salen var proppet og spørgelysten var stor, da politikere og skolefolk var samlet til debat om Ny nordisk skole. Nogle mener projektet er dødt, andre har aldrig forstået, hvad det gik ud på. Den største klapsalve gik til lærernes formand, mens latteren lå hos ordstyrer Clement Kjersgaard.

"Hvor er Ny nordisk skole blevet af i skolereformen?", lød det fra en kvinde fra salen. Det udløste bifald.

Artiklen fortsætter under banneret

Clement Kjersgaard havde indledt debatten med at bede børne- og undervisningsminister Christine Antorini og lærenes formand Anders Bondo om at bekrive den gode nye nordiske skole, som den ser ud om 10 år. Og ministeren gentog nogle af værdierne fra projektet Ny nordisk skole. Men en del af tilhørerne havde svært ved at se, hvor værdierne og dannelsen er blevet af i den nye reform.

Christine Antorini svarede, at ideen fortsat er, at den fagprofessionelle lærer skal sikre eleverne god trivsel og høj faglighed.

"Det er de samme mål, der var i Ny nordisk skole, som nu går igen i reformen".

Samarbejde med finske elever

For at trække virkeligheden ind i debatten var skoleleder Klaus Andreasen fra Vestre Skole i Middelfart og to af skolens lærere, Vibeke Vedsted Andersen og Martin Pelle Madsen, indbudt til at fortælle om et projekt, de laver i samarbejde med en finsk skole.

"En gang om ugen skyper vi med den finske skole. Lærerne giver en kort introduktion og så arbejder eleverne to og to sammen med de finske elever om opgaverne på engelsk via Skype. På den måde opnår vi en autentisk situation, hvor eleverne føler, at de har nogle at aflevere til. De er meget motiverede", fortalte Klaus Andreasen.

De to lærere supplerede med, at det har været spændende at arbejde sammen med de finske lærere, fordi de på den ene side har et meget højt fagligt niveau, men på den anden side er meget specialiserede og derfor ikke særligt gode til tværfaglige projekter.

Både Anders Bondo og Christine Antorini roste projektet, som de mente kunne inspirere andre skoler. Anders Bondo understregede, at det netop er derfor, han er så ked af den negative debat, der har været om skolen det sidste halve år. "Det har lydt som om skolen bare er røv til bænk-undervisning, og nu skal vi til at lave noget spændende. Projekter som det her foregår jo på alle mulige skoler hele tiden. Det handler om at få den viden ud, så andre lærere kan lade sig inspirere", sagde han.

Ros til folkeskolen

Men salens tilhørere var nu ikke dem, der stod parat til at kritisere skolen. En ældre herre rejste sig og fortalte, at han gik i skole i 60'erne. "Dengang hvor skolen virkelig var god". Og han var så dygtig, at hans mor gemte alle hans stilehæfter.

"Jeg er gift med en skolelærer i dag, og en dag tog jeg mine gamle stilehæfter frem for at sammenligne. Og pludselig var jeg ikke så stolt mere. Folkeskolen er LANGT bedre end sit rygte", lød det fra højskolelærer Arne Garbøl.

Debattens højeste bifald kom dog til sidst til Anders Bondo.

En mand, der havde ventet længe og utålmodigt på sin tur stillede spørgsmålet. "Hvordan sikrer I, at den politik I gennemfører er baseret på viden og forskning?".

Anders Bondos svar kom tørt og prompte.

"I de ti år, jeg har været formand for Danmark Lærerforening, har der været tre skolereformer. Og de har alle tre været præget af, at faglighed, forskning og værdier er blevet ofret i studehandler og politiske markeringer undervejs".

 

 

 


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