"Den private udbyder kunne ikke sige til kommunen, at hun ikke kunne løse opgaven, for det ville være en falliterklæring", konstaterer Helle Jørgensen.

Konkurrence er ikke nødvendigvis til borgernes bedste

Private udbydere tilbyder at løse opgaver, som kommunikationscentrene traditionelt har taget sig af. Men de kan kun udføre den type opgave, de er specialister i, og det fører ikke altid til et tilfredsstillende resultat for borgeren, lyder kritikken.

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Logopæd Helle Jørgensen arbejder blandt andet med Parkinson-patienter på Kommunikationscentret i Region Hovedstaden. Hun giver dette eksempel med en kvinde, der er på plejehjem. Kvinden er så muskulært ramt på sin vejrtrækning på grund af Parkinson, at hendes stemme er blevet så svag, at man ikke kan høre, hvad hun siger. Kommunen havde bedt en privat udbyder om at afhjælpe funktionsnedsættelsen, men vedkommende var ikke i stand til at løfte opgaven.

"Den private udbyder kunne ikke hjælpe og sagde til kvinden, at hun måtte leve med sit handicap", fortæller Helle Jørgensen.

Speciallærere: Borgerne får et ringere tilbud

En privat udbyder har ikke en forstærker på lager

Logopæden kom ind i billedet, fordi kvindens mand bor i Ballerup og tilfældigvis hørte om kommunikationscentret, der har en afdeling i byen.

"Måske blev han opmærksom på os, fordi vi var begyndt at annoncere i Parkinson Nyt", siger Helle Jørgensen, der kunne afhjælpe kvindens problem med en stemmeforstærker.

"Sådan én har en privat udbyder ikke på lager, mens vi har flere forskellige hjælpemidler. Hvis det ikke havde rakt med en forstærker, kunne jeg have udstyret hende med en taleskrivemaskine til 35.000 kroner. Vi har også endnu dyrere løsninger", siger Helle Jørgensen.

Svært at samle voksne kursister nok til holdundervisning

Forstærkeren fik personalet på plejehjemmet til at stoppe op og sige til kvinden, at det var dejligt, at hun igen kunne fortælle vittigheder.

"Kvindens øjne strålede af liv. Den private udbyder har været ansat på et andet kommunikationscenter, så det er utroligt, at hun ikke henviste til enten os eller sin tidligere arbejdsgiver, så plejehjemsbeboeren kunne få et hjælpemiddel", siger Helle Jørgensen.

En falliterklæring for private at henvise til andre

Kvinden med Parkinson er ikke Helle Jørgensens eneste eksempel på, at en privat udbyder ikke har kunnet slå til med en optimal løsning.

"Jeg udredte en borger, som havde svært ved at spise og drikke på grund af synkevanskeligheder. Jeg har taget et kursus i, hvordan man afhjælper netop de problem, så i udredningen anbefalede jeg undervisning ud fra denne metode", fortæller Helle Jørgensen.

Alligevel valgte kommunen en privat udbyder. Men udbyderen kendte ikke den metode, som Helle Jørgensen havde anbefalet, og søgte derfor hjælp hos kommunikationscentret.

"Vi kunne selvfølgelig godt hjælpe, men så skulle udbyderen få kommunen til at betale for det, for sådan er systemet indrettet. Det blev hun vred over og kaldte os ukollegiale, men hun kunne selvfølgelig heller ikke sige til kommunen, at hun ikke kunne løse opgaven, for det ville være en falliterklæring", konstaterer Helle Jørgensen.

Konsekvensen var, at borgeren ikke fik det tilbud, Helle Jørgensen havde anbefalet.

"Det er et eksempel på, at kommunerne bruger udbydere, som ikke kan det, vi indstiller til", siger hun.

Lærere på specialinstitutioner oplever massiv tilbagegang

Private arbejder hjemmefra til en billigere pris

Af gode grunde ved Helle Jørgensen ikke, hvor mange opgaver kommunikationscentret går glip af, selv om private udbydere ikke formår at løse dem. Til gengæld har hun et bud på, hvorfor kommunerne bruger dem.

"Mange af de private udbydere var tidligere ansat på et kommunikationscenter, men er blevet afskediget på grund af nedskæringer. Nu kan de arbejde til en lavere timepris, fordi de bruger et lokale i deres bolig som praksis, så de skal hverken betale husleje eller finansiere en ledelse. Vi hører tit kommuner sige, at vi er dyre, men man kan aldrig læse ud af de privates tilbud, om de underviser i 45 eller 60 minutter ad gangen. Det gør det svært at sammenligne, for hos os er en lektion altid på 60 minutter", siger Helle Jørgensen og peger samtidig på, at udbydere, der arbejder på egen hånd, heller ikke har tværfaglig viden at trække på som på et kommunikationscenter.

Færre lærere skal rumme en større mængde specialistviden

Problemet er, at borgerne ikke ved, hvad de går glip af, når de får det billigste frem for det bedste tilbud.

"En billig løsning er nok til, at kommunerne kan sige, at de giver et tilbud", siger Helle Jørgensen.

Centret henviser heller ikke altid selv til bedre tilbud

Kommunikationscentrene er under pres for at tjene penge, så det kan også vende den anden vej, fortæller konsulent Pia Dorthe Rasmussen fra taleteamet på centret i Region Hovedstaden i den rundspørge, folkeskolen.dk har foretaget til tillidsrepræsentanter på specialinstitutioner. Pia Dorthe Rasmussen sidder i kredsstyrelsen i Gentofte Kommunelærerforening.

"Vi skal tjene penge ind, så selv om vi mener, at for eksempel Center for Hjerneskade i København bedre kan klare opgaven, så giver vi et bud på en løsning inden for vores eget regi. Vi konkurrerer med hinanden, selv om det ikke er til borgerens bedste", svarer Pia Dorthe Rasmussen.

Både takster og abonnment giver usikre arbejdsvilkår

 

Speciallærer: Hjemtagelse behøver ikke være lig med forringelser

Kritik: Strukturreformen evalueres i en lukket kreds

 

Powered by Labrador CMS