Pædagogik
0   303

Old - Pollution

Kun få emner er så fast tilbagevendende i pædagogisk drøftelse af elevernes sundhed som faren for, at 
børnene (især drengene) skulle inspirere hinanden til den syndige og usunde vane at masturbere.

Pubertetens kropsforandringer og fremmede fornemmelser har været en fælles erfaring for de ældste elever i hele folkeskolens levetid. Hvordan skolen har opfattet og informeret om disse forandringer, har derimod ændret sig markant. Undervisning i den såkaldte forplantningslære fandtes kun i de allerfærreste skoler i 1900-tallets begyndelse, hvor emnet for alvor kom til diskussion på lærermøder og i pædagogiske tidsskrifter, men opmærksomheden på pubertetens problemer blandt skolefolk har alle dage været stor. Det gjaldt i 1800-tallet især den såkaldte selvbesmittelse - onanien.

Kun få emner er så fast tilbagevendende i pædagogisk drøftelse af elevernes sundhed som faren for, at børnene (især drengene) skulle inspirere hinanden til den syndige og usunde vane at masturbere. Skolen blev anset som et arnested for den slags usædelige vaner, og man mente, at skolen havde et ansvar for at opdrage børnene, når så mange dårlige hjem tilsyneladende ikke magtede det. Både i biskop Brammers »Lærebog i Didaktik og Pædagogik« og i lægen Emil Hornemanns banebrydende skrift om skolehygiejne fra 1860 blev emnet behandlet i detaljer. Hornemann anbefalede toiletbygninger, der var lette at overvåge - for eksempel med åbent tag, så lærerne kunne se ned i båsene fra skolebygningens vinduer, og skoleborde skulle være åbne fortil, så der ikke foregik ting i det skjulte under dem.

Artiklen fortsætter under banneret

Langt op i 1900-tallet var anbefalingerne i hygiejnisk og pædagogisk litteratur, at børn ikke måtte ligge og putte sig i for varme senge, at deres tøj ikke strammede de forkerte steder, at de ikke fik serveret pirrende fødevarer, og at hyppige kolde afvaskninger og sunde gymnastiske øvelser og sløjdarbejde kunne aflede deres opmærksomhed.

De lærere, der h

Biskop Brammers »Lærebog i Didaktik og Pædagogik«, 1861

Som den mest benyttede og indflydelsesrige grundbog på seminarierne fik biskop Brammers »Lærebog i Didaktik og Pædagogik« stor betydning for 1800-tallets folkeskole. I de krøllede bogstaver i udgaven fra 1861 (billedet viser forsiden fra førsteudgaven i 1838) findes følgende ord på side 469: »forsaavidt [utugt] directe henhører under Skoletugten, maa man tænke paa den afskyelige Last, som man har kaldt Onanie. Den opdages ved Følgende Kjendetegn: Paafaldende Sygelighed, et forstemt Sindelag, Hang til Ensomhed, Dorskhed og Ligegyldighed, især hos Børn, som havde været livlige, et Blik, som enten er usikkert og sky, eller stivt stirrende med glasagtig Udtryk«.

avde erfaring med at undervise i forplantningslære i 1900-tallets begyndelse, understregede, at man burde møde børnene med fortrolighed og tillid, og at det vigtigste var, at de ikke oplevede deres krops forandringer som skræmmende. Især drengenes natlige sædafgang og pigernes menstruation var ting, som børnene skulle forberedes på for at undgå frygt for sygdom og abnormitet. Drengene skulle have at vide, at de såkaldte natlige pollutioner var normale - men at de frem for alt ikke selv måtte fremkalde dem.

Bog om puberteten fra 2009: Louise Spilsbury: »Det er MIG det handler om«, opslaget om Drengesnak

Tidligere tiders frygt for sindssygdom og svækkelse ved »misbrug af kønsorganerne« gennem onani findes ikke i moderne skolebøger. I »Det er MIG det handler om« fra 2009 beskrives for eksempel både våde drømme og onani som helt naturligt og ufarligt, som noget den enkelte selv må bestemme, om man har lyst til. Kroppen er her individets egen sag modsat 1800-tallets frygt for svækkelse af den generelle folkesundhed gennem skoledrengenes selvbesmittelse. Også for pigernes vedkommende nævnes onani som behageligt, frivilligt og uskadeligt - om end der ligesom i ældre tider bruges langt mere plads på information om menstruation og dens hygiejne. Emnet er åbenbart stadig særligt vigtigt for drenge.


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