Der er en stor kløft mellem det, gode digitale læremidler skal kunne, og det, de store udbyderes digitale læremidler rent faktisk kan.

Det mener forsker i digital læring og didaktik på Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU), Jeppe Bundsgaard. Han vurderer, at hovedparten af de digitale læremidler reelt set stadig er »traditionelle lærebøger tilsat strøm«. Ofte med et ringere resultat til følge, da indholdet skal passes ind i en digital skabelon.

Den kritik ser forlagsdirektør hos Alinea Ebbe Dam Nielsen sig dog helst fri for.

»Vi er indholdsleverandører, og det er der, vi har vores kompetencer. Så når vi tilrettelægger et læremiddel, tager vi udgangspunkt i indholdet og skaber derefter den digitale platform. Vi har ikke en digital platform, som vi tilpasser indholdet til«, siger han.

Forlag holder igen

Når Jeppe Bundsgaard påpeger et spænd mellem forlagenes produkter og det, som digitale læremidler optimalt skal kunne, kan der til gengæld være noget om snakken.

Ifølge Ebbe Dam Nielsen ville forlagene allerede nu kunne udvikle digitale læremidler med de egenskaber, forskerne på området efterlyser - men sådan et læremiddel er der i øjeblikket ikke interesse i branchen for at producere. Det ville nemlig være så godt som umuligt at få afsat til skolerne.

»Når vi præsenterer et nyt digitalt læremiddel, skal vi i løbet af ti minutter kunne give lærerne en forståelse af, hvad det kan. Hvis læremidlet er for indviklet at forklare, får vi det ikke solgt. Så simpelt er det. Derfor tager vi ét skridt ad gangen. Så kan det godt være, at det tager længere tid at nå derhen, hvor forskerne - og vi som forlag - gerne vil. Men vi sikrer, at vi får skolerne med«, siger han.

Digital udviklingschef hos Gyldendal Malte von Sehested er enig i den betragtning.

»Vi skal hele tiden være innovative. Men samtidig skal vi have en evolution og ikke en revolution. Vi skal sikre, at lærere og elever let kan gå til vores produkter. Så vi vil gerne gå små, men hurtige skridt«, siger han.

Lærere savner viden

Hvis man skal tro en ny undersøgelse foretaget af Scharling Research for Folkeskolen, har forlagene god grund til at holde igen med nyskabelserne. Kun 56 procent af de 460 adspurgte lærere i undersøgelsen svarer, at de føler sig godt rustet til at undervise med digitale læremidler. Lærerne savner især kurser og muligheder for sparring og erfaringsudveksling (se link til højre).

Jeppe Bundsgaard anerkender da også, at forlagene er nødt til at udvikle digitale læremidler, som de rent faktisk kan få afsat til skolerne. Men det må ikke blive en undskyldning for at være bagstræberisk, påpeger han.

»Forlagene er private virksomheder, og det er vi nødt til at tage alvorligt. De leverer det, kunderne gerne vil have. Men jeg synes ikke, forlagene er gode nok til at fortælle kunderne om det, de ikke vidste, de gerne ville have. Sat lidt på spidsen taler forlagene positivt om deres produkter mod bedre vidende. De ved godt, at det, de har udviklet, ikke er det optimale produkt«, siger han.

Øget konkurrence kan skade didaktikken

Den statslige pulje på 500 millioner kroner til at styrke it i skolen har medført en stigning i antallet af udbydere af digitale læremidler. Den skærpede konkurrence er dog ikke nødvendigvis god for kvaliteten, mener Jeppe Bundsgaard

»Traditionelt har der siddet opfindsomme lærere og udarbejdet lærebøger med hjælp fra forlagene. Problemet er, at det i dag går den anden vej. Mange af de nye udbydere er meget teknisk funderede, hvilket medfører didaktiske tilbageslag«, siger han.

Ebbe Dam Nielsen ser dog de nye spillere på markedet som et plus.

»Konkurrencen er med til at skærpe vores udvikling og kvaliteten i de digitale læremidler. I sidste ende er det de bedste digitale læremidler, som vinder«, vurderer han.

Alinea har en udgivelsesstrategi, som forlaget følger, og Ebbe Dam Nielsen afviser, at forlaget udvikler læremidler med udgangspunkt i, hvad andre i branchen producerer. Hos Gyldendal har Malte von Sehested dog svært ved at tro, at forlagene ikke skeler til deres konkurrenter.

»Selvfølgelig kigger vi på, hvad de andre kommer med. Og vi kan se, at andre udbydere gør det samme. Det synes jeg egentlig bare er sundt. Udfordringen er selvfølgelig at holde fokus på en høj faglig kvalitet og ikke bare følge med strømmen«, siger han.

Nye læremidler sætter eleverne i scene

På trods af sin kritik af en række af forlagenes satsninger ser Jeppe Bundsgaard alligevel tegn på, at udviklingen går i den rigtige retning. For eksempel satser forlag som Gyldendal og Systime på mere levende indhold i de digitale lærebøger.

»Det er stadig formidlingsorienterede læremidler, men de nye medier inddrager flere sanser og giver flere strenge at spille på, når eleverne skal stimuleres«, siger han.

Samtidig fremhæver han Alineas nye portal iLitt.dk

»Det er et forsøg på at vende undervisningen i en mere elev-aktiv retning. Systemet bygger på, at det er eleverne, som skal gøre tænkearbejdet, og ikke læremidlet eller læreren gennem formidling«, fortæller han.

Hos Alinea understreger Ebbe Dam Nielsen, at forlaget sagtens kunne have gjort iLitt.dk endnu mere avanceret, end det er i dag.

»Men som sagt er vi nødt til at tage ét skridt ad gangen. Det er fordelen ved digitale læremidler. Vi kan skrue lidt på nogle knapper om et par år, når lærerne har vænnet sig til det«, siger han.

Digitale læremidler er underskudsforretning

Ebbe Dam Nielsen sætter pris på den ros, iLitt.dk får, men samtidig er han træt af eksperternes kritik af forlagene.

»Vi arbejder dybt seriøst med digitale læremidler, og vi fortjener ikke, at man påstår noget andet om branchen. Vi investerer rigtig store summer, med stor risiko for at vi ikke får pengene hjem igen. Så det er altså ikke noget, vi gør med venstre hånd. Vi gør det virkelig velovervejet«, siger han.

Både Alinea og Gyldendal oplyser, at deres udvikling af digitale læremidler i øjeblikket er en underskudsforretning.

Forlagenes udviklingsudgifter runder tocifrede millionbeløb. Alligevel mener forsker Jeppe Bundsgaard, at de digitale læremidler på mange måder ligner dem, der blev udgivet for ti år siden.

»Den her diskussion er jo ikke ny. Var jeg blevet spurgt om det samme dengang, havde jeg sagt stort set det samme som nu. Det gør mig egentlig lidt nedslået, for vi har jo haft en forventning om, at det her ville blive bedre. Men det er en kompleks situation, og vi ser da også lyspunkter i udviklingen«.