Pressede skoler bør benytte deres sunde fornuft og sende udskolingselever hjem til fjernundervisning, mener skoleledernes formand.

Skoleledernes formand opfordrer pressede skoler til at ”bøje loven”

”Send de store elever hjem, fjernundervis dem og nødundervis resten af eleverne”, lyder rådet fra skoleledernes formand til de corona-pressede skoler. Den løsning er ganske vist ikke omfattet af retningslinjerne, men "vi bøjer loven lidt", siger han. (Opdateret kl. 10.25 med KL-kommentar.)

Publiceret

Det siger ministeriet

Vi har spurgt Børne- og Undervisningsministeriet: Måskolerne sende eleverne hjem, hvis der er for højt sygefraværblandt lærerne grundet Covid-19?

Hertil svarer ministeriet:

"Børne- og Undervisningsministeriet oplyser, at skolernegodt må sende eleverne hjem og udskyde undervisning til et seneretidspunkt i skoleåret. Udskudt undervisning vil kunne afvikles somlængere moduler eller ekstra undervisningsdage inden for detindeværende skoleår. Det bemærkes i den forbindelse, at der ikke erregler om antal skoledage pr. år, ligesom der i forhold til deenkelte fag - med undtagelse af dansk, matematik og historie, hvorder er fastsat minimumstimetal - alene er fastsat vejledendetimetal, som man lokalt kan vælge at fravige, så længeundervisningen lever op til Fælles Mål og kravene til folkeskolensprøver.

Udover ovenstående kan folkeskolerne også benytte sig affølgende muligheder for at håndtere højt personalefravær grundetcovid-19:

  • Midlertidigt overflytte medarbejdere fra kommunens øvrigeskoler, bede medarbejdere at gå op i tid eller indhentevikarer.
  • Derudover kan skolerne særligt i skoleåret 2021/22 ogsåvælge at fravige målsætningen om kompetencedækning, så lærere kanundervise i flere fag og dermed dække undervisningen for fraværendekollegaer.
  • Særligt for skoleåret 2020/21 kan skolerne også benytte sigaf den mulighed der er for at konvertere hele eller dele af denunderstøttende undervisning til andre aktiviteter, som udløser ettilsvarende personaleforbrug i fagundervisningen. Dette kan på kortsigt frigive personaleressourcer påskolen. Konverteringen af den understøttendeundervisning må samlet set ikke føre til en reduktion ipersonaleforbruget i indeværende skoleår. Af den grund skal skolen,når fraværet blandt de ansatte ikke længere er højt, tilførepersonaleressourcer svarende til den afkortning, der fandt stedgrundet den akutte smittesituation"

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Mens medierne bugner af smitterekorder og skoler, der har svært ved at få undervisningen til at hænge sammen på grund af mange sygemeldinger, opfordrer formanden for skolelederne, Claus Hjortdal, nu de pressede skoler til at "bøje loven" for at få tingene til at hænge sammen.

Det gør han med et budskab om, at skolerne må gå væk fra den traditionelle måde at løse problemerne på, som hidtil har været brugt under corona.

For nok er omikron-varianten særdeles smitsom, men den er til gengæld ikke nær så farlig som tidligere varianter, og derfor skal skolerne forholde sig til, hvad de ville have gjort i en lignende situation, inden vi kendte corona, lyder det fra skoleledernes formand.

"Smitten er nu så markant, at vi skal bruge den sunde fornuft og force majeure. Send de store elever hjem, fjernundervis dem og nødundervis resten af eleverne", lyder det fra Claus Hjortdal - og tilføjer:

"Vi bøjer loven lidt. Lige nu siger lovgivningen, at vi skal undervise, hvis fx 3-4 elever i en klasse på 25 møder op. Dem, der er sygemeldt, er du ikke forpligtet til at undervise. Men halvdelen eller tre fjerdedele af dem, der er sendt hjem, er jo så raske, at de vil kunne følge med i undervisningen, hvis vi fjernunderviste dem. Og så er det jeg siger: Lad os nu bruge den sunde fornuft og force majeure".

Før corona havde man lukket skolerne "uden at blinke" Claus Hjortdal peger på, at hvis skolerne havde oplevet det samme for fx tre år siden - før corona - så havde man lukket skolerne "uden at blinke".

