Karakterer
3   16

DPU-leder: Ministers fokus på flid er rigtig

Institutleder på DPU er slet ikke afvisende overfor Pernille Rosenkrantz-Theils ide om, at elevernes arbejdsindsats skal bedømmes. Men en decideret flidskarakter er ikke vejen frem, vurderer han. (overskriften rettet kl. 10.10, red.)

Undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theils (S) forslag om at indføre karakterer for elevernes arbejdsindsats kom prompte i strid modvind.

En af de få, som ytrede sig positivt om forslaget, var institutleder på DPU, Aarhus Universitet, Claus Holm, som på Twitter skrev "Læring = flid + talent. Godt med fokus på flid og anstrengelser".

Artiklen fortsætter under banneret

Overfor folkeskolen.dk uddyber han sit synspunkt.

"Det er helt relevant at have fokus på problemstillingen og det er en god ide at komme væk fra forestillingen om, at kun den bedste karakter er god nok. I stedet skal vi se på forbedringer i forhold til det udgangspunkt, eleven har. Men jeg ser ingen grund til, at det skal have en selvstændig karakter".

Stor indsats giver en god præstation

Claus Holm peger på, at vi i det 21. århundrede har talt om læreprocesser på en måde, hvor vi primært bliver optagede af 'indsats' af, og at vi i samme periode er gået væk fra tanken om, at medfødte evner og begavelse er en god indikator for succes.

"Vi har stærk dokumentation for, at indsats er meget afgørende, både for at mestre et fagområde og for at præstere godt karaktermæssigt", siger han.

"I 00'erne havde vi en diskussion om talent. Hvor meget betyder talent i virkeligheden som potentiale eller naturligt anlæg? Er det i virkeligheden 10.000 timers arbejds- og udviklingsindsats, som er afgørende? Ja, det er der, vi står i dag: Det er ikke et spørgsmål om talent som naturligt anlæg, så et dovent talent er ikke et talent! Det er din arbejdsindsats, der er den bedste indikator for, om du udnytter et potentiale, udvikler og forbedrer dig".

Karakteropdragelse af eleverne

Arbejdsindsats er forbundet med en tiltro til, at man som elev kan forbedre sit niveau, fortæller Claus Holm. Og den tiltro til sig selv har danske elever i udtalt grad.

"Vi ved fra den seneste Pisa-undersøgelse, at de fleste danske elever har et såkaldt 'growth mindset'. De tror på, at deres evner kan udvikle sig over tid. Også i langt højere grad end elever i andre lande. Men der er også et stort mindretal af elever, som i udpræget grad har et såkaldt 'fixed mindset', hvor de ikke tror på, at de kan udvikle deres evner. Det er måske 25 procent af eleverne. Men gennem en pædagogisk indsats kan man ændre elevernes mindset. Det handler ikke om karakterer, men snarere om 'karakteropdragelse', som er vigtigere i denne sammenhæng. Det behøver ikke involvere, at der deles flere karakterer ud".

Claus Holm er fortaler for det, der kaldes 'de passende høje forventningers pædagogik', siger han. Det handler om at udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, som de kan.

For nogle elever handler det om, at de skal have højere forventninger til sig selv. For andre at de skal sætte forventningerne til sig selv ned, så de ikke arbejder sig selv i stykker i jagten på 12-taller.

"Det handler om løfteevnen, mere end det handler om at give eleverne et løfte om, at alle kan få 12 i alt", understreger han.

"At gå fra 02 til 4 er lige så stor en præstation som at få 12 fra starten. Vi skal tale med eleverne om, hvad de passende kan forvente af sig selv. Det gælder såvel for den elev, der er ved at arbejde sig ihjel som for den, der ikke umiddelbart gider skolearbejdet - og måske heller ikke bliver mødt med passende høje forventninger af lærerne", fortæller lederen af DPU og fortsætter:

"Det sker desværre for ofte, at børn med vanskelige problemer på hjemmefronten ikke får stillet passende faglige krav i skolen. Det sker, fordi man vil beskytte dem, men det er faktisk uhensigtsmæssigt".

Feedback er ikke nok

Et alternativ til karakterer for arbejdsindsats er at give feedback på læreprocessen, mener Claus Holm.

Det kan ændre undervisningens balance mellem det mestringsorienterede og det præstationsorienterede. Han er dog ikke fortaler for at opgive alle karakterer.

"Det er ikke et argument, men en konstatering, at i de ældste klasser er der en forventning blandt eleverne om at få karakterer. Og vi kan se på nogle undersøgelser, at eleverne også oplever karakterer som motiverende. Det får dem til at gøre sig umage og det skaber autoritet omkring lærerrollen og seriøsitet omkring skolen og undervisningen" siger han.

"Man må forvente, at skolen og lærerne er i stand til at opstille nogle mål for forbedringer - sammen med eleven. Også karaktermæssigt. Men der er behov for en delikat balance mellem proces og progressionsorientering. For karakterer kan også føre til pres og manglende lyst til opgaven, særligt når de ikke er gode".

At gå i skole handler også - og måske primært - om faglig trivsel, siger Claus Holm.

"Eleverne har brug for at kunne se, om der er progression i deres resultater, også selv om vi flytter fokus mere over på processen. Man kommer ikke udenom at italesætte progressionen for eleven, om det så er i form af en udtalelse eller et tal".


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