Læsning
0   3191

Tv om læsning: Sammen om læsning og skrivning i fagene


Oplæser, genfortæller, ordmester og billedmester hedder det i 2. klasse. Eleverne véd, hvad de skal, hvordan og hvorfor.

Læsemagasinet 3 - se det her (klik på de fire pile for fuld skærm)

Forudsigelighed og uforudsigelighed på én gang. Det skal der til for at lære noget. Forudsigelighed som en genkendelig struktur og tryghed i undervisningen. Og uforudsigelighed som udfordringer og oplevelser - at skulle gøre noget. Denne dobbelthed er tydelig, når Ulla Kirkegaard Larsen og Rita Hjort arbejder med læsning og skrivning i 2.a og 2.b på Marievangsskolen i Slagelse, og den er tydelig, når Mathilde Jessen arbejder med læsning i fagene i 6.a på Eggeslevmagle Skole i Skælskør. Lærerne tager ansvar for både indhold og form, så eleverne oplever, at de er i trygge rammer. De sørger for, at alle hele tiden skal deltage aktivt, så de kan lægge nyt til det kendte. Det fremgår af to tv-udsendelser, som vises på dk4, og som derefter kan ses på folkeskolen.dk, hvor der også er artikler om baggrunden for arbejdet.

Makkerlæsning og læsemaskine

»Eleverne i vores to klasser har arbejdet med logbog siden 1. klasse. De elsker at skrive. Og forskningen bekræfter, at der er god sammenhæng mellem læse- og skrivetilegnelsen«, siger Ulla Kirkegaard.

Rita Hjort er enig: »Når vi giver dem udfordringer i den rette størrelse, og der ikke kun er ét muligt svar, kan alle være med og opleve, at de bliver dygtigere«.

Artiklen fortsætter under banneret

Den dag Folkeskolen er på besøg med tv-holdet, har eleverne brugt den første halve time i »læsebåndet«, hvor alle har læst noget, de selv har valgt.

Tilbage i klasserne præsenterer Ulla Kirkegaard 2.a for resten af dagens program. Det sker både mundtligt og på den elektroniske tavle. Først »makkerlæsning«, så »læsemaskinen«. Derefter skal eleverne i grupper løse opgaver i den læste tekst: 1: Find ord, der fortæller om noget, man kan gøre, 2: Find ord om noget, man kan være, 3: Find navneord og 4: Find ord med g. Dagens sidste punkt: Vi skriver om venskab.

»Skal det være virkeligt eller ikke virkeligt, det vi skriver?« er der én, der godt vil vide. Ulla Kirkegaard svarer og siger så: »Værsgo at gå i gang«, og straks summer klassen af stemmer, hvor man parvis læser op og lytter.

»Makkerlæsning giver læsetid til den enkelte, hvor eleverne hjælper hinanden, og jeg går rundt og lytter. Aktiviteten kan nemt differentieres«, siger hun.

Efter ti minutters læsesummen afbrydes makkerlæsningen, og uden lang forklaring fortæller Ulla Kirkegaard, at nu skal læsemaskinen i gang.

»Er I klar?« spørger hun. »Vi begynder her og kører den vej rundt«. Beskeden er opfattet. Alle sidder med næsen i bogen. Venter. Stilheden brydes, da Ulla Kirkegaard tre gange hurtigt drejer dørens låsevrider. Det giver en herlig mekanisk lyd, som starter maskinen: én ad gangen læser eleverne en enkelt linje, hvorefter sidemanden tager over. Hele klassen rundt flere gange.

»De øver koncentration, sikkerhed og hastighed. Det giver en rar fornemmelse af at være en vigtig del af fællesskabet. Og over tid kan både tempo og tekstens længde øges, det virker motiverende«, siger Ulla Kirkegaard Larsen.

Indhold, oplevelse og samtale

Inde ved siden af er 2.b og Rita Hjort i gang med Katrine Marie Guldagers »Frøken Ignora eksploderer«. Efter en fælles snak om bogens for- og bagside går eleverne i gang i grupper. Skilte med kendte roller hentes ned fra væggen: »oplæser«, »genfortæller«, »ordmester« og »billedmester«. Ingen instruks er nødvendig, alle kender strukturen. Når gruppen har været gennem alle opgaver, skubbes skiltene rundt, så alle får en ny rolle.

Bagefter er der en klassesamtale.

»Også dér kender de forløbet, for vi har brugt Aidan Chambers' spørgsmål gennem længere tid til at strukturere samtalen«, fortæller Rita Hjort og peger på et stort blåt skilt ved siden af tavlen: 1. Hvad kunne du godt lide ved teksten? 2. Hvad kunne du ikke lide? 3. Hvad undrede dig? 4. Hvilke andre bøger, film eller andet kom du til at tænke på?

Læsning og skrivning i alle fag - i 6.klasse

Dagen efter er tv-holdet på Eggeslevmagle Skole.

