DLF: Manglende forebyggelse kan skade inklusion

Børne- og undervisningsminister Christine Antorini vil med et nyt lovforslag ændre specialundervisningsbegrebet. Målet er at skabe mere inklusion. Forslaget kan dog få modsat effekt, hvis ikke forebyggelsesindsatsen styrkes, advarer DLF.

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Et af hovedpunkterne i Christine Antorinis lovforslag er, at begrebet specialundervisning kun skal omfatte undervisning i specialklasser, specialskoler, samt når en elev i en almindelige folkeskole får specialundervisning i minimum 12 lektioner om ugen. Samtidig giver formuleringen i forslaget ikke skolerne pligt til at tilbyde supplerende undervisning eller anden faglig støtte til de elever - i øjeblikket godt 49.000 - der hidtil har fået specialundervisning i mindre end 12 lektioner om ugen. Danmarks Lærerforening opfordrer  til, at loven skal sikre, at skolerne har pligt til at yde den nødvendige støtte til de pågældende elever. "Man kan risikere, at elevernes behov drukner i den kommunaløkonomiske dagsorden," siger Dorte Lange, næstformand i Danmarks Lærerforening. Økonomi må ikke være en faktor Desuden foreslår ministeren i lovforslaget, at det fremover skal være skolelederne, der beslutter, om et barn har behov for supplerende undervisning eller anden faglig støtte, og at skolelederne ikke behøver at inddrage PPR i vurderingsprocessen. Det kan dog stille skolelederne i en situation, hvor de skal vælge mellem økonomiske hensyn og elevernes behov, påpeger Dorte Lange. "Både skoleledere og lærere har behov for sparringen med PPR, så de kan lave de helt rigtige tilbud til eleverne. Samtidig kan man igen frygte, at økonomien får indflydelse på beslutningen om, hvilke tilbud, eleverne skal have, eller at eleverne bare får de tilbud, skolen nu engang råder over," siger hun. Danmarks Lærerforening vil i et høringssvar til Christine Antorini opfordre til, at hun med lovforslaget sikrer, at økonomi ikke må ligge til grund for afgørelser om elevers behov for støtte. Inklusion kræver øget indsats Omkring 84.000 elever - godt 14 procent af alle elever i folkeskolen - modtog specialundervisning i skoleåret 2008/2009. Tallene har medført, at næsten en tredjedel af udgifterne til folkeskolen går til specialundervisning, og både den siddende og den forhenværende regering har talt for, at flere elever skal inkluderes i den almindelige undervisning. Ifølge Danmarks Lærerforening kan de nye toner på lovgivningsfronten dog ende med at give det modsatte resultat, hvis ikke der skrues op for forebyggelsesindsatsen. Derfor opfordrer Dorte Lange til at styrke almenindsatsen i klasserne, så færre elever ekskluderes. "Inklusion handler ikke bare om, at vi skal kunne være sammen i samme rum. Det vigtige er, at alle børn bliver undervist på en måde, så de kan lære noget. Elevernes specielle behov skal tilgodeses i undervisningen. Derfor skal der være lærere, som er uddannet til at tage hånd om lige præcis disse børns behov," siger Dorte Lange.

Læs mere

Læs Børne- og Undervisningsministeriets rapport'Specialundervisning i folkeskolen - veje til en bedre organiseringog styring'

Udkast til lovforslag: Tilpasning af klagereglernetil en mere inkluderende folkeskole

Udkast til lovforslag: Inklusion af elever med særlige behov i denalmindelige undervisning