Inklusion skal være pædagogisk og ikke økonomisk funderet, det er ikke en spareøvelse, lover Christine Antorini

Flere indrømmelser til lærerne i nyt forslag til inklusionslov

Folkeskoleforligskredsen har imødekommet høringssvar fra blandt andre, DLF, dermed bliver de udsatte børns rettigheder i højere grad sikret i den nye inklusionslov. Ministeren og Bondo er tilfredse med det nye resultat.

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Det er umiddelbart ikke meget, der rent sprogligt ændres i udkastet til lovgivningen om inklusion, der har været i høring og nu er blevet ændret af forligskredsen bag folkeskoleforligt. Alligevel sikrer en række nye formuleringer i højere grad udsatte børns rettigheder, når der skal inkluderes.

En kerneformulering findes i § 3 a. Den er ændret fra:

"Til børn, der har brug for støtte, som ikke alene kan understøttes ved brug af undervisningsdifferentiering og holddannelse, tilbydes der supplerende undervisning eller anden faglig støtte..."

Til:

"...og holddannelse, skal tilbydes...".

Det er altså blevet en klar rettighed, at der skal tilbydes supplerende undervisning for de elever, der ikke kan rummes i skolens almindelige rammer.

"Udgangspunktet lød det som om, det var et tilbud, og det er det ikke. De udsatte børn skal tilbydes det, de har behov for. Det her handler om, at vi vil bruge de mange millioner, der bruges på specialområdet, så de kommer eleverne mest muligt til gode", siger Christine Antorini til folkeskolen.dk

Udover kravet om støtte, er det blevet indskærpet, at særlige tilbud til eleverne ikke er midlertidige. DLF og andre interesseorganisationer som Danske Handicaporganisationer, Skole og Forældre samt Ordblinde/ Dyslektikerforeningen har i alt fået fem ændringer i lovforslaget godkendt af forligskredsen bag folkeskoleforliget. Forligskredsen består af alle partier i folketinget på nær Liberal Alliance og Enhedslisten.

"Inklusion skal være pædagogisk og ikke økonomisk funderet, det er ikke en spareøvelse. Vi synes, det er utroligt vigtigt, at det her ikke bliver en spareøvelse. Det er ikke bare DLF men også forældre- og handicaporganisationer, vi har lyttet til", siger Christine Antorini.

Danmarks Lærerforenings formand, Anders Bondo Christensen, er tilfreds med indrømmelserne.

"For det første synes jeg, vi har fået et meget bedre resultat. For det andet er vi glade for, at høringsfasen bliver taget alvorligt. Vi har tidligere tit oplevet, at et lovforslag var handlet af i forligskredsen, før det blev fremlagt", siger Anders Bondo Christensen.

I det hele taget er forløbet omkring inklusionslovgivningen ny i forhold til, hvad der var blevet normen under den tidligere regering.

"Jeg har sagt, at jeg synes partnerskab var et fortærsket ord, men det her er for mig et eksempel på det vi har savnet - et reelt partnerskab", siger Anders Bondo Christensen.

DLF: Manglende forebyggelse kan skade inklusion

Udgangspunktet for lovforslaget er, at der hvert år bliver der brugt cirka 13 milliarder kroner på specialundervisning i Danmark. Det svarer til cirka 30 procent af folkeskolens samlede budget. De penge skal bruges bedre - til gavn for både elever med særlige behov og for hele folkeskolen. For at frigøre resurser skal flere elever flyttes fra special- til normalundervisning. Det er denne inklusionsdagsorden, lovforslaget skal understøtte.

Se forligsteksten og opsamlingen på høringen til højre for artiklen.

Denne artikel er skrevet torsdag aften, da forliget blev offentliggjort, men kunne på grund af tekniske problemer ikke publiceres før sent fredag, red.