Skolerne må gerne sende raske elever hjem og i stedet lave onlineundervisning for alle dem, der er friske nok til at modtage undervisning, lød det i dag fra ministeren i et P1-program.

Minister: Skoler må gerne sende elever hjem til onlineundervisning

Skolerne må faktisk gerne sende raske elever hjem og så lave onlineundervisning for elever, der er hjemme i isolation, og dem der godt ville kunne møde fysisk på skolen, lyder det nu fra Pernille Rosenkrantz-Theil.

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Skolerne er efter genåbningen af skolerne, så pressede af smitte blandt både elever og lærere, at skolelederformand Claus Hjortdal torsdag anbefalede skolerne at bøje loven og sende de ældste klasser hjem og så i stedet undervise dem online.

Men nu lyder det fra børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S), at en sådan manøvre slet ikke vil være en gradbøjning af reglerne.

Det fortalte hun i et interview med P1 Morgen i dag.

"Man behøver ikke gradbøje reglerne. Der er rigtigt meget af det her, man gør må", kom det fra ministeren.

Skoleledernes formand opfordrer pressede skoler til at "bøje loven"

Direkte adspurgt, om skolerne må sende raske elever hjem til onlineundervisning svarede hun til et tænkt eksempel, hvor kun syv elever kan deltage i den almindelige fysiske undervisning på skolen.

"Ja, hvis ikke de registrerer dem fraværende, hvis ikke de deltager. Og det er jo dér, at der går noget juristeri i det. Det må de gerne (sende eleverne hjem, redaktionen). De må bare ikke registrere de syv elever fraværende, hvis ikke de deltager i onlineundervisningen. Så hvis de lader være med at registrere fravær, så har de masser af elastik i årsnormer, timetal og alle de der ting i år, fordi der er særlige frihedsrettigheder", lød det fra Pernille Rosenkrantz-Theil.

Lærer: Send 9. årgang hjem til fjernundervisning, så de kan nå pensum 

Ministeren blev herpå spurgt, om det så er både lærere og Skolelederforeningen, der har misforstået reglerne.

"Det bliver jeg faktisk nødt til at sige ja til", lød svaret fra ministeren.

Johannes corona-ramte elever er med i undervisningen hjemmefra

Powered by Labrador CMS