Tilskudsliste er ikke garanti for gode digitale læremidler
Selvom et digitalt læremiddel er berettiget til tilskud fra de statslige it-millioner, er det absolut ikke ensbetydende med, at læremidlet fungerer godt i lærernes undervisning, advarer formand for it-vejlederne John Klesner. Uni-C, som står bag tilskudslisten, giver ham ret.
Inden sommerferien blev der afsat 50 millioner statslige kroner til skolernes indkøb af digitale læremidler, og der er udsigt til flere penge næste år. Men det statslige tilskud er betinget af, at skoler og kommuner køber digitale læremidler, som står på Materialeplatformens liste over tilskudsberettigede læremidler.
Listen indeholder i øjeblikket omkring 280 digitale læremidler, som skoler og kommuner altså kan købe med tilskud fra de statslige it-millioner. Producenterne af de digitale læremidler registrerer selv deres produkter på Materialeplatformen, men Uni-C kontrollerer læremidlerne, inden de bliver godkendt til tilskud.
"Jeg er dybt betænkelig ved den
liste"
De digitale læremidler på listen er altså udsat for statslig
kontrol, og det kunne friste kommuner og skoler til at tro, at
læremidlerne på listen dermed er kvalitetssikret og anbefalet til
brug i undervisningen.
sådan er Tilskudskriterierne
I 2012 skal nedenstående tildelingskriterier alle være opfyldt for at opnå tilskud
- Det digitale læremiddel skal være online-baseret, interaktivt og være produceret til anvendelse i læringsøjemed i grundskolen
- Det digitale læremiddel skal være målrettet dansk, matematik, naturfaglige fag eller engelsk
- Det digitale læremiddel skal være registreret i UNI-C's online-katalog over digitale læremidler, Materialeplatformen
- Kommunen og skolerne skal bidrage til evalueringen af effekten af de digitale læremidler
For at være interaktivt skal det digitale læremiddel opfylde følgende:
- Brugeren skal være mulig input-kilde for læremidlet
- Brugerens input skal påvirke læremidlets udtryks- og indholdsside
Den interaktive dimension skal understøtte elevens aktive læreproces og tilegnelse af faglig viden og færdigheder.
'Online' er defineret ved, at læringsressourcen enten består af en URL (resursen kan afvikles via internettet) eller af en fil, man kan downloade og afvikle lokalt.
Men sådan hænger det ikke nødvendigvis sammen, advarer John Klesner, formand for IT-vejlederforeningen.
Artiklen fortsætter under banneret
"Jeg er dybt betænkelig ved den liste. Især i forhold til den rammebetingelse for tilskudsgrundlaget, som hedder 'interaktivitet'. Hovedparten af læremidlerne på listen er interaktive på den måde, at der er nogle spørgsmål med svarmuligheder. Selve læremidlet er egentlig ikke interaktivt, men man har smækket en quiz på for at kunne sætte kryds ved det felt, som hedder 'interaktivitet", siger han.
Liste er ikke en
blåstempling
Tilskudskriterierne er udvalgt på baggrund af, hvad ministeriet
mener, et godt digitalt læremiddel skal kunne, men der kan sagtens
være tilskudsberettigede digitale læremidler, som ikke er gode
læremidler, vurderer vicedirektør i Kunder og Digitalisering hos
Uni-C Jakob Harder.
Det kan for eksempel være, hvis didaktikken ikke er ordentligt gennemtænkt.
"Kriterierne kan sætte nogle rammer, men de fanger ikke alt i, hvad der definerer et godt læremiddel. Så det er ikke en blåstempling af læremidlet som sådan, at det er på listen. Det betyder bare, at på de parametre, vores kriterier dækker, der er læremidlet bedre end de læremidler, som ikke er blevet tilskudsberettiget", siger han.
Samtidig understreger Jakob Harder at der sagtens kan være digitale læremidler, som fungerer fantastisk i lærerens undervisning, uden at de af den grund bliver tilskudsberettiget.
"Der kan sagtens være et digitalt læremiddel, som didaktisk er helt fantastisk, men som ikke lever op til tilskudskriterierne", siger Jakob Harder og henviser samtidig til, at der også er gode digitale læremidler, som ikke kan komme på tilskudslisten, fordi de er gratis.
Økonomi over kvalitet
Skolernes interesse er meget fokuseret på de fire fagområder, der
er givet tilskud til. Mange skoler kan fristes til udelukkende at
kigge på listen over tilskudsberettigede produkter, når de søger
efter digitale læremidler, vurderer John Klesner.
Han frygter, det økonomiske aspekt i at vælge et digitalt læremiddel, som er tilskudsberettiget, kan overstige den faglige fokusering på, hvad eleverne har mest gavn af. Der kan være gode digitale læremidler, som bliver forbigået, fordi de af den ene eller den anden årsag ikke er tilskudsberettigede.
"Når forlagene sender kataloger ud til skolerne, så står det trykt med fede typer, hvis et digitalt læremiddel er tilskudsberettiget. Jeg har også set et forlag, som reklamerede med 'halv pris', fordi kommunerne selv kun skal betale halvdelen af udgifterne. Men det betyder jo ikke i realiteten, at læremidlet fås til halv pris. Det er bare en måde at spille på markedsmekanismerne."
Vejleder efterlyser ændring - Uni-C
afviser
John Klesner mener, listen kunne give et bedre billede af
læremidlernes indhold, hvis det tydeligt fremgik, hvordan produktet
var interaktivt.
"Er der mulighed for at modificere indholdet, kan man skabe dialog, eller er det bare spørgsmål og svar? Det er katastrofalt, at interaktiviteten ikke kan gradueres på den måde", siger han.
En sådan ændring er der dog ikke udsigt til, fortæller Jakob Harder fra Uni-C.
"Det har vi ikke planer om," siger han.
Uni-C forventer dog at ændre kriterierne i fremtiden, blandt andet på baggrund af ny viden fra en netop igangsat effektmåling af digitale læremidler.
MERE OM EMNET