Blog
9   65

Borgerforslag FT-09476: Kommission til afdækning af SRSF-regeringens folkeskole-reform, KL's lockout af folkeskolelærerne og vedtagelsen af Lov nr. 409

Abonner på nyt om Karsten Bräuner i dit personlige nyhedsbrev.

OBS: Du er ikke tilmeldt et personligt nyhedsbrev og får derfor ikke en mail med dine valgte emner/blogs. Tilmeld dig her

Jeg har i dag fået godkendt borgerforslag FT-09476, offentliggjort som www.borgerforslag.dk/se-og-stoet-forslag/?Id=FT-09476. Jeg har desuden oprettet hjemmesiden www.borgerforslag2013.dk, hvor jeg vil følge forslagets gang. Samtidig vil jeg benytte siden journalistisk til at sætte fokus på folkeskolekonflikten i de 180 dage, som borgerforslaget har til at nå 50.000 støtter.

Kommission til afdækning af SRSF-regeringens folkeskolereform, KL's lockout af folkeskolelærerne og vedtagelsen af Lov nr. 409

Med henblik på at klarlægge den danske models egnethed til konfliktløsning på det offentlige arbejdsmarked nedsætter Folketinget en kommission, der skal undersøge folkeskolekonflikten i 2013 med fokus på SRSF-regeringens folkeskolereform, Kommunernes Landsforenings landsdækkende lockout af de overenskomstansatte folkeskolelærere samt Folketingets vedtagelse af Lov nr. 409, der bragte konflikten til ophør. Kommissionen skal skabe demokratisk transparens om konfliktens baggrund og hændelsesforløb ved at klarlægge, hvordan følgende aktører bidrog til forløbet: SRSF-regeringen, Undervis­ningsministeriet, Finansministeriet, Moderniseringsstyrelsen, Kommunernes Landsforening, Lærernes Centralorganisation, Danmarks Lærerforening samt den af Finansministeriet nedsatte hemmelige arbejdsgruppe, der havde til opgave at forberede overenskomstforhandlingerne på det offentlige område og bidrage til at sætte en fælles arbejdsgiverdagsorden på folkeskole- og gymnasieområdet. Kommissionen skal have fokus på perioden fra folketingsvalget den 15. november 2011 til vedtagelsen af Lov nr. 409 den 26. april 2013, men ikke være begrænset af denne periode.

Artiklen fortsætter under banneret

Motivering af forslaget

Indicierne for, at SRSF-regeringen og Kommunernes Landsforening havde aftalt regeringens folkeskolereform, KL's landsdækkende lockout af de overenskomstansatte folkeskolelærere og Lov nr. 409 på forhånd, er så mange og tungtvejende, at det af hensyn til den danske models troværdighed bør afklares endegyldigt, om dette er tilfældet.

Afklaringen skal bidrage til at belyse den danske models egnethed som aftalemodel på det offentlige arbejdsmarked. Det er kun muligt at forholde sig kvalificeret til dette spørgsmål, hvis modellens praksis afdækkes og beskrives så reelt og virkelighedsnært som muligt. I forbindelse med en sådan afdækning er det uomgængeligt at inddrage folkeskolekonfliktens baggrund og forløb.

Folketingets lovindgreb over for KL's lockout af folkeskolelærerne i 2013 og sygeplejerskernes strejke i 2021har udløst stærkt faldende tillid til den danske model blandt alle offentligt ansatte. Uden en faktuel afklaring af folkeskolekonfliktens baggrund og forløb vil 2013 og 2021 mange år fremover blive stående som åbne sår for de offentligt ansatte og bidrage til spekulationer om aftalt spil i forbindelse med kommende overenskomstforhandlinger og konflikter. Dermed forringes tilliden til den danske model yderligere, hvilket kan blive ødelæggende for stabiliteten, kvaliteten og effektiviteten på det offentlige arbejdsmarked.


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