Der er ikke brug for en reform af læreruddannelsen, mener de studerendes formand Tobias Holst.

Politikerne tager hul på reform af læreruddannelsen

Torsdag eftermiddag mødes partierne hos Morten Østergaard til første drøftelse af en reform af læreruddannelsen. De lærerstuderende håber, at de vil se på linjefagsmodellen, timetallet og praktikvejlederuddannelsen – og derudover lade uddannelsen få ro.

Publiceret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Uddannelsesminister Morten Østergaard har lovet, at en reform af læreruddannelsen vil være klar til sommer. I morgen klokken 14 har han indbudt partierne til første møde, hvor han vil præsentere et udspil til ændringer.

Formand for Lærerstuderendes Landskreds Tobias Holst har fire området, han håber, at politikerne vil få styr på.

"Jeg håber, at de vil reformere linjefagsmodellen, så fagene bliver sidestillet i stedet for i dag, hvor de studerende tvinges til at vælge efter store og små fag. Vi vil få langt bedre og mere kvalificerede lærere ud, i stedet for at bruge penge på at uddanne dem i fag, som de egentlig ikke har lyst til".

Timetallet skal hæves til 20 lektioner om ugen

Timetallet er også vigtigt for Tobias Holst. Lærerstuderende har gennemsnitligt 13 lektioner om ugen 21 uger om året.

"Det er overhovedet ikke nok til at uddanne kvalificerede lærere. Når vi skal ud og undervise i samspil med elever, er det helt forkert, at der ikke er den samme form for undervisning på uddannelsen. Flere lektioner ville også forhindre frafald, fordi det giver højere tilknytningsgrad".

Tobias Holst støtter sig op af følgegruppens evaluering af læreruddannelsen, som anbefaler en opprioritering af timetallet især i fællesfagene og de pædagogiske fag, men også linjefagene trænger til en opkvalificering, mener han.

Det tredje punkt han håber, at politikerne vil se på, er en opprioritering af praktiklærerne. Mange har ikke praktiklæreruddannelsen og er derfor ifølge Tobias Holst ikke i stand til at vejlede de studerende i praktikken, så praksis og teori bliver koblet. Det betyder, at mange er er bange for at komme ud og arbejde, fordi de ikke er klar til at varetage klasserumsledelse.

Giv uddannelsen ro

Hvis det stod til Tobias Holst skulle læreruddannelsen ikke reformeres nu.

"Man kunne snildt ændre de tre ting, jeg har nævnt og så give uddannelsen ro. Gennem de sidste mange år har man reformeret uddannelsen så ofte, at man overhovedet ikke har nået at se resultaterne af det, politikerne har sat i værk, før de har ændret det igen".

Og særligt håber han, at de vil ignorere den tidligere undervisningsministers forslag om at en generel adgangsbegrænsning.

"At sætte en kunstig adgangsbegrænsning på syv i gennemsnit er helt hul i hovedet. Man ville sortere rigtigt mange unge fra, som er kompetente i de fag de vil ud og undervise i, bare fordi de ikke er ligeså gode i andre fag. Det er simpelthen en misforståelse af, hvad der giver uddannelsen status".