Lockout 2013
20   140

Lærer med borgerforslag: En kommission bør kulegrave lærerlockouten

Lærer og debattør Karsten Bräuner har fremsat et borgerforslag om at få nedsat en kommission, der skal undersøge, om der var urent spil på arbejdsgiversiden i forbindelse med lærerlockouten i 2013.

"Det er et betændt sår på det danske demokrati, at noget kan foregå på den måde. Efter '13 er den danske model så gennemtæret af politisk magtmisbrug, at den er ubrugelig. Vi så hvor kyniske vores folketingspolitikere var. De samarbejdede med kommunerne om at smadre DLF økonomisk - vi har set et hemmeligt notat, hvor Bjarne Corydon fortalte, at det var det, der var planen - og jeg er personligt overbevist om, at der har været et lignende samarbejde med regionerne i forbindelse med sommerens sygeplejerskestrejke", siger Karsten Bräuner.

Han er folkeskolelærer på Klarup Skole i Nordjylland og en særdeles aktiv debattør, blandt andet her på folkeskolen.dk.

Artiklen fortsætter under banneret

Torsdag tog han sin debattørvirksomhed til et nyt niveau, da han fik godkendt sit borgerforslag om, at der skal nedsættes en kommission, der skal afdække SRSF-regeringens folkeskolereform, KL's lockout af folkeskolelærerne og vedtagelsen af Lov nr. 409.

REGLER FOR BORGERFORSLAG

Ordningen om borgerforslag går ud på, at alle personer med stemmeret til folketingsvalg kan stille et borgerforslag, hvis mindst 3 personer vil være medstillere af forslaget', og det overholder reglerne for ordningen. Hvis 50.000 borgere med stemmeret til folketingsvalg herefter støtter borgerforslaget i løbet af et halvt år, kan det blive fremsat som beslutningsforslag og behandlet og stemt om i Folketingssalen. Det er så op til folketingspolitikerne, at stemme om det og beslutte om forslaget skal ophøjes til lov.

Støtter til borgerforslag er anonyme.

I skrivende stund har 2.338 personer skrevet under på forslaget. Der skal i alt 50.000 underskrifter til for at tvinge folketinget til at forholde sig til lovforslaget. Underskrifterne skal være indsamlet 31. maj 2022.

Vil have et ansvar placeret

Formålet med borgerforslaget er todelt, fortæller Karsten Bräuner.

Der er et fremadrettet formål, som handler om at sætte fokus på, at den danske model efter hans opfattelse ikke fungerer på det offentlige arbejdsmarked og derfor bør erstattes af noget andet. Og et bagudrettet, som handler om at få stillet nogen til ansvar for forløbet i '13, som Karsten Bräuner er overbevist om var præget af urent spil af politikere og arbejdsgivere.

"Det kan for eksempel være Mette Frederiksen. Det var hende, der som beskæftigelsesminister lavede loven, og hun var også næstformand i socialdemokratiet dengang" siger han.

"Hun taler udenom, når hun bliver spurgt indtil forløbet, og jeg savner, at hun enten svarer ja eller nej på spørgsmålet om, hvorvidt det var aftalt spil. Så må hun lyve, hvis hun ikke vil svare med sandheden. Men hun skal ikke blive ved med at slippe godt fra at give uldne svar".

Lang vej hjem

Karsten Bräuner er glad for den gode start, hans forslag har fået, men han ved godt, at der er lang vej endnu.

"De første 2.000 underskrifter er nok de letteste at få", siger han".

"Jeg er klar over, at det langt fra er sikkert, at jeg kommer i mål. Men hvis bare alle de lærere, der blev lockoutet dengang i '13 skriver under, så er vi der allerede. Jeg vil også gerne understrege, at der er noget på spil, som berører hele det offentlige arbejdsmarked. Den danske model er under pres for offentligt ansatte. Det så vi senest her i sommer med sygeplejerskernes konflikt. Så jeg håber at nå ud til flere grupper, og at de også vil støtte forslaget med deres underskrift".

Sommerens sygeplejekonflikt illustrerer problemet igen

Faktisk er det netop sygeplejerskernes konflikt, som har fået Karsten Bräuner til at stille sit borgerslag, fortæller han.

"Hvis jeg var gået ud for fem år siden, så ville mange nok have tænkt, at 'her kommer endnu en forsmået, bitter lærer'. Sygeplejerskernes konflikt og den måde, den blev afsluttet på, har gjort det tydeligt, det er er et større, mere grundlæggende problem: Vi har en stat, som skal gribe ind i konflikter mellem ansatte i kommuner og regioner på den ene side og de kommunale og regionale arbejdsgivere på den anden side. Samtidig er det jo en udgift for staten, hvis den griber ind til fordel for arbejdstagerne. Det kan blive nødvendigt for staten at forhøje bloktilskuddet til kommunerne eller give flere penge til regionerne. Dermed kan staten, eller rettere regeringen, blive nødt til at hæve skatterne og dermed miste stemmer. Så regeringen er en part i konflikten, ikke en upartisk dommer".

Du siger, at den danske model ikke fungerer på det offentlige arbejdsmarked. Har du noget bud på, hvad man kan gøre i stedet?

"Nej. Det må andre kloge folk finde ud af. Jeg kan bare ikke leve med at det fungerer, som det gør nu", siger Karsten Bräuner.

Håber at kommission kan få ny viden frem

Vil en kommission gøre en forskel, hvis den ikke kan få adgang til de papirer, der stammer fra den hemmelige arbejdsgruppe om lærernes arbejdstid?

"Det vil hjælpe meget, hvis den kan få det", siger Karsten Bräuner.

"Men det er ikke nødvendigvis afgørende. Jeg håber på, at der er nogen rundt omkring i landet, som ligger inde med viden, der ikke er kommet frem endnu. Så kan man komme frem til sandheden, selv uden at kunne kigge arbejdsgruppen i kortene."

Kommer det til at nytte noget?

"Måske ikke, men det her er så vigtigt for mig, at jeg står fast på at tage kampen. Også selv om det ikke giver det resultat, man håber på. 'Lev med det', siger vores statsminister. Men det vil jeg ikke".


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