"Elever, der ikke har lært at læse godt nok efter ni år i folkeskolen, hører ikke til i gymnasiet", siger formanden for Gymnasieskolernes Rektorforening efter tv-udsendelsen "Læsemagasinet 5" fra DK4 og folkeskolen.dk. Men den holdning er der langt fra enighed om.

"Det er vigtigt med læsekurser også i gymnasiet, de dygtige læsere får måske endda mest ud af det", siger vicerektor på gymnasium.

"De læseteknikker, vi lærte på kurset i 1.g, kunne vi ikke have lært i folkeskolen", siger gymnasieeleven.

Læsevejlederen fra folkeskolen, som også underviser i læsning på gymnasiet, mener, at der skal trænes læsning både i folkeskolen og på ungdomsuddannelserne.

Tørsvømning - og rigtig svømning

I tv-udsendelsen "Læsemagasinet5"-"Sammen om læsning i 9.klasse", fortæller Kathe Christensen og nogle hhx-elever begejstret om et læsekursus, hun har gennemført på handelsgymnasiet og det tekniske gymnasium på uddannelsescentret Selandia i Slagelse. Læsekurset begyndte nogle måneder inde i 1.g, hvor eleverne var blevet meget bevidste om, at de skal arbejde målrettet med at strukturere deres læsning, siger Kathe Christensen. Til daglig er hun lærer og læsevejleder på Nymarkskolen i Slagelse.

"I folkeskolen får eleverne tudet ørerne fulde om, at de skal planlægge deres tid og arbejde med deres studieteknik. Men det opleves let som en slags tørsvømning. Det er først, når de kommer i vandet for alvor, at de opdager, at der er brug for forskellige - ikke svømmeteknikker -, men læse-, notat- og studieteknikker", siger Kathe Christensen. Læs også artiklen "Trafikken på broen mellem folkeskolen og ungdomsuddannelserne skal gå begge veje" til højre.

Martin Dursun og Zabrina Petersen går i 1.g på Selandias tekniske gymnasium. De deltog i Kathe Christensens læsekursus og var meget glade for det. De mener ikke, at kurset kunne være foregået i folkeskolen.

"Når man sidder med en biologirapport på 50 sider her på htx, opdager man, at det er alvor", siger Martin Dursun. Og Zabrina Petersen fortæller, at det først var i gymnasiet, at hun for alvor kunne mærke fordelene ved bruge forskellige læseteknikker alt efter, hvad man skal med den tekst, man skal læse. "De læseteknikker, vi lærte på kurset, kunne vi ikke have lært i folkeskolen", siger hun.

Hører ikke til i gymnasiet

Men kurser i læsning hører ikke til på gymnasiet, mener Jens Boe Nielsen, som er rektor på Nørre Gymnasium i København og formand for Gymnasieskolernes Rektorforening.

"Elever, der ikke har lært at læse godt nok efter ni år i folkeskolen, hører ikke til i gymnasiet", siger Jens Boe Nielsen. "Hvis man vil studere, må man altså have lært at læse inden", siger han og tilføjer, at det er hans "generelle uddannelsespolitiske synspunkt".

"Men", fortsætter rektorernes formand, "de elever, vi optager, gør vi selvfølgelig alt for at gøre til gode studenter."

Gymnasielærere kan også blive bedre læsere

På htx- og hhx-gymnasiet i Slagelse er ledelse og lærere lige så begejstrede for læsekurset, som eleverne. Det forløb, der fortælles om i Læsemagasinet 5, var en forsøgsordning, men man fortsætter næste år, for det var en succes for alle parter, fortæller Tove Johnsen, som er vicerektor for uddannelsescentret Selandias handelsgymnasium og tekniske gymnasium.

"Det er ikke specialundervisning for læsesvage, men derimod et kursus, som også giver dygtige læsere nye angrebsteknikker. Det er meget værdifuldt", siger hun og fortæller, at gymnasielærerne opdagede, at de også kunne lære noget af læsevejlederen fra folkeskolen.

"Vi var nogle lærere, der deltog i kurset, og vi var måske lidt skeptiske. Vi har jo gået på universitet og er vant til store læsemængder og tekster med et kompliceret indhold. Men kurset var lidt af en øjenåbner for os. Jeg fik selv nogle nye, konkrete læseværktøjer, som jeg også bruger i dag", fortæller Tove Johnsen.  

Læsning gennem hele skolen - og i ungdomsuddannelserne

Læsevejleder Kathe Christensen understreger, at selv om man indfører læsekurser på ungdomsuddannelserne, skal der stadig arbejdes med læsestrategier og studieteknik i folkeskolen. "Hvis eleverne allerede kender teknikkerne fra folkeskolen, bliver de meget bedre og hurtigere til at få hold på dem, når de så at sige repeterer dem i gymnasiet",  siger hun.

I tre udsendelser i tv-serien Læsemagasinet viser elever og lærere på tre Slagelseskoler, at de arbejder med læsestrategier og notatteknikker gennem hele skoleforløbet, og kommunens læsekonsulenter har aftalt med ungdomsuddannelserne, at de fremover skal komme med eksempler på, hvilke opgavetyper eleverne møder.

"I 8., 9. og 10. klasse vil eleverne nu kunne afprøve det - med ægte tekster og ægte opgaver fra ungdomsuddannelserne", siger Ulla Rasmussen, som er læsekonsulent i Slagelse.

Tv om læsning: Træning i rolle- og hurtiglæsning virker

Tv om læsning: Samarbejde giver bedre læseresultater