Lærerstuderende: Helt skævt at skære i praktikken

Praktikken i læreruddannelsen skal opkvalificeres med kompetencemål og karakter, hvis det står til regeringen. Men samtidig vil de skære ned fra 36 til 30 ects-point. Lærerstuderende Christel Palner Sonne og lærer Maud Margrethe Pedersen er ikke imponerede.

Publiceret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

"Man sidder i forvejen og føler afmagt, fordi man ikke føler sig rustet til at komme ud med den praktik, der er nu. Så det hjælper jo på ingen måde at skære i den", siger Christel Palner Sonne. Hun læser på 3. år af læreruddannelsen på Zahle og regeringens udspil skabte diskussion på hendes hold før weekenden.

Regeringen: Mindre praktik og opløsning af linjefagsstrukturen i læreruddannelsen

"Vi får en masse teori på seminariet, men koblingen til praksis er for svag. Når jeg kun har fire-fem uger en gang om året i en kunstig situation, er det svært at se, hvordan jeg skal være klar til at varetaget jobbet, når jeg kommer ud".

Hun får støtte fra Maud Margrethe Pedersen, som blev uddannet lærer i 1989 og nu underviser på en skole i Gribskov Kommune. Hun synes, det er fint, at man vil have højt fagligt niveau. Men hele praksisdelen halter.

"Når man står som nyuddannet, så handler problemerne ikke om det faglige, det handler om, hvordan man får det til at svinge i klassen. Hvis man er meget heldig, så har man en underviser, der selv har undervist i folkeskolen, for de kan give en noget af det, man har brug for. Men mindst halvtreds procent af de kompetencer, du skal bruge som lærer, får du først, når du står foran klassen".

Praktikvejlederne skal uddannes

Christel Palner Sonne kunne godt tænke sig, at man kunne være i praktik en dag om ugen gennem hele uddannelsen. Og så vil hun gerne have uddanede praktikvejledere.

"I mine praktikker har vejlederne haft god, praktisk viden, som jeg har haft stort udbytte af. Men de mangler fuldstændig føling med, hvad der foregår på seminariet. Hvis de var uddannet, tror jeg, der ville komme mere fokus på koblingen.

 

Politikerne tager hul på reform af læreruddannelsen

Maud Margrethe Pedersen har selv været vejleder for lærerstuderende i praktik.

"Jeg har ikke praktikvejlederuddannelsen, for der er ikke penge til efteruddannelse hos os. Men det kunne sikkert styrke vejledningen af de studerende. Det er dybt problematisk, at kommunerne ikke prioriterer penge til det. De kan sidde på Christiansborg og have en mening om tingene, men det kommer ikke til at ske i virkeligheden".

Karakteren giver ikke noget i sig selv

Hverken Christel Palner Sonne eller Maud Margrethe Pedersen har noget imod ideen om en karakter efter praktikken, men de har svært ved at se, at det skulle løfte kvaliteten.

"Det er positivt, at der kommer noget respons, fordi man i dag nogle gange ikke engang får en udtalelse. Men jeg ville hellere, at man tænkte på praktikken som en proces end som et lille fag, der skal afsluttes med en karakter", siger Christel Sonne.

"Karakterer kan måske være fint nok til at animere. Men det  interessante er, hvad de skal måles på - det pædagogiske, det faglige eller det, der er lærerens aller fornemste pligt: Relationen. De har jo allerede alt for lidt praktik - det var der allerede, da jeg blev lærer for 20 år siden. Man står og fægter i blinde, og det tager flere år, når man kommer ud, før man er rigtig lærer", siger Maud Pedersen.