Skoler
1   24

Skoler hænger fast i tilsyn i årevis

I november i år er 41 skoler under tilsyn fra Undervisningsministeriet, fordi de ikke lever op til kravene om trivsel eller faglighed – eller begge dele. Seks skoler har været under tilsyn i fem år eller mere. Lokal lærerformand kalder tilsynsmodellen for en "forældet gabestok", og hun bakkes op af kommuner, skoleledere og forældre.

41 skoler er lige nu under tilsyn fra Styrelsen for Undervisning og Kvalitet under Undervisningsministeriet (Stuk). Otte af skolerne har været under tilsyn i fem år. Men tilsynet fungerer ikke, lyder det nu samstemmende fra både lærere, skoleledere, kommuner og forældre.

Skolerne er kommet under tilsyn fra staten, fordi de klarer sig dårligt, når det gælder enten faglige resultater eller trivsel eller begge dele. Aarhus Kommune har fem skoler under tilsyn, mens Kalundborg, Lolland og Vordingborg alle har fire skoler under tilsyn i november i år. Både Aarhus, Kalundborg og Vordingborg har haft en skole under overvågning siden skoleåret 2015/2016. Formand for Lærerkredsen Faxe Vordingborg Mette Brendstrup Laursen mener, at det er på tide at gøre op med tilsynsordningen.

"Det er utroligt, at man 2021 bruger sådan et ledelsessyn, at man sætter skoler under tilsyn i så mange år. Det er et pres for lærere og ledere at se deres skoler på sådan en liste år efter år. Der er ingen, der går på arbejde hver dag uden intentionen om at præstere bedst muligt", siger hun og sammenligner ministeriets liste over skoler under tilsyn med en forældet gabestok:

"Det er en mærkelig måde at hænge skoler ud på. Der er mange forskellige årsager til, at man som skole ikke præsterer så godt, som man rigtig gerne ville".

Artiklen fortsætter under banneret

Set med forældrenes øjne er det heller ikke godt, når et tilsyn "gror fast" på en skole. Formand for Skole og Forældre Rasmus Edelberg mener, at det er uhensigtsmæssigt, at skoler er under tilsyn i så lang tid. "Det bør ikke vare mere end et, måske to år. Man må finde ud af, hvad problemet er, og hvordan man kommer ud af det, og så bør man hurtigt kunne komme på rette spor", siger han.

Heller ikke kommunerne, der har ansvaret for skolerne, er tilfredse med tilsynet, som det har udviklet sig. Kontorchef i KL Peter Pannula mener, at der er sket et skred, så tilsynet i dag handler mere om at kontrollere end at rette op.

"De senere år har der i tilsynet været stigende fokus på enkelttal, kontrol og dokumentation frem for helhedsvurderinger, dialog og samarbejde om skolen. Mens vi hvert år ser, at det er mange af de samme udfordrede skoler, der udtrækkes, men uden at der sker grundlæggende ændringer".

Staten kan lukke skoler under tilsyn

Selv om parterne er enige om, at tilsynsmodellen ikke fungerer optimalt, så har de netop i en aftale med partierne i forligskredsen omkring folkeskolen været med til at udbygge den eksisterende ordning med en såkaldt udviklingsliste. I aftalen om det fremtidige evaluerings- og bedømmelsessystem i folkeskolen står, at forventningen er, at op mod ti procent af landets skoler vil være på denne liste. Udviklingslisten skal ses som et supplement til det nuværende kvalitetstilsyn fra Stuk.

Formålet med listen er at opdage kvalitetsudfordringer hurtigere, og at der derfor hurtigere kan sættes ind med relevante tiltag. Formand for skolelederne Claus Hjortdal bakker som udgangspunkt op om tankerne i den nye politiske aftale. Han mener, at skoler, som ikke ville komme under tilsyn i dag, kan ende på udviklingslisten, fordi de forventes at løfte en elevgruppe mere, end de gør.

Men skoleledernes formand undrer sig over, at Børne- og Undervisningsministeriet holder fast i en regel om, at staten kan lukke skoler, der ikke inden for en treårig periode kan indfri de handlingsplaner, der er indgået mellem kommunen og staten for skoler under tilsyn.

