It
9   297

Enighed i uddannelsesverdenen: Elever skal lære at programmere i skolen

I andre lande er man langt med at lære skoleelever at udvikle computerspil og skabe software, mens fokus i Danmark fortsat er på brugen af it i undervisningen. Ifølge flere it-skolefolk og undervisere på de videregående uddannelser er det helt oplagt at få sat it-udvikling på skoleskemaet herhjemme.

Drengene på den særligt tilrettelagte ungdomsuddannelse STU på Produktionshøjskolen i Glostrup fik ikke meget ud af deres folkeskoletid, og derfor er det også på et folkeskoleniveau, de modtager engelskundervisning denne morgen. Men samtidig foregår der noget ganske andet, end der gjorde i folkeskolen. Anders, Martin og Mickey er begyndt på et forløb, der skal lære dem de grundlæggende principper bag udviklingen af it-programmer. På YouTube følger de engelske vejledninger, såkaldte tutorials, der guider deres indtastninger i et andet computervindue på samme skærm. Hvis koderne med tegn, ord og simple ligninger tastes korrekt, dukker der nye figurer op i det spillignende univers, det hele foregår i. Computercraft hedder programmet, der er en videreudvikling af det populære Minecraft.

Drengenes underviser, folkeskolelæreruddannede André Chercka er stor fortaler for, at man allerede i folkeskolen præsenterer eleverne for programmeringssprog.

Artiklen fortsætter under banneret

"Det er vigtigt at forstå, hvordan vores software virker i en verden, hvor software er overalt. Og så er den it-skabende kompetence en, der er brug for ude i erhvervslivet", siger André Chercka mens han lægger vægt på, at læreren ikke behøver være eksperten. Det er han heller ikke selv:  

"Man når langt med the 'grandmother method'. Det ser spændende ud, det du har lavet der. Vil du ikke fortælle, hvordan du gjorde det", eksemplificerer han og henviser til den indiskfødte professor Sugata Mitra, der for nogle år tilbage murede en computer ind i en væg i et indisk slumkvarter, hvorefter gadens børn på eksperimenterende vis lærte sig alt muligt. "Børn lærer, hvad de gerne vil" er et af Mistras mottos, som Chercka låner.

Samtidig er André Chercka klar over, at hans elever på produktionshøjskolen ikke er som folkeskoleelever generelt. Men måske kunne netop de utilpassede drenge i folkeskolen få en afgørende succesoplevelse, hvis it-udvikling blev en dimension i fagene.  

Udvikling i Estland og en robot i Slagelse

"Enhver elev i enhver skole skulle have muligheden for at lære at kode". Den holdning har indtil videre 689.432 amerikanere underskrevet på organisationen code.org's hjemmeside. En organisation, der opbakket af blandt andre skaberne af  Microsoft, Twitter og Dropbox, har som mål at integrere computerprogrammering i det amerikanske skolesystem. Men i Estland er de endnu længere fremme. Her modtager elever på en række projektskoler allerede undervisning i programmering og det er fra 1.klasse. Esternes mål er, at projektet, kaldet Den programmerende tiger (ProgeTiiger), udbredes til alle skoler i landet.

I et debatindlæg på folkeskolen.dk har Martin Exner, der er kandidat i It, Læring og Organisatorisk omstilling fra Aalborg Universitet, allerede anbefalet danskerne at følge det estiske eksempel. 

Martin Exner mener, at den danske folkeskole hægter sig af udviklingen ved ikke at fokusere på den it-skabende kompetence.

"Tilbage i 90'erne eksisterede i mit barndomskvarter P75, nu Lyngby Friskole, og P87, nu Søllerød Friskole. Skolerne havde logik, programmering og it-produktioner på skemaet men blev lukket igen, da fagene ikke svarede til formålsparagrafferne", fortæller han og fortsætter:  

"I dag, når man ser tilbage, ligner det jo mere to foregangsskoler, som blev ofret i den danske skolepolitiks bevægelse eller mangel på samme det årti", siger Exner.  

På Antvorskov Skole i Slagelse valgte man imidlertid i august sidste år at satse på det it-skabende, da man købte en såkaldt nao-robot til 100.000 kroner. Robotten, hvis slags der kun findes tre af i Danmark, programmeres til at bevæge og formulere sig gennem en almindelig bærbarcomputer. Foruden at være optaget af robotten i undervisningen, har fem piger fra 8.klasse også viet en stor del af deres fritid til at programmere robotten og på kort tid er de blevet eksperter på teknologien, fortæller leder af Antvorskov Skole Søren Ranthe. Også han er optaget af, hvad der sker i Estland i disse år.

"Jeg blev meget inspireret af et tema i Mandag Morgen, der handlede om udfordringerne ved at få integreret it i undervisningen i Danmark, mens resten af verden render fra os. I Estland spørger man, hvorfor være dem, der køber apps'ene frem for dem, der producerer dem", siger Søren Ranthe.

Derfor går han lige nu og overvejer at indføre programmering for 1.klasserne på Antvorskov Skole fra det kommende skoleår.

"Der findes faktisk programmer, hvor det er muligt at lære 1.klasser at lære at programmere. Vi er samtidig ved at rulle, hvad vi kalder et 'edu-tec-lab' ud. Det vil sige, at alle skolens lærere skal leve op til faghæfte 48 ved bl.a. at integrere robotten i deres undervisning. Teknologien skal ikke blive et mål i sig selv, men vi kan med teknologien nå nogle børn, som vi ellers ikke når", siger Søren Ranthe.

