Old - Pollution

Pubertetens kropsforandringer og fremmede fornemmelser har været en fælles erfaring for de ældste elever i hele folkeskolens levetid. Hvordan skolen har opfattet og informeret om disse forandringer, har derimod ændret sig markant. Undervisning i den såkaldte forplantningslære fandtes kun i de allerfærreste skoler i 1900-tallets begyndelse, hvor emnet for alvor kom til diskussion på lærermøder og i pædagogiske tidsskrifter, men opmærksomheden på pubertetens problemer blandt skolefolk har alle dage været stor. Det gjaldt i 1800-tallet især den såkaldte selvbesmittelse - onanien.

Kun få emner er så fast tilbagevendende i pædagogisk drøftelse af elevernes sundhed som faren for, at børnene (især drengene) skulle inspirere hinanden til den syndige og usunde vane at masturbere. Skolen blev anset som et arnested for den slags usædelige vaner, og man mente, at skolen havde et ansvar for at opdrage børnene, når så mange dårlige hjem tilsyneladende ikke magtede det. Både i biskop Brammers »Lærebog i Didaktik og Pædagogik« og i lægen Emil Hornemanns banebrydende skrift om skolehygiejne fra 1860 blev emnet behandlet i detaljer. Hornemann anbefalede toiletbygninger, der var lette at overvåge - for eksempel med åbent tag, så lærerne kunne se ned i båsene fra skolebygningens vinduer, og skoleborde skulle være åbne fortil, så der ikke foregik ting i det skjulte under dem.

Langt op i 1900-tallet var anbefalingerne i hygiejnisk og pædagogisk litteratur, at børn ikke måtte ligge og putte sig i for varme senge, at deres tøj ikke strammede de forkerte steder, at de ikke fik serveret pirrende fødevarer, og at hyppige kolde afvaskninger og sunde gymnastiske øvelser og sløjdarbejde kunne aflede deres opmærksomhed.

De lærere, der h

avde erfaring med at undervise i forplantningslære i 1900-tallets begyndelse, understregede, at man burde møde børnene med fortrolighed og tillid, og at det vigtigste var, at de ikke oplevede deres krops forandringer som skræmmende. Især drengenes natlige sædafgang og pigernes menstruation var ting, som børnene skulle forberedes på for at undgå frygt for sygdom og abnormitet. Drengene skulle have at vide, at de såkaldte natlige pollutioner var normale - men at de frem for alt ikke selv måtte fremkalde dem.