»De strukturer og teknikker, vi arbejder med, kan bruges i alle fag«, fortæller Mathilde Jessen. På flipoveren har hun netop præsenteret 6. klasse for dagens program. Klassen har været på Dybbøl Banke og skal nu dykke ned i historien og lære mere om 1864. Og øve arbejdsformer, som kan anvendes i alle fag.

Der skal læses og skrives. Men det kaster man sig ikke blot over.

»Vi står i to rundkredse«, fortæller en af eleverne, Anne Kanstrup. »Indercirklen vender ansigterne ud mod ydercirklen. Så stiller Mathilde et spørgsmål, som dem i indercirklen skal fortælle ydercirklen om. Når vi har svaret, rykker vi en plads og får et nyt spørgsmål, derefter er det så ydercirklen, der fortæller, og indercirklen, der lytter«.

»Hvis vi sidder ved bordene, er det kun én ad gangen, der svarer«, fortsætter Rasmus Rasmussen. »I dobbeltcirklen taler og lytter alle. Det lærer vi mere af«.

Skolens lærere arbejder efter en 40-50-10-model.

»Cirka 40 procent af tiden bruges til at forberede læsningen. Der skal skabes forforståelse om det emne, teksten handler om«, fortæller læsevejleder Lia Sandfeld. »Derefter følger 50 procent af tiden til arbejdet med selve teksten. Og til slut bruges ti procent til efterbehandling: Hvad har vi lært?«

Og formuleringen »arbejdet med teksten« skal forstås bogstaveligt. Eleverne i 6. klasse kender de faste roller: Oplæseren læser op. Referenten giver et mundtligt referat. Overskriftsmesteren finder en god overskrift. Mens sammenhængsmesteren forklarer, hvordan det læste hænger sammen med det forudgående, og prøver at forudsige, hvad der følger efter.

I 6. klasse følger nu en rapportering fra grupperne til en fælles mindmap på den elektroniske tavle.

»Jeg klikker den ind på intra, så I har den alle sammen«, afslutter Mathilde Jessen og sætter dem i gang med at lave dobbeltkolonnenotater. De véd, hvad de skal. Hvordan og hvorfor.

Fem gode råd:

Fra Ulla Kirkegaard og Rita Hjort

1Vær tydelig i din klasseledelse, så eleverne ved, hvad de skal, hvordan og hvorfor.

2Signaler tryghed og nærvær, så der bliver lyttet til hinanden. Både mellem elever og lærere og mellem eleverne.

3Sørg for både genkendelighed og variation.



4Inddrag forældre for eksempel gennem aftaler/planer på skoleintra og ved at holde læsekursus for dem.

5 Indgå aftaler om, at alle elever læser et kvarter om dagen hjemme.

Fem gode råd:

Fra Mathilde Jessen og Lia Sandfeld

1 At blive en kompetent læser er et langt sejt træk, der kræver et målrettet fokus.


2 Læsning er ikke kun en sag for dansklæreren, det er en sag for klasseteamet. 


3 Ved al tekstarbejde skal du forberede dig på, hvordan du vil arbejde før, under og efter læsningen.

4 Gør det implicitte eksplicit - tænk højt ved tavlen, og vis i praksis eleverne, hvordan man skal arbejde med teksterne.

5 Vælg aktiviteter, så I bruger alle fire tilgange til forståelse af det læste: 1: Hukommelsesstrategi for at repetere og huske, 2: Organisationsstrategier til at give overblik over indholdet, 3: Elaboreringsstrategier, så det nye bliver en del af det kendte, 4: Overvågningsstrategier, så læserens forståelse evalueres.

»Læsemagasinet« på dk4 og folkeskolen.dk

Tv-udsendelserne »Læsemagasinet« kan ses på dk4, videnomlaesning.dk og folkeskolen.dk. De produceres af dk4, Nationalt Videncenter for Læsning og fagbladet Folkeskolen.

• Tv-udsendelsen »Sikre, hurtige og glade læsere« vises første gang på dk4 søndag den 8. april klokken 11 og igen onsdag den 11. april klokken 21. Vi følger en dag hos lærerne Ulla Kirkegaard og Rita Hjort, som arbejder med læsetræning, indholdslæsning og skrivning i 2. klasse. Vi taler med en læsevejleder, og skolens indsats vurderes af en far, der har børn på skolen.

• »Læsning i fagene« vises første gang på dk4 onsdag den 18. april klokken 18.30 og igen lørdag den 21. april klokken 17.30. Vi følger Mathilde Jessens arbejde i 6. klasse med en læse- og skrivemodel, som lærerne på skolen bruger i alle »læsefag«. Vi taler med elever, læsevejleder, skoleleder og en læsekonsulent. Og skolens indsats vurderes af en mor, der har børn på skolen.


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ

Netværket for danskundervisning er for alle, der underviser i eller interesserer sig for faget. I samarbejde med Dansklærerforeningen.

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
17.531 andre er allerede tilmeldt