"Men nu står vi og kigger på corona-vedtægterne og alt muligt. Hvad må vi, og hvad må vi ikke? Her bør vi bruge force majeure og sige, at her giver det mening at sende de tre-fire elever hjem og så fjernundervise dem alle sammen. Det kan vi gøre med overbygningen", siger Claus Hjortdal.

Gymnasierne kan selv vælge at overgå til onlineundervisning: Det fungerer godt

Men det var netop ikke budskabet, da børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S) mandag aften i TV-Avisen skulle forholde sig til udfordringerne på de corona-pressede skoler.

Ministeren erkendte, at smitten er "rigtig høj nogle steder", og at "det ser hårdt ud derude" - men understregede, at skolerne især i indeværende skoleår har "kæmpestore" frihedsgrader til at håndtere problemerne.

"Der står ikke i lovgivningen, at man skal undervise den 17., 18. og 19. januar. Man kan omplacere skoledage, man kan aflyse al understøttende undervisning resten af skoleåret og så omplacere timer. Det vil sige, at mulighederne for at lukke ned og aflyse er meget, meget store", lød det fra ministeren.

Minister-udtalelser frustrerer

Men problemet er, at langt fra alle skoler er opmærksomme på de eksisterende muligheder, sagde hun.

"Det er ikke alle steder, man har fundet ud af at bruge det. Og derfor bare en klar opfordring: Brug de frihedsgrader, der er, for at få løst problemerne derude", sagde undervisningsministeren. Derimod nævnte hun ikke et ord om skolelederformandens opfordring til at bruge force majeure. Det kan hænge sammen med, at force majeure er omfattet af forvaltningslovgivningen, og derfor hører under kommunernes område. Men blandt skoleledere har det skabt frustration, at ministeren påpeger, at skolerne ikke udnytter de eksisterende muligheder.

"Alle de muligheder har vi ligesom afprøvet. Vi kan ikke bare lige indkalde nogen fra biblioteket til at komme over og undervise. De har ikke børneattest og er ikke pædagogisk uddannede. Og vi kan heller ikke konvertere understøttende undervisning til almindelig undervisning, for det har vi gjort for længe siden. Vi kan heller ikke bare flytte undervisningen. Skal vi til at undervise om lørdagen? Der er masser af de ting, der bliver foreslået, som vi reelt ikke kan bruge som muligheder. Det er derfor jeg siger, at vi må gribe til nogle andre ting", siger Claus Hjortdal.

Lærer: Coronafravær skaber kaos på skolen

Ligesom han opfordrer til at hjemsende elever i overbygningen og fjernundervise dem, hvis smitten er for voldsom, opfordrer han til at gennemføre nødundervisning i de mindre klasser - fx ved at slå klasser sammen.

"Jeg ved godt, at det ikke er den forståelse, der er i corona-lovgivningen. Og det er derfor, jeg siger: Lad os nu bruge den sunde fornuft og force majeure. Få det til at fungere".

Ny strategi: Ikke en eneste skole coronalukket efter nytår

(Tilføjet torsdag kl. 10.25) I en skriftlig kommentar fra Kommunernes Landsforening (KL) lyder det fra direktør Kristian Heunicke:

"Vi gør os umage for at få enderne til at mødes, inden for de rammer der er opstillet. Lærere, pædagoger og ledere gør virkelig en jætteindsats. For der er ingen tvivl om, at det er vanskeligt, og der er stort pres på der, hvor fraværet blandt personalet er højt. Det er vigtigt at understrege, at mulighederne for force majeure på skolerne er anderledes end i dagtilbuddene, fordi reglerne er forskellige, og skolerne ikke kan ændre deres åbningstider som i dagtilbud. Nogle skoler er nødt til at tænke meget kreativt og indføre fx ændret holddeling og meget andet for at få hverdagen til at hænge sammen. Der vil også være skoler, der kan blive nødsaget til at aflyse dele af undervisningen. Vi håber på forståelse og opbakning fra forældre og andre, der kigger ind på skolen i denne vanskelige tid".

 Tirsdag viste de nyeste brancheopdelte smittetal fra Statens Serum Institut, at hver 20. lærer fik et positivt testresultat i sidste uge. Det er en stigning på 90 procent i forhold til ugen før.

Powered by Labrador CMS