"Det flytter ikke noget. De vil bibeholde den straftænkning. Jeg ville ønske, at de ville lukke en kommunal skole, for at se, hvad der ville ske. Det ville give ragnarok. Hvor skal børnene hen? Det ville boykotte det kommunale system. Det er en fuldstændig tom trussel", siger Claus Hjortdal.

Nogle skoler hænger fast uanset hvad

SKOLER UNDER TILSYN

Hvert år gennemgår Styrelsen for Undervisning og Kvalitet (Stuk) alle danske folkeskolers faglige og trivselsmæssige resultater for at finde frem til de skoler, der kan have vedvarende kvalitetsudfordringer. Skolerne bliver screenet ud fra disse indikatorer:

 

• Elevernes resultater fra 9.-klasseprøverne i dansk, matematik, engelsk og naturfaglig fællesprøve.

• Elevernes overgang til ungdomsuddannelse efter 15 måneder.

• Løfteevne (socioøkonomisk referencekarakter for 9.-klasseprøverne).

• Resultater fra nationale test i dansk og matematik.

• Resultater fra den obligatoriske nationale trivselsmåling.

• Andelen af elever med ikkevestlig baggrund.

• Andelen af elever fra udsatte boligområder.

• Andelen af elever med forældre uden for arbejdsmarked eller uddannelse.

• Andelen af elever, der ikke opnår mindst 02 i dansk i 9.-klasseprøverne.

Skoler med de mest bekymrende indikatorer kan udtages til tilsyn. Stuk foretager en analyse af de skoler, som falder ud i screeningen, og nogle kommuner bliver bedt om at indsende en redegørelse. På den baggrund udtages skoler til tilsyn og rådgivning.

Skoler under tilsyn får tilbud om rådgivningsforløb fra ministeriets læringskonsulenter og kan pålægges handlingsplan, hvor der stilles krav om konkrete tiltag, for eksempel deltagelse i et vejledningsforløb. Ministeriet kan også pålægge kommuner mere vidtgående pædagogiske, økonomiske og strukturelle tiltag, for eksempel omprioritering af indsatser, ændringer i skoleledelsen og skoledistrikter.

Sidste led er nedlægning af en folkeskole, som ikke inden for en treårig periode har indfriet de fastsatte mål i handlingsplanen.

Kilde:

Stuk: Kvalitetstilsynet med folkeskolen: En kort introduktion.

Kommer en skole under tilsyn, får skolen besøg af konsulenter, og skolen skal udarbejde en handlingsplan for, hvordan den retter op på trivslen og de faglige resultater (se boks).  Mette Brendstrup Laursen fra Lærerkredsen Faxe Vordingborg erkender, at det kan være godt at forstyrre en skole i sin praksis, men det skal gøres på en god måde:

"Det er en god ide med hjælp og input, men det behøver ikke at være en offentlig gabestok. Nogle gange er det også et spørgsmål om resurser. En kompleks elevgruppe kræver flere resurser, hvis man skal give dem samme muligheder som i en anden elevsammensætning", siger hun og opfordrer til, at man løfter blikket for andre måder at sætte ind på over for skoler med udfordringer. 

Mette Brendstrup Laursen mener, at skolerne prøver at se tilsyn som en positiv ting - dels for at bevare arbejdsglæden, dels fordi skolerne gerne vil holde sig på god fod med Stuk. Det er nødvendigt, fordi der mangler klare retningslinjer for, hvornår man har opfyldt styrelsens mål, mener kredsformanden.

"Når først der bliver sagt en grim ting om en skole, så skal der siges tyve gode ting for at rette op på det. Og det er megasvært at rette op på et ry, når man først er kommet på en tilsynsliste", siger Mette Brendstrup Laursen, formand for Lærerkredsen Faxe Vordingborg.

"Det fremstår tåget, hvad der skal til for at komme ud af tilsynet. Hvis målsætningen er landsgennemsnittet, er styrelsen på gale veje, da ingen børn skal mases ned i en så snæver kasse. Nogle vil præstere under og andre over. Det ved ledere og lærere godt. Ligesom de ved, at elevers evner gudskelov forandrer sig ved hjælp og støtte i det rette undervisningstilbud. Men det lader desværre ikke til, at Stuks syn på skolerne forandrer sig".

Claus Hjortdal mener, at lærere og ledere, som er ansat på skoler, der er under tilsyn i flere år, skal være meget hårdhudede.

