Læsning
0   3210

Tv om læsning: Samarbejde giver bedre læseresultater

Lærere, der taler samme sprog og koordinerer læseindsatsen i alle fag, opnår bedre resultater. Og elever og lærere får det bedre, siger læsekonsulent Dorte Kamstrup og læsevejleder Lia Sandfeld. Se Læsemagasinet 4 "Læsning i fagene" om læsning i fagene på Eggeslevmagle Skole.

Læsemagasinet 4 - se det her (klik på de fire pile for fuld skærm)

"Konsulenter og vejledere skal ud af kontoret", siger Dorte Kamstrup, "og ind i klasserne", gør Lia Sandfeld sætningen færdig. Dorte Kamstrup er konsulent i Slagelse, hvor hun står for efteruddannelsen af kommunens lærere på læseområdet.

Sidste skoleår var alle faglærerne på mellemtrinnet på kursus om læsning i fagene. Det gør det meget nemmere at være fælles om at forbedre læseindsatsen ude på skolen, mener Dorte Kamstrup.

Lia Sandfeld er læsevejleder på Eggeslevmagle Skole, én af Slagelse Kommunens omkring 20 skoler, hvor man har fokus på strategier for læseforståelse i alle fag. Fra skoleårets begyndelse skal man på Eggeslevmagle Skole i hvert lærerteam fra 2. til 8. klasse blive enige om, hvordan man arbejder med læsning i fagene, og man skal aftale, hvem i teamet, der introducerer eleverne for de modeller og strukturer for undervisningen, man har aftalt.

Artiklen fortsætter under banneret

Læsning og skrivning i alle fag

I tv-udsendelsen, "Læsning i fagene" følger folkeskolen.dk et forløb hos lærer Matilde Jessen i 6.a.  Hendes klasseledelse er tydelig, og undervisningen har en klar struktur, som er inspireret af Cooperative Learning. Eleverne er med, og de véd, hvad de skal. Klassen har været på Dybbøl Banke og skal nu lære mere om 1864. Lærerteamet har aftalt at bruge en såkaldt 40-50-10-model, når klassen arbejder med en faglig tekst. Eleverne får altså ikke straks smidt en bog i hovedet. 40-50-10-modelen betyder, at de første cirka 40 procent af tiden bruges til at forberede læsningen. Lærer og elever skal blive klar over, hvad eleverne allerede véd - eller tror, at de véd - om tekstens indhold. Derefter følger 50 procent af tiden til arbejdet med selve teksten. Og til slut bruges 10 procent til efterbehandling: Hvad har vi lært? Hvordan kommer vi videre?

Faglærerne deler erfaringer

"De strukturer og teknikker, vi arbejder med i 6.klasse, kan bruges i alle fag", siger Mathilde Jessen og fremhæver, at faglærerne fortæller hinanden om de erfaringer, de gør sig med de undervisningsmodeller og -strukturer, de har aftalt.

"Det har været en stor omvæltning for en del faglærere pludselig at skulle indgå i et forpligtende samarbejde i klasseteamet om læsning i fagene", siger læsevejleder Lia Sandfeld. "En biologilærer, som måske synes, at hendes fag i forvejen er klemt med for få timer og alt for mange aflysninger, klapper ikke nødvendigvis af begejstring, når ledelsen fortæller, at hun nu også skal undervise i læsning".

"Men arbejdet med læsning i fagene, den fælles planlægning og evaluering, hvor vi bruger de samme begreber om praksis, betyder, at elevernes resultater bliver bedre. Mange flere elever kommer med på denne måde," forsikrer Dorte Kamstrup og Lia Sandfeld.

Man ændrer praksis sammen

Det afgørende er, at det er lærerne selv, der skaber resultaterne gennem samarbejdet, slår de fast. Den radikale ændring er, at man ikke kun taler sammen og går på kursus. Man ændrer praksis sammen.

Denne løbende professionelle dialog om praksis har sat gang i en egentlig aktionslæring, hvor Lia Sandfeld går med ud i klasserne og arbejder direkte sammen med lærerne.

"Når vi som lærere indgår i et forpligtende samarbejde, hvor vi gør rede for de metoder, vi har valgt, bliver vi 'tvunget' til at arbejde i samme retning med læseudfordringerne. Det har positive effekter for elevernes faglige udbytte af undervisningen," siger hun.

"I én klasse underviser jeg måske sammen med læreren. I en anden står jeg for undervisningen, fordi vi har talt om noget bestemt, jeg skal demonstrere i praksis. I et tredje tilfælde er jeg med som observatør. Men fælles for aktionslæringen er, at vi er sammen om at planlægge og evaluere forløbet," siger Lia Sandfeld.

Dorte Kamstrup supplerer: "Det er en vigtig pointe, at det er lærerens undervisning, og det er derfor også lærerens projekt at forbedre den. Det kan vi ikke komme udefra og fikse. Vi kunne ødelægge en god fysiklærers undervisning, hvis vi begyndte at kloge os på det fysikfaglige. Men vi har vores læsefaglighed og kan præsentere en buket af muligheder, som fysiklæreren så kan plukke i - til udvikling af fysikundervisningen. Og så kan man udvikle praksis sammen".

Det sker ikke på kontoret eller på lærerværelset, det sker ude i klasserne, understreger vejlederen og konsulenten.

Lavere sygefravær

"Vi ved ikke, om der er en klar årsag-virkning-sammenhæng", siger Lia Sandfeld. "Men det seneste år, hvor vi har prioriteret at komme ud i klasserne og for har alvor sat fokus på at hjælpe hinanden med at løse problemer og forbedre praksis, har vi set et fald i langtidssygefraværet. Vi satser i hvert fald på, at den støtte, det giver at arbejde så tæt sammen, også kan modvirke udbrændthed".


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ

Netværket for danskundervisning er for alle, der underviser i eller interesserer sig for faget. I samarbejde med Dansklærerforeningen.

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
2.945 andre er allerede tilmeldt