Teknologiforståelse
1   20

Høring om teknologiforståelse: Hvordan bliver lærerne klar?

Hvordan undgår man, at teknologiforståelse kommer til at hænge på enkelte ildsjæle og udvikler sig til overfladiske paroler? Det ville politikerne vide, da de Radikale satte den nye faglighed til debat på Christiansborg.

Det haster med at få teknologiforståelse på skoleskemaet. Men der er også behov for at skynde sig langsomt.

For fagligheden skal integreres på alle niveauer af uddannelsessystemet, hvis ikke det skal være enkelte ildsjæle på folkeskolerne, der skal gribe den i praksis.

Sådan lød budskabet til politikerne, da der onsdag eftermiddag var inviteret til rundbordssamtale om teknologiforståelse i de Radikales gruppeværelse på Christiansborg.

"Universiteterne skal finde ud af, hvad det er for en faglighed, man skal udforske, og professionshøjskolerne skal finde ud af, hvordan man kan didaktisere over den faglighed", lød det fra professor Ole Sejer Iversen, der kaldte det en opgave "fra ble til ph.d.".

Artiklen fortsætter under banneret

"Vi skal have den rigtige viden. Vi skal have det godt funderet. Det fortjener fagligheden. Der er ikke mange ude i folkeskolen, der er så dygtige som Maria. Og det er klart, at lærerne ikke skal stå alene med det".

Frygt for paroler

Den Maria, Ole Sejer Iversen henviste til, er lærer Maria Damlund fra Hornbæk Skole, som udgjorde panelet af fagpersoner sammen med netop Ole Sejer Iversen og direktør for It-vest Michael E. Caspersen.

De to sidstnævnte var i spidsen for den ekspertgruppe, der har skrevet målene for forsøgsfaget i teknologiforståelse.

Maria Damlund er tovholder og vejleder i faget på Hornbæk Skole, der er én af 46 folkeskoler, hvor fagligheden var været testet i en treårig periode.

Det forsøg er nu slut, og den endelige afrapportering forventes færdig til oktober. Herefter skal politikerne tage stilling til, om og hvordan teknologiforståelse skal udrulles til alle skoler.

Særligt ét emne fyldte i de spørgsmål, politikerne stillede til panelet: Er lærerne klar til den ny faglighed?

Henrik Dahl fra Liberal Alliance udtrykte bekymring for, om fagligheden kan blive så ambitiøs, at det går ud over dybdeforståelsen.

"Det værste, der kan ske, er, at der kommer nogle overambitiøse akademikere eller værre endnu: overambitiøse politikere, som ikke får modspil af garvede lærere, og så vedtager man noget, som lærerne godt ved ikke kommer til at fungere i praksis", sagde han.

Jens Joel fra Socialdemokratiet påpegede, at teknologiforståelse er et område, hvor mange forældre er på bar bund.

"Så den vigtigste resurse bliver læreren, og der tænker jeg, at der også er mange af dem, der synes det er svært", sagde han og tilføjede:

"Er lærerne ikke med, så lærer man netop kun parolen om, at man skal være påpasselig over for sociale medier. Man lærer overskrifterne, men ikke dybdeforståelsen".

Også Venstres Stén Knuth påpegede risikoen for, at en hastigt implementeret ny faglighed vil føre til en faglighed, der bliver på paroleplan.

"Og samtidig har vi børn, der bare løber derudaf uden hjælp og vejledning. Selvfølgelig skal vi skynde os langsomt, men der er også nogle balancer, der skal findes", sagde han.

Eleverne skal kigge under motorhjelmen

Ole Sejer Iversen understregede, at meningen med den danske version af teknologiforståelse er at gøre eleverne i stand til at kigge under motorhjelmen på teknologierne.

"Selvfølgelig skal der være en substantiel faglighed nedenunder. Vi kan alle sammen se The Social Dilemma på Netflix og være kritiske over for Facebook, uden at vide substantielt, hvad vi egentlig er kritiske over for", sagde han og understregede, at målet med den danske version netop er at komme spadestikket dybere:

"Der er en model bag ved alle teknologierne. Når man har investeret tiden i at sætte sig ind i den, bliver det åbenlyst, hvordan teknologierne drives. Den unikke danske tilgang er her at give børnene en robusthed gennem den modelforståelse, vi giver dem. Jeg vil ikke sige, det er let, men sværere er det ikke".

Michael E. Caspersen understregede, at undervisningen i teknologiforståelse ikke kan baseres på, at alle lærere kan undervise i det.

"Vi skal se det som en tostrenget strategi. Vi skal have lærere, der er dygtige til teknologiforståelse, og som kan være med til at realisere det, men det er også en faglighed, der skal i spil i takt med, at flere bliver klar til det", sagde han:

"Man er nødt til at have nogle, der kan være med til at drive udviklingen. Og så kan det komme ind i de andre fag i takt med, at flere kan se relevansen, og at der er den understøttelse, der skal til".

