Inklusions-review får betydning for det videre arbejde

Undersøgelsen om inklusion set i internationalt perspektiv fra Dansk Clearinghouse vil blive en del af det videre arbejde i det videnspanel, som ministeriet for Børn og Undervisning har nedsat med professor Susan Tetler som formand.

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Videnspanelet skal forsøge at skabe en kobling mellem praksis, professionshøjskoler og forskere på inklusionsområdet, og rapporten kommer med mange input til det arbejde. "Undersøgelsen vil komme til at betyde en del for vores arbejde. Vi vil udforme nogle projekter ud fra den viden, der er her. Jeg er ikke i tvivl om, at der er nogle vigtige pointer. For eksempel at tolærerordning fungerer bedst, når de to har et tæt samarbejde, og der er en god arbejdsfordeling i mellem dem", siger Susan Tetler. "Også at man skal være opmærksom på, at speciallæreren ikke kliner sig op af de elever, der har særlige behov. Både fordi det vil stigmatisere eleven, og så fratager det faglæreren en mulighed for undervisning af eleven, ligesom det fratager de andre elever for at være i kontakt med den inkluderede elev".

Rapport: Inklusion fungerer bedst i indskolingen

Hun fortæller, at tidligere tolærerordninger herhjemme mange steder har været lidt tilfældige, hvor der mere var tale om, at man tænkte, at to voksne var bedre end én, men hvor man ikke har tænkt så pædagogisk didaktisk på samarbejdet. "Vi skal se, hvordan vi kan bevare en støtteordning,  der er integreret i den almene undervisning. Der følger resurser i kølvandet med inklusionsreformen, så man vil kunne bruge nogle af resurserne til at blive klogere på netop tolærerordninger ved at lave nogle udviklingsprojekter på dette område", siger Susan Tetler.

Linjefag i specialpædagogik væk Det er videnspanelets opgave at pege på nogle områder indenfor inklusion, som skal prioriteres.

DLF: Rapport bekræfter vores inklusionspolitik

Undersøgelsen peger på, at det er vigtigt, at den ene af lærerne i en tolærerordning har en speciallæreruddannelse. "Der er lærere, der har arbejdet med specialpædagogik tidligere, og de seneste par år har nogle af de nye lærere taget linjefag i specialpædagogik, men problemet er, at dette linjefag ikke eksisterer i den nye læreruddannelse, der træder i kraft efter sommerferien", understreger Susan Tetler. "Så vil skal igen tænke på efteruddannelse af lærere, så de kan varetage funktionen i en tolærerordning".

Konkret udspil til februar Til februar vil der komme et mere konkret udspil fra Det Nationale Resursecenter for Inklusion og Specialundervisning. Videnspanelet peger på nogle konkrete temaer og nogle udviklingsprojekter.

Antorini: inklusion må aldrig blive et valg mellem faglighed og trivsel

"Vi vil se på, hvad der skal prioriteres her i 2013 og lægge nogle strategier. Bagefter vil vi så planlægge for 2014. Vi skal arbejde systematisk med inklusionen. Videnspanelet er nedsat for tre år, så vi skal også samle op på erfaringerne og evaluere. Tidligere har det været noget tilfældigt, hvad der er blevet sat i gang. Meget har været lokalt og har ikke spredt sig til andre kommuner. Tidligere har man ligesom skullet opfinde den dybe tallerken hvert sted. Men nu får vi en hjemmeside med opsamling af viden og udviklingsprojekter". Susan Tetler blev ikke overrasket over resultaterne i Clearinghouse-rapporten, men synes, at det var lidt af en øjenåbner at se, hvor vigtigt det er at være opmærksom på, hvordan eleverne kan støtte hinanden. Det hedder elevformidling i rapporten. "Eleverne støtte til hinanden giver en stor effekt både fagligt og socialt, viser undersøgelsen. Jeg tror, vi i højere grad skal være opmærksomme på, at klassekammeraterne har en stor betydning i inklusionen. Også her kunne det være interessant med danske udviklingsprojekter og en mere systematisk tilgang."

Nyt panel skal samle viden om inklusion

 Susan Tetler påpeger, at vi i Danmark har eksempler på inklusionsforløb hele vejen op i skoleforløbet. "Vi har et gammelt udviklingsprogram fra 90'erne. Et forløb over ti år med rapporter og evalueringer fra hvert år, så der er også noget at hente".

Praksis-videnspanel: Der er behov for at tale om inklusion på en ny måde

"Der kommer til at ske rigtig meget på inklusionområdet, men det kræver noget tid. Man skal passe på ikke at dømme det ude på forhånd. Nu er hele lovgivningen og inklusionsreformen lige sat i gang, og kommunerne har måske været lige lovligt hurtigt ude med nogle meldinger. Det her er en opgave, der kræver tid. Vi skal evaluere og alting skal have mulighed for at grundfæste sig", siger Susan Tetler.