Et forspring på en stejl bakke

På de videregående uddannelser er man også meget optaget af, at folkeskoleelever stifter bekendtskab med programmering, om end af nogle lidt andre grunde. 

I Odense er underviser i matematik, teknologi og programmering på HTX Søren Præstegaard overrasket over, hvor relativt dårlige elevernes generelle it-kompetencer er, når de kommer fra folkeskolen. Eksempelvis er det at finde en fil på computeren en stor hurdle at komme over for mange, fortæller han.  

"Jeg tror, vi har overset, at nogle ting er nødvendige at lære. Når man har brugt computer altid, så er man rigtig god til at slå op på en hjemmeside eller skrive i et worddokument. Men når man så skal til at bruge computeren som et professionelt og udviklende værktøj, så er der ting at lære og dem har eleverne åbenbart aldrig lært", siger Søren Præstegaard.  

På Danmarks Tekniske Universitet (DTU) er lektor ved institut for Matematik og Computer Science Andreas Bærentzen heller ikke i tvivl om, at det ville være "yderst hensigtsmæssigt", som han siger, hvis man udvidede it-undervisningen i folkeskolen til at handle om andet end brugen af it.

"Det er ikke helt så svært at lære at programmere, som det er at lære et fremmedsprog, men næsten", siger Andreas Bærentzen.

At indføre programmering som fag eller dimension i visse fag i folkeskolen, handler for ham om at gøre læringskurven mindre stejl på de videregående uddannelser.

"Jeg tror det handler om at få nogle grundlæggende ting ind i elevernes begrebsverden, så de ikke siden hen skal bruge stor mental energi på at kravle henover en mur af forvirring over helt grundlæggende begreber", siger han.

Viden om regneark eller tekstbehandlingsprogrammer er ingen stor hjælp i sig selv. Ifølge Andreas Bærentzen er det en misforståelse at tro, at man lærer noget om at udvikle it-systemer, blot ved at bruge dem.

"At være god til at køre bil er jo heller ikke ensbetydende med, at man ville kunne bygge en bil", siger han.   

Få det ind i fremtidens læreplaner

Katrine Kavli er en af dem, der har taget en videregående uddannelse inden for it-udvikling, trods hun ikke blev opfostret med det i 90'ernes folkeskole. Fra Aalborg Universitet har hun en bachelor i medialogi, og fra IT-Universitetet har hun for nylig afsluttet sin kandidatuddannelse med speciale i computerspil.

"Jeg ved ikke, om programmering ville have grebet mig allerede i folkeskolen, men det havde været rart at have haft en slags basisforståelse. Hvis man lagde ud med noget meget simpelt. Semantikken i kodesprog er som sådan den samme på tværs af mange kodesprog, så når du kan et sprog, er det nemt at lære de andre", forklarer Katrine Kavli, der også tror, at en introduktion til it-skabelse i folkeskolen kunne trække nogle flere piger over på den tekniske del af de videregående uddannelser.

Hun bakkes op af Thomas Illum Hansen, der er leder af det nationale videncenter for læremidler og medlem af Christine Antorinis it-rådgivningsgruppe. Han mener også, at programmering i folkeskolen er en god idé.

"Men jeg mener, at det skal som del af en bredere it-faglighed, der omfatter computerens opbygning og informationsarkitektur, så eleverne bedre forstår principperne bag brugergrænsefladen", siger Thomas Illum

Denne it-faglighed, mener han, bør desuden tænkes sammen med de eksisterende fag.

"I et pilotprojekt på nogle skoler kunne man forsøge sig med bl.a. programmering i relation til matematik, dansk og samfundsfag eller i musik. Det ville være interessant at undersøge, hvor det passer ind", siger Thomas Illum, der for nylig har fået ansvaret for gennemførelsen af tre store it-projekter betalt af KL og Ministeriet for Børn og Undervisning. Hvis det viser sig, at det giver rigtig god mening som nyt fagområde i relation til de andre fag, så kunne det indskrives i læreplanerne.

It-vejledernes formand John Klesner er enig med Thomas Illum Hansen på det punkt. 

"Man skal ikke lære eleverne at programmere for programmeringens skyld, men fordi det er en måde et nå de faglige trinmål", siger han. Han er dog yderst positiv over for tanken om at lade it-skabelsen fylde mere i folkeskolen.   

"Programmering er at se sammenhænge i store systemer og eventuelt ændre dem. Det kan man træne eleverne til på andre måder end ved hardcore programmering, fx ved at komponere egen musik eller gennem Lego Mindstorm", siger John Klesner.  

Også han sidder med i it-rådgivningsgruppen, der giver input til børne- og undervisningsministeren om integrationen af it i folkeskolen. Ifølge både Illum og Klesner er it-skabelse et punkt at diskutere på næstkommende møde i rådgivningsgruppen. 


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ

It-netværket er for alle, der underviser i eller interesserer sig for it i folkeskolen. 

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
11.273 andre er allerede tilmeldt
SOMMERKONKURRENCE

Tilmeld dig et eller flere af nyhedsbrevene fra Folkeskolens faglige netværk og deltag i lodtrækningen om et ophold for to med ALT betalt. 

Vinderen trækkes d. 25. juni.

Sinatur -konkurrence .1png

Tilmeld dig her