Maria Damlund understregede, at det er en udfordring, at faget lige nu er afhængigt af ildsjælene med særlige kompetencer.

"Jeg tør godt sige, at hvis jeg skifter arbejdsplads, så er Hornbæk Skoles arbejde med teknologiforståelse for nedadgående", sagde hun, men pointerede samtidig, at hun synes, at skolen i forsøgsfasen er nået langt for få midler:

"Der er ansat en vejleder - mig - der hjælper de andre lærere, så de ikke står alene. Med små greb kan man komme langt. Der er mange ting i faget, lærerne kender i forvejen fra andre fag. Og så er der ting, hvor man er nødt til at dygtiggøre sig."

Maria Damlund understregede dog også, at man ikke kommer længere, før faget kommer på skoleskemaet - og dermed også ind i læreruddannelsen:

"Mit ønske er, at der kommer nye lærere fra professionshøjskolerne, der kan undervise i teknologiforståelse, og at det får sit eget fag".

Programmering kan være indgang til fagene

Et andet tema i politikernes spørgsmål var, om eleverne kommer dybt nok ned i den tekniske side af faget.

"Fundamentet under computere er matematik og logik. Hvor tæt kommer man på det?", spurgte Henrik Dahl.

Han henviste til et besøg, han havde haft hos Apple, hvor særligt en ting havde fanget hans opmærksomhed:

"Hvis børn vil have en figur til at bevæge sig frem eller tilbage på en skærm, opdager de, at det kan de ikke uden at forstå cosinus og tangens. Så vil man pludselig gerne det. Men man skal gøre sig umage, for gør man noget forkert, sker der ingenting på skærmen. Programmering tilgiver ikke sloppy thinking".

Maria Damlund gav flere eksempler fra sin egen undervisning på, at det var lykkedes både at lære eleverne noget om teknologi samtidig med en dybere faglig viden.

Under nedlukningen har hun for eksempel arbejdet med modeller for smittespredning med sine elever.

"Det var fantastisk at se, hvor frustrerede de undervejs blev over ikke at kunne få den blå prik til at smitte de gule prikker, men også at det så lykkedes for langt de fleste til sidst", sagde hun og tilføjede:

"Men endnu mere fantastisk var det at se, når de skulle fortælle om det bagefter. De havde både opnået en større forståelse for programmering og for smitte - og dermed naturfagligheden".

"Eleverne får øjnene op for, at det virkelig ændrer på simuleringen, hvor mange prikker der er. Hvor store de er. Hvordan de bevæger sig i forhold til hinanden. Det ville jeg aldrig kunne forklare dem, hvis de ikke sad med det selv".

Hun understregede dog, at hun lige nu skal bruge lang tid på at lære eleverne at kode.

"Så lige nu er det er lidt på bekostning af noget andet", sagde hun.

Forventet uenighed om vægten i faget

Jakob Sølvhøj fra Enhedslisten hæftede sig ved, at der i evalueringen af forsøget med teknologiforståelse og i den efterfølgende debat har været fokus på, om vægtningen af områderne i faget er rigtig.

"Evalueringen viser, at lærerne er skarpe på den del, der handler om kritisk tilgang til teknologi, men er mere udfordrede af den tekniske del. Og jeg har et indtryk af, at der er nogen, der vægter den tekniske side højst, og andre der vægter den humanistiske", sagde han.

Det kunne panelet bekræfte. 

"Når man kommer op med en ny faglighed, aktiverer man nogle faglige miljøer. Og sådan skal det være. Man skal kunne være kritiske omkring tingene", sagde Ole Sejer Iversen og tilføjede:

"Men det er vigtigt, at vi holder os for øje, at vi i en dansk grundskole ikke skal have et fag, der hverken med en instrumentel tilgang peger i retning af at få flere programmører, og heller ikke et fag, hvor man forholder sig humanistisk til emnet og ikke lærer om syntaks eller hvordan en computer virker".

Han forudser, at der fortsat vil være store diskussioner om vægtningen af faget, "mens fagligheden sætter sig":

"Men der er faktisk enighed om, at der i faget skal være en tværdisciplinaritet, hvor man kobler samfundsvidenskabelige, humanistiske og naturvidenskabelige kompetencer".

"Det er kardinalpunktet i en dansk diskurs, hvor vi i henhold til folkeskolens formål både interesserer os for det dannelses- og uddannelsesmæssige. Så kan man diskutere vægtning, men fagligheden skulle gerne sætte sig omkring det kardinalpunkt".


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ

It-netværket er for alle, der underviser i eller interesserer sig for it i folkeskolen. 

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
2.042 andre er allerede tilmeldt