"Nogle af de tilsyn, vi har, peger bevidstløst skoler ud, som, uanset hvad de gør, vil klare sig dårligt. Nogle af de skoler med store socioøkonomiske problemer og mange indvandrere er ikke karakteriseret ved en stabil elevgruppe. Der kommer hele tiden børn til og fra. Så på en eller anden måde vil de altid komme til at underpræstere", siger han.

I forældreorganisationen Skole og Forældre erkender formand Rasmus Edelberg, at det er en stor udfordring for skoler, hvor befolkningsgrundlaget gør, at det kan være svært at score højt, når det gælder både faglighed og trivsel.

"Men så er det måske noget andet end et årelangt tilsyn, der skal til. Man må kunne finde en anden driftsmodel, et andet kommunalt samarbejde med sociale og sundhedsmæssige søjler, så skolerne ikke skal løse det hele. Skolen må tage sig af skoledelen, og så er der nogle andre problemer, som andre faglige centre må løse", siger Rasmus Edelberg.

Kontorchef i KL Peter Pannula er enig. Hans forklaring på, at skoler hænger fast i tilsyn i mange år, er, at de udfordrede skoler har brug for særligt omfattende analyser og forandringsprocesser, som det er svært at få plads til inden for tilsynets begrænsede tidshorisont og omfang. Også han er inde på, at der måske skal andre løsninger til end rent skolemæssige.

"Nogle gange kan det jo være lokal boligpolitik og fordeling af elever, der er løsningen, frem for blot tiltag på skolen", lyder det fra Peter Pannula.

Efterlyser evaluering af tilsyn

Ekspert i psykisk arbejdsmiljø og tidligere professor ved Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø Tage Søndergaard er enig i, at systemet med tilsyn ikke fungerer. Han oplever, at tilsyn omtales negativt af de skoler og kommuner, som har haft erfaringer med det.

"Jeg er skeptisk over for den model, som tilsynet hviler på, hvor en - typisk dansk - blandet tilgang med både vejledning og hjælp og tilsyn og kontrol anvendes. Den kender vi også fra Arbejdstilsynet og det Sociale Tilsyn. Det er en uheldig blanding, idet der jo dybest set er tale om kontrol, som er skjult som hjælp", siger han.

Som forsker forstår han ikke, at man ikke tidligere har evalueret, hvordan tilsynet med skolerne virker. "Jeg savner en uafhængig evaluering/analyse af det danske tilsyn med skolerne. Hvor valide er indikatorerne, hvor godt belæg er der for den hjælp, man giver skolerne, og hvad kommer der ud af det hele?" siger han.

Også KL savner en evaluering: "Tilsynet har nu eksisteret i 15 år, men der er aldrig foretaget en samlet evaluering eller vurdering af, hvilken effekt det har haft på skolernes kvalitet. Det er da mærkeligt i en tid, hvor vi ellers har fokus på at evaluere virkningerne af de indsatser, som vi sætter i værk", siger Peter Pannula.  

Mette Brendstrup Laursen så gerne, at der blev sat flere resurser af til at hjælpe skolen, så indsatsen virkede bedre på den lange bane.

"Man burde eksempelvis give skolen en dygtig danskkonsulent på fuld tid. Nu kommer en konsulent bare på besøg og siger: I skal gøre mere af det her og det her, og samtidig er der alle de andre opgaver, der også skal løses. Tilsynet og tænkningen bag fungerer ikke godt nok, og det synes jeg er ærgerligt", siger hun.

KL mener, at det er tid til at samarbejde mere om at rette op på skoler, som halter efter på faglighed og trivsel.

"Der er behov for at se på, hvordan vi i fællesskab kan udvikle en mere nuanceret tilsynsmodel, der kan være med til at løfte kvaliteten på skolerne", siger Peter Pannula og uddyber: "Det kan for eksempel ske ved, at der fokuseres mere på, hvilke fremskridt skolerne gør i forhold til at løfte eleverne fagligt. Desuden vil vi i højere grad end i dag have brug for også at se på tværfaglige indsatser og samarbejdet på tværs af forvaltninger og at basere kvalitetsudviklingen af skolerne på samarbejde og opbygning af kapaciteten lokalt til at evaluere og forbedre egen praksis".

 


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